Hjælp!! Demokrati???

Enevælde
Der var også enkelte lande som Frankrig, hvor man havde en konge, dette gjorde det svært for paven. Og uden samtykke fra kongen kunne paven ikke beskatte det franske præsteskab. Nu var problemet i lande som Frankrig bare, at man ikke vidste hvem, der skulle udnævne biskopper og embeder, og hvem havde egentligt den største rang i Frankrig, kongen eller paven, som boede i Rom? Det havde kongen faktisk, da kirken ikke kunne drives uden hjælp fra kongen, så det var kongen, som udnævnte embeder og biskopper. Her startede striden mellem kongedømme og kirken, helt tilbage i 1100-tallet. Det var dette, som i 1536 resulterede med en reformation. Danmark har haft konger lige fra 900, hvor Gorm den Gamle var det. Men her var det også Paven/kirken som bestemte indtil reformationen. Reformationen gjorde det muligt for kongerne at få enevælde, mange konger udnyttede denne enevælde og brugte den til deres egen fordel. Et tydeligt eksempel på dette er den franske konge, som byggede store slotte og en masse andre ting, det udløste den store franske revolution i 1789, hvor borgere var utilfredse med kongen og stormede Bastillen. Bastillen var tegn på kongens magt, da dette var et fængsel, som kongen brugte til at fængsle fanger, som han personligt ikke kunne lide, heriblandt mange store franske forfattere.
I Danmark var man også utilfreds med kongen, for Christian d. 4 byggede også en masse ting (rundetårn, Fredensborg, Frederiksborg, Rosenborg, Børsen osv.). Dette fik også Danmarks økonomi til at krakelere. I Danmark fik man afskaffet enevælde og indført demokrati i forbindelse med grundloven (5. juni 1849).

Demokrati og grundlov
Mange tror at det var gennem grundloven, at man fik love, men det passer ikke man fik allerede den første folkeskole lov i 1814, hvor det var et krav for alle børn, uanset bopæl, køn og forældreindkomst, skulle have en uddannelse.
Indtil 1849, hvor Danmark fik demokrati, styrede kongen landet alene med støtte fra regeringen som han selv valgte. Frederik den 7., der trådte til i 1848, interesserede sig ikke meget for de stadig stærkere frihedsbevægelser. Først da der opstod politisk uro i Europa, blev kongen klar over, at han måtte give efter for presset.
Den 20. marts 1848 vedtog en forsamling af politikere i København en erklæring, der opfordrede kongen til at afskedige den siddende regering og udnævne en ny, der bedre kunne løse problemerne. En af mødedeltagerne, Orla Lehmann, truede åbenlyst med revolution, da han sagde: "Vi anraabe Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens Selvhjælp!". Allerede to dage senere var en ny regering dannet, dette viser tydeligvis kongens frygt for en revolution lignende den store franske. Samtidig med, at kongen overdrog noget af sin magt sagde han ”Nu kan jeg vel sove, så længe jeg gider?”.
Ordet demokrati kommer oprindeligt fra den styre måde man havde i Athen, altså var Grækenland det første land, som demokrati dette foregik på en forsamling, hvor over 5000 mennesker samles og der foregik en afstemning. Selve ordet betyder folkestyre og inden for demokrati er der flere former. De mest brugte er direkte og indirekte demokrati.
Direkte demokrati er, hvor folket stemmer om en lov og alle stemmer bliver talt op, og det der er stemt på flest gang bliver vedtaget, et eksempel på dette vil være, da Danmark fik til opgave at bestemme om vi ville have Euromønter, her stemte flertallet nej, og derfor blev det ikke til noget. Alle love skal vedtages via folkeafstemning før de officielt vedtages.
Indirekte demokrati (kaldes også repræsentativt demokrati) er, hvor man vælger en repræsentant, som så har valgløfter, man plejer for det meste at stemme på folk man har tillid til, at de ville gøre, hvad de lover, ofte mister et parti en masse stemmer, hvis en borgmester fra sit parti ikke gør som han har lovet. Man vælger den repræsentant man stoler på og man er enig med.
Borgere mener tit, at denne form for demokrati er håbløs i det man efter et valg er tvunget til at vente indtil næste valg, som ofte foregår optil 4 år efter.
det de derimod vil have er noget mere direkte demokrati, at folk skal være medbestemmere, når noget vedtages.
Ytringsfrihed
Man har retten til at sige sine meninger og ytre sig så længe man stadig underordner sig straffeloven. Dog skal man skal stå til ansvar for sine ytringer.
Magten i Danmark er tredelt, dette er for at sikre demokrati, der er disse tre ”magter”
Den lovgivende magt = Folketinget
Den udøvende magt = Dronningen og regeringen
Den dømmende magt = Domstolen
Grundloven
Grundloven består udelukkende af paragraffer, siger hvad man må og ikke må, den danske statsforfatning er skrevet ned i Grundloven. Den lov der indeholder de grundlæggende bestemmelser for en stats forfatning. I Danmark kræver det en længere proces at ændre i Grundloven. Efter behandling i Folketinget skal ændringen vedtages her, derefter skal vedtagelsen gentages efter et folketingsvalg og sendes til folkeafstemning. Flertallet af de afgivne stemmer skal stemme for, og samme flertal skal udgøre 40 % af de stemmeberettigede. Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet d. 5. juni 1849, ved denne begivenhed blev den lovgivende magt overgivet til den valgte rigsdags to kamre, Folketinget og Landstinget. Sidst grundloven blev ændret var i 1953.
Danmark er medlem af EU, det vil sige, at vi deltager i et økonomisk og politisk samarbejde med 14 andre lande i Europa

takk for hjælpen, men må jeg spørge om hvilken hjemmeside det er som du har brugt?? :D

Noget jeg skrev en gang for længe siden (;

Så ikke nogen hjemme side :b

#0

Har projekt Overskrift: Fra folkestyre til demokrati

1. Hvorfor ændrede det sig fra folkestyre til demokrati?
• Hvor længe varede folkestyret?
• Hvad var formålet med demokratiet?
• Hvad synes folket om ændringen?
• Er der stadig nogle lande der har indført folkestyret?
• Hvad er forskellen ml. folkestyre og demokrati?

Til de som søger på dette emne her mange år senere, www.DirekteDemokratiDanmark.dk forsøger at give lidt et overblik og tilbyder også lidt perspektiv på vores Demokrati her i Danmark og hvordan det kunne udvikle sig.