Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Bøger.

29. oktober 2010 af Megatron1 (Slettet)

Kære alle!

Så er det min tur til at sende et indlæg afsted. Dette skyldes min kommende julebyrde, also known as studieretningsprojektet, som vi alle 3.g'ere får æren for at skrive i decembermåned.

Mit problem er egentlig, at jeg har brug for nogle bøger, som jeg ikke kan få på det lokale bibliotek eller på biblioteket på skolen. (men jeg er dog i tvivl om mine fysiklærere har?) Efter et par research viser det sig nemlig, at jeg har brug for nogle engelske bøger om den del af fysikken, som jeg skal arbejde med. Umiddelbart ser det ud til, at det er diverse universitetsbiblioteker, som har bøgerne, og derfor er jeg i tvivl om, der er mulighed for, at en gymnasieelev som jeg kan låne disse? Men dette volder også en del problemer, da jeg bor langt væk fra alle de byer. Derfor ville jeg blive rigtig glad, hvis i kunne give mig nogle råd og fif om, hvorvidt jeg kan anskaffe mig de bøger, som jeg skal bruge. :-)

Håber også dette indlæg er brugbart for andre 3.g'ere, som sidder med samme problem som jeg, hvad angår litteratur til deres projekt!

God aften/god weekend :-)


Brugbart svar (0)

Svar #1
30. oktober 2010 af Andersen11 (Slettet)

I princippet skulle vel ethvert kommunalt bibliotek være i stand til at hjemskaffe bøger, som er tilgængelige for udlån fra andre biblioteker? Drejer det sig om nyere eller ældre bøger? Nogle bøger er tilgængelige frit eller i uddrag på nettet via Google Books.


Brugbart svar (0)

Svar #2
30. oktober 2010 af Mads1980 (Slettet)

Er bøgerne kun tilgængelig på forskellige institut og fakultetsbiblioteker, så vil man i mange tilfælde ikke kunne låne dem med mindre man er studerende på det pågældende institut eller fakultet.

Din bedste mulighed som gymnasieelev er bibliotek.dk bibliotek.dk/ her kan alt litteratur på folkebiblioteker og dele af universitetsbibliotekernes litteratur lånes hjem til dit lokale folkebibliotek.

Kan du ikke finde litteraturen på bibliotek.dk vil jeg tage ned og få en snak med bibliotekaren og høre om bøgerne ikke på en eller anden måde kan blive bestilt hjem.

Kan vi evt. få at vide hvilke bøger det drejer sig om?


Svar #3
01. november 2010 af Megatron1 (Slettet)

Det er bl.a. følgende to bøger: (da jeg ikke kan finde danske bøger om elektromagnetisme/elektrodynamik)

Introduction to Electrodynamics af Davis J. Griffiths
University Physics af Young og Freedman

Dvs. at hvis bibliotek.dk har bøgerne, så kan jeg bestille dem hjem til mit lokale bibliotek og låne dem derovre? :)


Brugbart svar (1)

Svar #4
02. november 2010 af Mads1980 (Slettet)

Dvs. at hvis bibliotek.dk har bøgerne, så kan jeg bestille dem hjem til mit lokale bibliotek og låne dem derovre? :)

Det er ikke sikkert, bøger der er placeret på fakultetsbiblioteker fremgår også når du søger på bibliotek.dk, men disse kan i reglen kun lånes af studerende på det pågældende fakultet.

Men uanset hvad så er bibliotek.dk dit bedste bud. Jeg kan se at begge bøger kan findes igennem bibliotek.dk, men at flere af eksemplarene  netop er placeret på fakultetsbiblioteker der kun låner ud til studerende på det pågældende fakultet.

Men uanset hvad så prøv at lån bøgerne igennem bibliotek.dk (med mindre du har brug for en helt speciel udgave så bestil "uanset udgave" - det øger dine muligheder for at låne bogen). Dernæst må du afvente og se hvad der sker.

Alternativt må du ned og snakke med bibliotekaren  på dit folkebibliotek, vedkommende vil formentlig søge efter de pågældende bøger igennem bibliotek.dk (altså den samme søgning som du selv kan fortage hjemmefra). Men du kan dog forhøre dig om hvilke muligheder der ellers kan være - det kan være bibliotekaren har nogle ekstra tråde at trække i.


Svar #5
02. november 2010 af Megatron1 (Slettet)

Hej Mads.

Mange tak for svar. Det var meget brugbart. Jeg tager straks ned på det lokale bibliotek og finder ud af noget i samarbejde med en bibliotekar. :)


Svar #6
03. november 2010 af Megatron1 (Slettet)

Kære alle.

Det viser sig, at det er muligt at få bøger hjem fra fakultetsbiblioteker. Men min bibliotekar påpegede, at de steder hvor de havde svært ved at låne ud til diverse folkebiblioteker er på institutter og VIA. Efter sigende er mine reserverede bøger vist på vej.

Ikke desto mindre takker jeg for al hjælpen for det har hjulpet mig på vej således at jeg har nogle bøger til mit studieretningsprojekt.


Skriv et svar til: Bøger.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.