HJÆÆÆLP til kildekritik!!!

Fundamentet i historie er kilderne, altså udsagn om fortiden der kan give os en viden om nutiden. Arbejdet med disse kilder kalder vi kildekritik og JA, du skal lave kildekritik i SRP. Dette betyder dog imidlertid ikke, at du med alle kilder skal redegøre for kildekritikken.

Kildekritikken skal kun nævnes i dit projekt, hvis du benytter dig af kilder, som har tendens (en hensigt), f.eks. førstehåndskilder, der er præget af subjektive tilkendegivelser (dagbøger, personlige breve, taler osv.) Dvs. at benytter du blot andre historikeres fremstillinger (bøger), behøver du ikke nævne kildekritk overhovedet og et metodeafsnit er derfor irrelevant. Kildekritik er et arbejdsredskab, som altid skal bruge, men kun skal nævnes, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende.

Kildekritikken kan, hvis der er en del skrives i et metodeafsnit, og hvis det blot er en enkelt kilde, kan det nævnes i selve teksten.

De bedste hilsner

Niels Randbo Back

Forfatter til SRP-bogen

mange tak for hjælpen, det hjalp meget!

Gelmte lige at spørge om hvad man gør med internetsider?

Er særlig kildekritisk :-). Vurder afsender og budskab. Her fortæller jeg om bla. andet kildekritik på nettet.

men hvis du har samfundsfag og historie, skal du så ikke også benytte hermeneutik?

Jo, analyse og tolkning af tekster er det man kalder hermeneutik, og det gør du selvfølgelig også når du arbejder med kilder. Hermeneutikken skal sjældent beskrives i et metodeafsnit, da der er en generel konsensus om, at når man arbejder med tekster, er det hermeneutikken der er i spil, og den er altid i spil i arbejdet med tekster.

hvad går det ud på, kildekritik?!

Efter simpel søgning på ordet kildeanalyse eller kildekritik kan man finde følgende, og der er meget mere i den stil på nettet:

Kildeanalyse/kildekritik:

Der skelnes mellem to slags kilder:
• Ikke-skriftlige: genstande, billeder, bygninger mv.
• Skriftlige: breve, bøger, aviser, love, taler osv.

I en kildeanalyse må man stille sig selv to grundlæggende spørgsmål.
1) Hvor stammer kilden fra? (udsagnsevnen)
2) Hvad kan vi bruge kilden til? (udsagnskraften)

Udsagnsevnen

Følgende spørgsmål må stilles, når udsagnsevnen i en kilde skal vurderes.

1) Er kilden skrevet samtidig med begivenhederne eller efter – og i givet fald hvor lang til efter? En samtidig kilde har normalt størst værdi.
2) Hvem har skrevet kilden? Hvilken rolle havde forfatteren selv i forhold til begivenhederne? Var forfatteren selv direkte involveret, eller måtte vedkommende selv støtte sig til andre kilder?
3) Med hvilket formål er kilden blevet til? Det skal overvejes, om kilden er neutral i forhold til dét den handler om, eller om den har tendens – dvs om den rummer en holdning til de begivenheder, den handler om. En kilde med tendens skal man være varsom med at bruge – i nogle tilfælde bør den helt undgås.
4) Er kilden den tidligste tekst vi kender i forhold til begivenheden? I så fald kaldes den en primær kilde. Senere kilder, som er afhængige af den primære kilde, kaldes sekundære kilder.
5) Er kilden et dokument eller en beretning?
a. Dokument: direkte udtryk for den virkelighed, man vil undersøge, fx en lovtekst.
b. Beretning: fortæller om begivenheden, fx en avisartikel om en begivenhed.
6) Er kilden personlig eller institutionel?
a. Personlig: fx et uddrag af en central persons erindringer. Husk: en person som selv har været direkte involveret i begivenhederne kan udvise tendens.
b. Institutionel: kilden er blevet til i det daglige arbejde på en institution. Det kan være et internt notat fra et ministerium, en militær befaling eller lignende. Altså ikke en erindring, men et ”arbejdspapir”.
7) Er kilden fortrolig eller offentlig?
a. Fortrolig: fx et internt notat fra et ministerium eller anden information, som normalt ikke er beregnet til at blive offentliggjort.
b. Offentlig: en kilde som er beregnet til at blive kendt i en større kreds, fx en erindring udgivet som bog.

HUSK: generelt er personlige kilder mere troværdige end institutionelle. Fortrolige kilder er generelt mere troværdige end offentlige – men der kan være undtagelser!
Udsagnskraften

For at vurdere udsagnskraften må følgende spørgsmål stilles.

1) Kildens repræsentativitet: hvad er det for en virkelighed, kilden afspejler?
a. Siger kilden noget relevant om det emne, jeg gerne vil belyse med den?
b. Hvor bredt et synspunkt dækker kilden? Er der tale om én eller flere personers mening, eller mange?
2) Hvordan kan jeg bruge kilden i forhold til lige præcis min problemstilling / opgave?

Kildekritik på internettet

Der gælder præcis de samme regler for kilder fundet på internettet, som der gør for andre skriftlige og ikke-skriftlige kilder. Dog skal man være opmærksom på, at stort set alle har mulighed for at lægge en kilde ud på nettet, mens det dog er færre, som kan få kilden udgivet i en bog.

Det anbefales generelt, at man anvender leksikon.org og wikipedia med meget stor forsigtighed – eller bedre, at man helt undgår dem. Brug et trykt leksikon i stedet.

Bruges de to sider i en historieopgave må det tages som en selvfølge, at man laver en kildekritik af de konkrete leksikonopslag og vedlægger en udskrift af opslaget eller af den del af det, man bruger i sin opgave.

HUSK DATO på enhver kilde fra internettet!