Stram Finanspolitik

Jeg har svaret i dit forrige indlæg. Men for en god ordens skyld, så smider jeg lige samme besvarelse herinde:

Fin forklaring dog mangler der en slutning på historien. Der findes effekter på stram/kontraktiv og lempelig/ekspansiv finanspolitik. Disse effekter kaldes crowding-in og crowding-out. De vender logikken lidt på hovedet. Teorien går på, at den tilsigtede effekt på lang sigt vil få omvendt virkning. Lad mig eksemplificere dette:

Ved lempelig/ekspansiv finanspolitik:

lempelig finanspolitik → flere penge i samfundet → større efterspørgsel på produkter → mere handel → mere beskæftigelse → højere BNP → større efterspørgesel efter penge → større inflation

Det der nu sker, er at fx Danmark rammer næsten fuldstændig beskæftigelse. Hvis virksomhederne har brug for yderligere kvalificerede arbejdere, der ikke kan findes ved outsourcing eller ved at invitere udenlandsk arbejdskraft til landet, så begynder der at gå lønningskrig mellem virksomhederne. Virksomhederne overbyder hinanden og derved stiger omkostningerne for virksomhederne. Det betyder efterspørgslen falder, da virksomhederne måske ikke længere er konkurrencedygtige nok. For at sætte priserne ned må de fyrre medarbejdere. Derved opstår der større arbejdsløshed og deflation(reelt set er det nok nærmere bare mindre inflation end hvad godt er og ikke direkte deflation). BNP begynder at falde.

Jeg kan ikke helt tænkte mig frem til et crowding-in eksempel for stram finanspolitik, hvilket jo er hvad du efterspørger. Men måske kan du få lidt inspiration.

Det kan tilføjes at man modkæmper crowding-out effekten med lempelig pengepolitik. Men for ikke at gå for meget ind i kvantitetsteori, så lader vi den ligge der. Omvendt bekæmper man crowding-in med stram pengepolitik.

Eksporten forværres da kursen på den danske krone vil være for høj sammenlignet med sverige og england som er vigtige samhandelspartnere. Dog vil det ikke have så stor effekt på den tyske samhandel, da vi trods alt kun må svinge med de 2,25% i forhold til euroen.

Håber du kan bruge svaret. God eksamen :)

En forsimplet forklaring på valutakursen i forhold til stram finanspolitik er, at man ved stram finanspolitik formindsker pengemængden i samfundet ved at sparre på de offentlige budgetter. Dette betyder, der er en mindre pengemængde i udbud og derfor stiger valutakursen og renten falder.
 

Det var en god hjælp :)

Jeg havde lidt bøvl med min computer, så kunne ikke se mit tidl. indlæg :)

Men jeg takker :)

#1 Hvis der skal bruges blot en nogenlunde forklaring på de økonomiske mekanismer, der er på færde (hvilke er mange), så er det nødvendigt at gå ihvertfald en smule ind i kvantitetsteorien. At hoppe fra besparelser til mindre pengeudbud og deraf en stigende valutakurs er måske lige overfladisk nok.

Forklaringen er i sin "enkelthed", at hvis det offentlige forbrug G falder (kontraktiv finanspolitik), falder den effektive efterspørgsel i samfundet, hvilket virksomhederne vil opdage ved, at deres lagre gradvist øges. Da de ingen interesse har i det, sætter de produktionen ned, hvilket naturligvis indebærer mindre beskæftigelse (idet lønnen som oftest er fastlagt (prisstivheder) på kort sigt). Da der er færre i job, mindskes det private forbrug altså også, hvorfor den effektive efterspørgsel altså igen vil falde. Virksomhederne vil da igen mindske produktionen, og denne effekt (multiplikator) vil fortsætte, indtil en ny ligevægt i økonomien er nået. På pengemarkedet vil det mindskede forbrug give sig til udtryk i mindre efterspørgsel efter likvide midler, agenterne vil i stedet søge at spare mere op i forskellige former for rentebærende aktiver (almindeligt indlån, obligationer, aktier etc), så kursen på disse stiger, og renten vil søge at falde. I en lille, åben økonomi med frie kapitalbevægelser som den danske, vil udenlandske investorer dog hurtigt begynde at investere i danske rentebærende aktiver (abitrage), idet de her kan modtage et relativt høj afkast, så kursen bliver igen presset op, og renten vil da falde til sit normale niveau. Ved de udenlandske investeringer vil pengene strømme ind i Danmark og følgeligt få den danske krone til at appreciere, hvilket forværrer konkurrenceevnen og har en negativ indvirkning på nettoeksporten.

Hvis du ser på Danmark har vi dog fastkurspolitik, så der er Nationalbanken nødsaget til at formindske pengeudbuddet i samfundet (det gør de ved at pille ved renten), så valutakursen ikke stiger. Der er det pengemængden, der må indrette sig. Af samme grund kan en økonomi med fast valutakurs ikke føre en selvstændig pengepolitik.