Uenig i test

Har du slået ordet op i ordbogen? Jeg har aldrig hørt ordet brugt om at ære en person

Hej Vibeke.

Ordet "Ærende" findes ikke. Se evt. selv i ordbogen.

-Malthe

#2 - Ordbogen indeholder jo ikke alle bøjningsformer af ordene. Verberne er normalt at finde i ordbogen under infinitiven, navneformen. Ordet "ærende" må betragtes som en lang tillægsform af at ære. Om det så rent praktisk kan bruges i en meningsfuld sammenhæng, skal jeg lade stå hen; men ordet ærende er en grammatisk korrekt bøjning af udsagnsordet at ære.

NEMLIG!!

At bruge ordet "at ære" i en lang tillægsform er nok mere end sjældent -som også Andersen11 antyder.

Man kunne nok tænke sig et realistisk eksempel som i:

"Man afholdt en koncert med musik af Carl Nielsen, ærende mindet om den store danske komponist."

Roman Garcias undren er ikke begrundet. At ære nogen betyder at vise vise nogen en ære.

Det er ganske almindeligt at sige f.eks. " Man ønskede at ære NN ved at udnævne hende til ridder af Dannebrog"

# 5

Det var jo ordet "ærende" som er relevant i tråden - ikke at ære nogen. Der er jo ikke tvivl om definitionen af ære, da det ikke er subjektet for tråden.

Det er dog det du skriver i dit indlæg. Du taler ikke om nogen bestemt form af udsagnsordet.

Din mening er uklar.

Jeg skriver, "Jeg har aldrig hørt ordet brugt om at ære en person"

Da jeg skriver "ordet" refererer jeg til ordet "ærende" fra det første indlæg. Dette bør fremstå forholdsvis klart. Jeg henviser jo til et andet ord, og skriver ikke om at ære en person.

Hmm, ja, ja  -ok.

-Det kmmer jo åbenbart an på hvad man mener med et  "ord".

Hvis du læser de enkelte indlæg som et led i tråden, burde det ikke give anledning til tvivl. Du er også den eneste, der har været i tvivl. Måske vil det hjælpe, hvis du anser mit indlæg som en svar på et tidligere indlæg - ligesom dette indlæg er et svar på dit indlæg.

Tjaa, jo, hmm,   -De er lidt svært at forstå hvad du mener i dit indlæg # 10.

Hvad jeg mente med et "ord",  var nu det mani lingvistikken kalder et (semantisk) morfem således at forstå at "ære" og "ærende" er repræsentanter for det samme "ord".

Hvis du mener at ære og ærende er repræsentanter for samme ord, så må jeg bare sige, at jeg ikke er enig.

Slår man ordet op i ordbogen.dk, fremgår det da også, at Dansk Sprognævn ikke godtager "ærende", men det kan være, at du er uenig i Dansk Sprognævn?

Der er noget her som du har misforstået grundigt, men det er da forklarligt..

Når man skriver at Dansk Sprognævn ikke godtager skrivemåden "ærende", drejer det sig om noget helt andet.

Der er her ikke tale om en form af verbet "at ære", men om at nogle tror at ordet "ærinde" (= en opgave, et projekt)  kan skrives "ærende", og det blive naturligvis ikke godtaget af Dansk Sprognævn.

Naturligvis anerkender Dansk Sprognævn  "ærende" som en præsens participium (lang tillægsform) af infinitiven "ære".

I øvrigt har jeg da været uenig med DS nogle gange, hvor de har sagt noget sludder.

Hvis du vil have en mere teknisk forklaring på at "ære" og "ærende" kan repræsentere det samme "ord", kan man sige at "ærende", "ærer", ærede"  er  allomorfer af det semantiske morfem "ære". Det er ikke noget man kan "være enig i" eller ikke.

Prøv at bruge "ærende" i en sætning. Lang tillægsform bruges, om noget der er ved at ske. F.eks. han er "søgende". Det er en bøjningsform for udsagnsord. "ære" er et navneord.

"ære" er kun et navneord.    -Hmmm...........

Kan det slet ikke tænkes at  være en navnemåde af verbet ???

Mht. et eksempel på "ærende brugt i en sætning   -se # 5.

Jeg mener ikke, at den sætning giver rigtig mening. Men jeg synes da, du skal kontakte dansk sprognævn, hvis du vil have en endelig konklusion.

 Nu synes jeg nok, at I er godt i gang med at koge suppe på sømmet!! Jeg er folkeskolelærer og er slet ikke i tvivl om, at ordet er korrekt. Jeg ærer skam min fader og moder :)

at ære

jeg ærer 

jeg ærede

jeg har æret

o.s.v.

I sådan en situation er man skam voldsomt ærende!! 

 Forresten er modsætningen, at noget kan være vanærende :P 

Hvorledes skulle "Jeg er folkeskolelærer og er slet ikke i tvivl om, at ordet er korrekt" skulle give anledning til, at ordet er mere eller mindre korrekt? 

Alt det irrelevante til side, så er det klart, at det er et gyldigt ord. Men nu er der vist ikke flere, der behøver at nævne præsens participium. At ordet findes er dog ingenlunde ensbetydende med, at det er vidt brugt, hvorfor det vel for de fleste ikke virker bekendt. Om ikke andet så kan vi nok være sikre på, at ordet "ærinde" om få år må staves "ærende" for det har da været tendensen med nutidens ungdom, der kun kan stave til "majonæse", "jogurt", "kikke", "tillykke" et cetera. Måske folkeskolelærerne kunne instruere dem i, at alt i skriftssproget ikke per se skal være taleret. Det næste bliver vel, at vi bytter c'erne ud med s'er, som de har gjort i Norge. Det ville ihvertfald ikke undre, hvis det blev tilladt at stave det "sykel" inden for en overskuelig fremtid. 

"taleret"   ????