Finans og pengepolitik

Jo, de udretter noget forskelligt. 

Nu er det en simplificering at sige, at finanspolitik er at pille ved skatten. Det behøver det altså ikke at være. Det kan lige så godt være at udstede bankpakker (som diverse regeringer har gjort under denne krise) eller at fremrykke offentlige investeringer, der alligevel skulle til på et andet tidspunkt (som de økonomiske vismænd advokerer for ville være en god løsning i denne krise). Fælles for alle disse måder at føre ekspansiv finanspolitik på er dog, at der bliver brugt flere penge fra statskassen, end der kommer ind. I øvrigt er det en af grundene til, at ekspansiv finanspolitik kun er til på den korte bane. Det er ganske enkelt for dyrt i længere tid af gangen. 

Pengepolitikken har jo til forskel for finanspolitikken den fordel, at den ikke umiddelbart giver underskud i statskassen. Desuden stimulerer en lavere rente i højere grad til private investeringer, hvilken Friedman og monetaristerne kun kan være tilfredse med, da de jo ikke er væsentlig tilfredse med en stærk stat. 

Et andet problem med finanspolitikken er, at når vi som forbrugere opdager, at staten kører med underskud, ved vi godt, at der kommer en regning på et tidspunkt, for staten skal jo have pengene ind igen. Det resulterer ofte i, at det private forbrug falder, opsparingskvoten stiger - vi så at sige ruster os til at betale regningen. Det er jo et problem, for ekspansiv finanspolitik er jo specielt sat i værk for at øge det private forbrug (der tæller ca. halvdelen af BNP). Derfor er ekspansiv finanspolitik kun brugbart til at kickstarte af økonomien.

Tusind tak !!
Du redder min SRO!! :)