Platon - eros - det skønne

Det er noget alla det skønne fører til lykke, og lykke opnås gennem stræben til visdom. Den rigtige visdom er det absolutte. Sokrates tager et begreb, fx Eros og gør det absolut ved at føre gendrivelse med sin samtalemakker.

Men alt i alt - det skønne = stræben efter udødelighed ( som eros = halvgud) = stræben efter lykke = stræben efter visdom =MOD SANDHEDEN (filosofere) = at skabe/ forløse "børn"  - sjælige = tanker.

SANDHEDEN = det absolutte - modsat sofisterne der skaber sandhed på baggrund af argumenter/ retorik og tror de ved en masse...... i Sokrates forsvarstale konkludere Sokrates at han er den viseste i det at han ved at han intet ved.

Men kan sige at skønhedens ide er selve det gode .... for både Sokrates og Diotima bliver erosbegrebet indbegrebet af al menneskelig stræben efter det gode ... og dette kommer så til udtryk i en trang efter at føde og skabe med/i det skønne ... på denne måde kan man opnå udødelighed ... via legemelig forplatning kan mennesket nå en forgængelig udødelig i form af deres afkom ... og via sjælelig skabelse kan mennesket (mand/mand) nå en uforgængelig udødelighed i form af værker/love/digte m.m. Diotima kommer så med sine trin i opstigenen mod selve det skønne/godes ide - et individ bliver forelsket i et legeme; individet indser at skønheden i et legeme er det samme i alle legemer; individet erkender, at det er det sjælelige frem for det legemelige som har betydning; individet erkender at visdom er det skønneste; individet står mindt i det skønnes/godes ide! (perspektivering til hulelignelsen/billedet/allegorien)