Stram Finanspolitik

Stram finanspolitik betyder at staten forsøger at begrænse pengemængden i samfundet. Det er et tiltag som politikkerne foretager under en højkonjuktur, for at undgå en overophedning af økonomien, eller på grund af en ubalance i udenrigshandelen mellem eksport og import. En stram finanspolitik kan føres ved at hæve skatterne og dermed opnår staten også et større overskud/mindre underskud på statsfinancerne.

stram finanspolitik → færre penge i samfundet  → mindre handel  → mindre beskæftigelse →  lavere BNP → mindre efterspørgesel efter penge → mindre inflation

stram finanspolitik → færre penge i samfundet  → mindre eksport

Valutakurs er jeg lidt i tvivl om, for der kan være flere modstridende tendenser.  For danmarks vedkommende er den danske krone er knyttet til euroen i et fastkurssamarbejde, hvor kronen højst må stige eller falde med 2,25% i forhold til Euroen. Med andre ord ingen valatukursudving i DK.  Danmark har ikke mulighed for at føre en selvstændig pengepolitik, men pengepolitikken skal blot sørge for at kronekursen følger Euroen. Danmark har derimod muligheder for at føre en selvstændig finanspolitik som overfor beskrevet.

Fin forklaring dog mangler der en slutning på historien. Der findes effekter på stram/kontraktiv og lempelig/ekspansiv finanspolitik. Disse effekter kaldes crowding-in og crowding-out. De vender logikken lidt på hovedet. Teorien går på, at den tilsigtede effekt på lang sigt vil få omvendt virkning. Lad mig eksemplificere dette:

Ved lempelig/ekspansiv finanspolitik:

lempelig finanspolitik → flere penge i samfundet → større efterspørgsel på produkter → mere handel → mere beskæftigelse → højere BNP → større efterspørgesel efter penge → større inflation

Det der nu sker, er at fx Danmark rammer næsten fuldstændig beskæftigelse. Hvis virksomhederne har brug for yderligere kvalificerede arbejdere, der ikke kan findes ved outsourcing eller ved at invitere udenlandsk arbejdskraft til landet, så begynder der at gå lønningskrig mellem virksomhederne. Virksomhederne overbyder hinanden og derved stiger omkostningerne for virksomhederne. Det betyder efterspørgslen falder, da virksomhederne måske ikke længere er konkurrencedygtige nok. For at sætte priserne ned må de fyrre medarbejdere. Derved opstår der større arbejdsløshed og deflation(reelt set er det nok nærmere bare mindre inflation end hvad godt er og ikke direkte deflation). BNP begynder at falde.

Jeg kan ikke helt tænkte mig frem til et crowding-in eksempel for stram finanspolitik, hvilket jo er hvad du efterspørger. Men måske kan du få lidt inspiration.

Det kan tilføjes at man modkæmper crowding-out effekten med lempelig pengepolitik. Men for ikke at gå for meget ind i kvantitetsteori, så lader vi den ligge der. Omvendt bekæmper man crowding-in med stram pengepolitik.

Eksporten forværres da kursen på den danske krone vil være for høj sammenlignet med sverige og england som er vigtige samhandelspartnere. Dog vil det ikke have så stor effekt på den tyske samhandel, da vi trods alt kun må svinge med de 2,25% i forhold til euroen.

Håber du kan bruge svaret. God eksamen :)

En forsimplet forklaring på valutakursen i forhold til stram finanspolitik er, at man ved stram finanspolitik formindsker pengemængden i samfundet ved at sparre på de offentlige budgetter. Dette betyder, der er en mindre pengemængde i udbud og derfor stiger valutakursen og renten falder.