Hvordan er talepapiret?

Hej

Nogen der gider se mit talepapir, evt. sige om det er godt nok, hvilken karakter kan jeg få?

Talepapir:

Jeg har trukket emnet ”Danmark 1965-1989, Jordskredsvalget”, og jeg vil lige indledningsvis komme med en disposition over, hvordan jeg vil strukturere min fremlæggelse.

Disposition:
- historisk ramme, der opridser periodens tendenser
- kort præsentation af materialet
- præsentation af valgte problemstillinger ud fra materialet
- perspektivering
- dialog

Historisk ramme:
I 1960’erne voksede den offentlige sektor, hvilket betød flere offentlige ansatte, og i mange familier blev begge parter aktive på arbejdsmarkedet.
Målet var velfærdsstaten: Rimelig pension, bedre behandling til de syge – gratis – uafhængigt at social klasse. Bedre muligheder for invalide.
Oliekrisen i 1973 ramte Danmark uforberedt. Det skabte store økonomiske vanskeligheder og førte til øget arbejdsløshed. Politisk opstod der usikkerhed. Da Erhardt Jacobsen forlod SD og stiftede CD. Dette var grund til at valget i 1973 blev udskrevet. Antallet af partier i Folketinget blev fordoblet ved valget i 1973.

Kort præsentation af materialet og præsentation af problemstillinger:
I arbejdet med opgaven har jeg haft anvendelse af en række kilder, der har givet et indblik både i jordskredsvalget, hvilke årsager der lå til grund for denne begivenhed, og hvilke konsekvenser den havde. Ud fra dette materiale har jeg opstillet nogle centrale problemstillinger, som jeg fandt relevante at forsøge at besvare.

1. Hvad var jordskredsvalget? (tekst)
Jeg har valgt at arbejde med problemstillingerne i en kronologisk rækkefølge, så derfor vil jeg gerne starte med at se på det mest centrale i kilde 1+2. Den 4. december 1973 var der folketingsvalg i Danmark. Valget blev kaldt jordskredsvalget, fordi det er det største vælgerskred der har fundet sted i DK. Mere end en tredjedel folketingsmedlemmer blev udskiftet. Antallet af partier i Folketinget blev fordoblet fra 5 til 10 partier. De store gamle partier mistede mange mandater.
Danskerne var blevet trætte af den gamle velfærdsstat, og ved valget i 1973 (jordskredsvalget) blev der således valgt fem nye partier ind i folketinget. Især Socialdemokratiet og de Konservative blev hårdt ramt af den store tilslutning til disse nye partier. Mange nye partier gik fremad – især Centrumdemokraterne som appellerede til de højt beskattede boligejere. + Fremskridtpartiet, som med Mogens Glistrup i spidsen, gik imod det høje skattetryk, bureaukratiet og væksten i den offentlige sektor. Efter jordskredsvalget er dansk politik præget af en del ustabilitet og de følgende år var der mange valg, og man kunne opleve at dansk politik tog en meget skarp drejning over mod højrefløjen.
Problemet med jordskredsvalget var, at det var svært at danne regering. Ingen ville egentlig stå sammen med Fremskridtpartiet. Det endte med at Venstre og Fremskridtpartiet dannede en smal mindretalsregering.

Uddybning af statistik fra bilag:
Ved dette valg kom 5 nye partier til og SD mistede flere mandater, fik det dårligste valg. Det konservative folkeparti blev halveret.
CD var udbryderparti fra SD – fik 7,8 % stemmer. Fremskridtspartiet med Mogens glistrup i spidsen blev landets næststørste parti. Opgør med de gamle partier. Ved valget d. 4. december 1973: SD mistede 24 mandater (70-46), SF mistede 6 (17-11), VS kom ikke over spærregrænsen, Det radikale venstre (27-20),
Der kom 5 nye partier ind, som ikke var repræsenteret i folketinget før valget: Kristeligt folkeparti fik 7, DKP 6, retsforbundet 5 og Centrums-demokraterne fik 14. Fremskridtspartiet fik 28 mandater, og blev næststørste parti.
Denne kilde er fra wiki, troværdig, stemmer overens med grundbogsstof. Kilde 2 er troværdig fordi det er fra danmarkshistorien.dk

