Historie

synopsis - fremlæggelse

03. november 2008 af Line55 (Slettet)

Hej folkens,

Jeg skal udfra nogle kildetekster opstille en problemformulering/problemstilling. Også besvare den.. Nøjagtigt til en normal historie eksamen. Også skal jeg fremlægge/eksamineres her om et par dage.

Det er bare en øvelse i historie timerne.

Mit problem er, at jeg slet slet ikke kan opstille en problemformulering udfra disse tekster. Overemnet er den kolde krig. Jeg håber, at I kan hjælpe mig lidt på rette spor.. (Selvom der ikke er så stor mulighed for det, da I ikke selv sidder med teksterne) Men historie eksperter herinde kan nok godt alligevel - det håber jeg da på :)

Kildeteksterne er i hvert fald:

- Anker Jørgensen, reformisme eller revolution (1974)

- Uddrag af slutaftale, Helsinki-processen (1975)

- Reaktioner på Helsinki-aftalerne (hvor man både kan læse de sovjetiske reaktioner og amerikanske)

- Ronald Reagen om kampen mod kommunisme og totalitarisme

- Kan DDR reddes? (Samtale mellem Gorbatjov og Krenz i Moskva d.1.11.1989)


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. november 2008 af CoSMoS

Mest oplagte emne udfra de tekster må være at arbejde med Sovjets sammebrud - "hvilke faktorer var væsentligst medvirkende til at Sovjetunionen brød sammen?" - something like that. Hvis du vælger at gå den vej, kan du bl.a. finde inspiration her: http://www.emu.dk/gym/fag/hi/noter/koldkrig.doc - alene med dine kilder og den opgave burde have mere end rigeligt at tygge dig igennem.


Svar #2
03. november 2008 af Line55 (Slettet)

Havde helsinki-aftalen (hvad den nu så gik ud på) noget at gøre med sovjets sammenbrud?


Brugbart svar (0)

Svar #3
03. november 2008 af CoSMoS

Det mener nogen historikere - den angik menneskerettigheder. Nogle historikere argumenterer for at manglen på menneskerettigheder og den deraf følgende civilie utilfredshed med dette spillede meget ind. Sådan helt kort fortalt. Det er hvad de bilder os ind på Århus Universitets historiestudium i hvert fald :) Ikke fordi det nødvendigvis bliver sandt af den grund, men der kan i hvert fald argumenteres for det - og det er helt sikkert det mest oplagte "fælles emne" udfra de kilder der.


Brugbart svar (0)

Svar #4
04. november 2008 af CoSMoS

Jeg svarer lige på din besked her i tråden, da det jo kan være andre er uenige med mig eller har noget at tilføje, eller måske selv kan bruge noget af det, hvad ved jeg :)

Under Ronald Reagan overhalede USA Sovjet både økonomisk og militært i så stil, at det stod klart for enhver at de havde "vundet" den kolde krig - Sovjet var den svage part, og det vestlige samfundssystem - det liberale demokrati, markedsøkonomi, etc. - havde vist sig kommunismen overlegent. Det fik opbakningen til det sovjetiske regime til at svinde ind, og ultimativt faldt det sammen. Det er den mest udbredte teori om hvorfor Sovjet brød sammen, i hvert fald at det var blandt de allermest væsentlige faktorer.

Når man nævner Helsinki-aftalerne (/-processen) i denne sammenhæng også, er det ikke så meget p.g.a. aftalerne selv, eller hvordan man skal sige det, men mere fordi de er blevet et symbol på de manglende menneskerettigheder og civile rettigheder i Sovjetunionen - nogen argumenterer for at det var en mindst lige så vigtig faktor, at borgerne var utilfredse med manglende rettigheder og krænkelser af samme. Aftalerne stipulerede også bl.a. at alle indbyggere havde ret til ytringsfrihed, og selvom denne ret ikke blev holdt i hævd 100% i Sovjet, banede det alligevel vej for Gorbatjovs reformer og for større råderum for dissidenterne.


Skriv et svar til: synopsis - fremlæggelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.