Historie
vikingetiden
hej, er der nogen der har en god ide til hvor man ville kunne finde en god kilde til 2 problemstillinger der lyder sådan :
Hvad kendetegner vikingetidens menneske?
Hvad har ens plads i samfundet at gøre med ens levevilkår?
send et link eller noget andet, syntes ville være nyttigt, skal bruge det til en kildeanalyse.
p.s skal helst have svar så hurtigt som muligt
Svar #1
30. maj 2010 af Mac3 (Slettet)
Det var da lidt af en opgave, du sætter os på :-)
Nu var vikingerne jo ikke de flittigste skribenter - bortset fra når de på en rigtig mandig måde kunne hugge i en sten med en mejsel, eller hvad pokker de nu brugte - så der er vel ikke en overflod af samtidige, troværdige kilder, der kan belyse dine spørgsmål.
Et kig på f.eks. den oldengelske krønike kan give et indtryk af nogle af vikingetidens mennesker, men selvfølgelig kun af den lille gruppe, der tog på togt. Den er jo også meget farvet af, at vikingerne er fjender og dermed nogle slyngler. Så vidt jeg husker, så er beskrivelserne ikke helt så anti-danere, når man kommer lidt længere op i vikingetiden (måske tiden omkring St. Brictius' dags massakren), men jeg tvivler på, at den kan bruges til at belyse dine spørgsmål - og under alle omstændigheder handler den om de danskere, der bosat i England.
De "civiliserede" historieskrivere, der forvildede sig til Danmark i vikingetiden, var ofte chokerede over forholdene hos danerne - både landskab, klima og mennesker beskrives som hårde og vilde...ganske uciviliseret.
Jeg tror, at din bedste udvej er at få fat i en bog af Else Roesdahl og se på, hvilke kilder, hun nævner.
Svar #2
30. maj 2010 af mtf1423 (Slettet)
hej, har allerede en bog af Else Roesdahl :), har også allerede fundet en kilde i den, men mangler en mere. har fået at vide at jeg ikke må tage flere fra samme bog :s
Svar #3
30. maj 2010 af Mac3 (Slettet)
Så kunne det måske være en mulighed at få fat i en kilde af araberen Ibn Fadlan. Jeg ved ikke, om du kan få fat i en sådan på nettet, men det er da et forsøg værd.
Han beskriver vikingerne, der er i området omkring Volga-floden, bl.a. om skikken med at en træl eller tjener skal dø sammen med sin herre og om hvor uhumske vikingerne er (de tørrer ikke måsen, når de har lavet nummer to :-).
Skriv et svar til: vikingetiden
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
