Verdenshandelen og konkurrenceevne

Har du nogle tekster eller noget, som du skal svare ud fra? For jeg kan godt komme med en hel masse argumenter, men dem skal du ikke nødvendigvis kunne på C-niveau..

 Altså selve casen handler om Coop, men alt jeg mangler er nogle stik ord så jeg selv kan skrive. Så i 2eren kan man f.eks. sige hvilke fordele Coop har ved at handle med virksomheder i andre lande. 

Ja, lige Coop specifikt, kan jeg netop ikke hjælpe dig med. Det er som regelt derfor, at cases ikke interesserer mig - én virksomhed er simpelthen uinteressant i det store billede.

Øv, men kan du ikke give mig et bud på 4eren?

Konkurrenceevnen måles typisk ved at kigge på valutakursen (som vi ikke kan ændre, idet vi har fastkurssamarbejde med euroen), løn (som vi nødig vil ændre, fordi vi i Danmark ikke skal konkurrere på løn, som politikerne så ofte siger) og udviklingen i produktiviteten (som er meget lav i Danmark, idet vi har en så stor offentlig sektor, hvor positiv vækst i produktiviteten pr. definition ikke kan lade sig gøre).

På den baggrund ser det altså ikke ret godt ud for Danmark. Vi er godt og grundigt låst fast af vores egen politik.

Det er naturligvis en ulempe vurderet på vores muligheder for selv at påvirke konkurrenceevnen, at vi fører en fastkurspolitik, men der kan nu også sagtens argumenteres for, at det er smart for et så lille land som Danmark at sikre sig mod risikoen for for store udsving i forhold til vores vigtigste handelspartnere, hvilket euroområdet må siges helt klart at være. Udenrigshandlen vægter ret højt i den danske økonomi, hvorfor denne sikkerhed nok er det vigtigste argument for at have en fastkurspolitik.

Lønnen kan vi heller ikke rigtigt konkurrere på. At sætte lønningerne ned til asiatisk eller østeuropæisk niveau, ville ingen danskere jo finde sig i, og vi ville da i øvrigt heller ikke være tjent med det nu, hvor vi har vænnet os til vores fine levevis. Nu er det dog sådan, at vi, når vi taler løn, ofte er mere interesserede i den disponible indkomst (løn korrigeret skat), og det ville faktisk kunne undgås at have så høje lånstigninger hvert eneste år, hvis skatten ikke var så høj. Så når vi ikke direkte kan konkurrere på løn, kunne vi jo i stedet konkurrere på skat. Det ville øge den disponible indkomst til trods for, at lønstigningerne ikke behøvede at være nær så høje, hvorfor vores nominelle lønniveau ville nærme sig et mere gennemsnitligt niveau i forhold til resten af euroområdet.

I længere tid har Danmarks produktivitetsudvikling været en af de svageste i Europa. Det er lidt skidt, for lønstigningerne burde som sådan kun være relevante, fordi produktiviteten er steget tilsvarende. Den regel har vi dog ikke fulgt i Danmark. Ikke nok med at vi har haft alt for høje lønstigninger, vores produktivitetsstigninger har også været små. Det er naturligvis ikke klogt set i konkurrenceøjemed. Forklaringen på, at vi i Danmark har en så lav produktivitetsudvikling skal nok findes i, at vi har en så stor offentlig sektor, som vi har. Da denne pr. definition (spørg hvis du ikke ved hvorfor) ingen produktivitetsudvikling har, er det altså klart, at vi lakker efter andre lande, hvis offentlige sektorer er meget mindre. I øvrigt kan det lige nævnes, at medarbejdere i den offentlige sektor kun burde have lønstigningerne, der svarer til udviklingen i inflationen - i hvert fald hvis vi går ud fra reglen om, at lønstigninger skal være bakket op af tilsvarende stigninger i produktiviteten. For at øge produktiviteten i Danmark kunne vi altså mindske den offentlige sektor. Det ville i øvrigt også gå godt i spænd med, at vi indkrævede mindre skatter, idet både vores udgifter og indtægter til den offentlige sektor da ville blive mindre.

Der kan dog også nævnes nogle mere bløde og sværere målbare faktorer, der påvirker konkurrenceevnen. Det gælder eksempelvis innovation og forskning, der forhåbentlig kunne gøre Danmark mere produktive samt give os en viden, der sætter i stand til at fremstille varer og tjenester, som ikke kan købes andre steder, hvorfor de bliver nødt til at købe dem hos os. :-)

Generelt gælder det dog om at forbedre sine komparative fordele i at producere varer og tjenester. Det gøres ved at nedbringe sine omkostninger, så priserne kan gøres lavere. Ovenstående initiativer sigter alle mod dette mål.