Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

SRP fag og emne

10. december 2025 af stpp

Hej Alle,

Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg vil skrive om i min SRP. I forhold til nogle emner har jeg allerede tænkt på:
Fysik A / Mat A ell. His A (Ved ikke hvad der vil passe bedst) - Relativitetsteori
Fysik A / Mat A - Radioaktivitet og henfald
Mat A / Biologi C - Evolution og genetisk fordeling
Jeg er dog lidt usikker i forhold til materiale til emnerne og om de kan lade sig gøre, så ville bare gerne høre nogle meninger. Hvis i har nogle forslag også, så er de meget velkomne :)

Vh,
mig


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. december 2025 af ringstedLC

Bare et lille velment råd: Skriv SRP om et emne du helt selv vælger udfra hvad der interesserer dig. Og tænk først og fremmest på det valg, og dernæst fagkombinationen.

Når du og sikkert mange andre er "lidt i tvivl" skyldes det måske den usædvanlige situation, at du/I helt selv skal vælge, hvad der skal arbejdes med, og ikke bare i et par timer, men i ca. 14 dage fra morgen til aften, - eller hvornår det bliver, hvor du sikkert vil køre lidt træt i det et stykke inde i forløbet og måske igen komme i tvivl om emnevalget nu var det rigtige. Og netop her er den allerbedste "benzin" til at komme videre, at du har valgt emnet.

Så er der det med forsvaret af din SRP, når den tid kommer: Du skal jo også have lyst/energi til at læse op på din SRP midt i forløbet med de andre eksamner. Og igen; det er dejligst at arbejde med noget, der interesserer en.

Der er altså ikke et "facit" til det helt rigtige valg, for det er dét du vælger, der er rigtigt. Så glem det med tvivlen, foretag et valg og gå så efter det.

Endelig tror jeg slet ikke, at der skulle være problemer med materialerne til de påtænkte emner.

Go' arbejdslyst!


Brugbart svar (0)

Svar #2
10. december 2025 af Fraqsizs

Hej

Fysik og historie er en klassisk kombination til SRP. Tit bliver der skrevet om chernobyl og sovjet unionen eller andenverdenskrig og atom bomben. Dog tror jeg efterhånden de fleste historie og fysik lærere er trætte af at læse de samme SRP'er hvert år. så hvis du vælger denne kombination ville jeg måske råde dig til at finde noget ikke så mange har skrevet om.

Fysik og mat går også altid hånd i hånd. Her du kan stortset skrive om alt da alt fysik er matematik og omvendt. Igen ville jeg råde dig til måske at finde et emne som ikke alle skriver i hvert år. 

Vær ikke bekymret for materialer. Det er der altid til stortset alt hvis du bare søger længe nok på nettet. 

Jeg skrev selv i Mat A og psykologi C som gik rigtig godt.


Skriv et svar til: SRP fag og emne

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.