2. Hvorfor fik Fremskridtspartiet fremgang ved jordskredsvalget? (kilde i bog + tekst)
En anden vigtig problemstilling bliver der taget fat på i Kilde 5, hvor der gives et bud på hvorfor fremskridtspartiets fremgang var så stor ved jordskredsvalget.
Grunden til at Fremskridtspartiet fik fremgang var bl.a. at danskerne havde mistet tilliden til de gamle politikere og de kunne identificere sig med Mogens Glistrup da han fremsagde mål om lavere skatter, afskaffelse af den offentlige sektor og mindre bureaukrati. Da danskerne ikke ville betale mere i skat fik partiet vælgerne til at stemme på ham og hans parti. Derudover kan man sige at det var en protest mod de gamle politikere, for at vise at de var trætte af dem. Der var ingen der havde regnet med at han ville få så mange mandater og det havde han nok heller ikke selv.

fremgang i landet - når der er fremgang så vil folk gerne stemme til højre for midten - modsat når de er nedgang så stemmer folk gerne mere socialdemokratisk og til venstre.

I kilden jeg selv har fundet:
Dette stemmer godt overens med kilden da der i kilden er oplyst at de gamle partier opdagede for sent at de repræsenterede noget som ikke længere eksisterede og som danskerne ikke kunne forholde sig til i den tid. SD går mod venstre og bryder med traditionen og selvfølgelig en skattelettelse.

Kildekritik kilde 5:

Kildekritik til selvvalgt kilde:
- Afsender: per Bendix
- Trykt: Danmarks nyeste tid..
- Modtager: danskerne
- Hovedpunkter og hensigt: redegøre for jordskredsvalget, hvad der skete med de forskellige partier.
- Hvad kan vi bruge kilden til? Til at belyse og få viden om, hvordan en politiker så valget på den tid.
- Primær 1. hånds kilde
- Subjektiv, per bendixs syn på valget
- Troværdig, da det han siger stemmer overens med andre kilder, grundbogsstof m.m.

3. Hvordan påvirkede Fremskridtspartiet befolkningen (tekst, evt. kilde)
Endeligt mener jeg også, at det er værd at kigge på, hvordan fremskridtspartiet påvirkede befolkningen. Dette kommer til udtryk i kilde 3, hvor fremskridtspartiet gør brug af de facts, at de gamle partier er ude af trit og derfor har de en chance for at fremlægge deres mærkesager og blive valgt. Artiklen bærer præg af en påvirkning af befolkningen til at stemme på dem til valget. Den måde de påvirker befolkningen på, er således ved at vise hvordan samfundet vil stå til, uden at der gøres noget ”Følger man ikke i de kommende år i handling vore antipapirvældeanvisninger, men blot lader stå til som hidtil, vil konsekvensen let blive den, at landet kommer ud i revolutionære tilstande.” På denne måde bliver befolkningen påvirket til at deltage aktivt og gøre noget ved det. De fortæller om de andre partier er en hæmsko for fremskridt.

Kildekritik af kilde 3:
- Afsender: fremskridtspartiet
- Modtager: DK’s vælgere
- Hovedpunkter og hensigt: fortælle hvad konsekvensen er hvis der ikke gøres noget, påvirkning af vælgerne til at
- Hvad kan vi bruge kilden til? Information omkring hvad det er FRP vil.
- troværdig, danmarkshistorie.dk
- logos (hvis ikke der gøres noget, vil landet komme ud i revolutionære tilstande)
-

understøttes af kilde fra Mogens Glistrup:
 

Han kritiserer simpelthen andre politikere for at fortælle at han gør det eneste rigtige. Derfor stemmer folk på ham, derfor er folk blevet påvirket!

Perspektivering:
DF udspringer fra Fremskridtspartiet og de minder en hel del om fremskridtspartiet. Ved Eu valget den 7. juni valgte flere at stemme på DF – Morten Messerschmidt idet DF har nogle mærkesager der tiltaler danskerne.

Har du mere at sige? Ja:
Hvis jeg havde mere tid, ville jeg gerne have gået i dybden med hvordan Glistrup kunne være en så god formand …