Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

SRP om tyrkiet

24. november 2009 af forfra-bagfra (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej.
Jeg skal skrive om Tyrkiet i EU i SRP med fagene Samfundsfag A og Dansk A.

Jeg læser bogen "sne" af Orhan Pamuk som tildels handler om splittelsen i landet. Øst/vest og islam/vesten. Jeg har overvejet at bruge den amerikanske teoretiker Huntingtons teori om clash og civilisation for at diskutere Tyrkiets rolle i Europa og de kulturelle forhindringer.

Er der nogen der har nogle forslag til problemformulering og problemstillinger? 

Hilsen Hannah 


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. november 2009 af FredeW (Slettet)

Tja, du virker da selv til at være godt i gang med en problemformulering ("diskuter Tyrkiets rolle i Europa").

Hvis du kun inddrager Huntington samfundsfagligt, kunne jeg dog godt frygte, at det bliver lidt ensidigt. Prøv eksempelvis at kigge på Amartya Sens "Identitet og vold" også.


Brugbart svar (0)

Svar #2
25. november 2009 af farverig (Slettet)

Hej Hannah

Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at smile, da jeg fandt dit indlæg. Vi to er blandt de meget få, der skriver om det samme valgte emne. Jeg inddrager også romanen af Orhan Pamuk, sne. Hvor langt er du nået og synes du den er god?

Jeg har selv problemer med at indskrænke min problemstilling, men her er et par forslag som jeg håber kan hjælpe dig på rette vej.

Undersøg militærets rolle i det moderne Tyrkiet. På den ene sider er militæret garant for kemalismen/modernisering over for islamisme. På den anden side er EU ude med kritik, hvis militæret griber ind/truer for at sikre kemalismen. Hvorledes hænger det sammen.? I den forbindelse kan du understøtte med et par eksempler fra bogen. Heri ved vi begge hvordan militæret spiller en afgørende rolle i byen Kars, og hvordan det kommer til ar udspille sig på "revulotionsnatten"

Karakterisér hovedpersonen Ka. Find ud af om han er et gidsel blandt 2 kulturer eller hvorvidt han bryder med sekulariseringen undervejs i bogen.

Ellers synes jeg at det også gør sig gældende at kategorisere alle de forskellige grupperinger, der er fremtrædne i bogen.Du ved, Islamisterne,sekularisterne, nationalisterne MIT-agenterne.  Diskutér om disse grupperinger er med til at sætte pres på det politiske magtspil i Tyrkiet.

En anden spændende vinkel man kunne sætte fokus på er kvinder og menneskerettigheder.

God fornøjelse med SRP

Hilsen Filiz


Skriv et svar til: SRP om tyrkiet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.