Ché - morder eller frihedskæmper?

Amerika som sådan har ikke gang i noget specielt vedrørende Ernesto "Che" Guevara. Men der er en del eksil-cubanere i USA, der betragter Che som en terrorist og massemorder.

Måske du har læst artiklen på wiki om Che Gievara: http://en.wikipedia.org/wiki/Che_Guevara . Afsnittet 8 Legacy giver en ret afbalanceret redegørelse.

jeg tror ikke at det er nogen hemelighed at der eksisterer tvivl / forskellige syn på om che var massemordere eller terrorist, heler ik blandt dem der støtter ham. (er selv tilhænger). men tror mange unge venstreorienterede vælger at støtte ham fordi eneste andet symbol der viser de er venstreorienterede er hammer og segl (og det virker for nogen endnu kraftigere end che). så tror snarere det er et symbol på det at være venstreorienteret end det er beundring af che.

derudover er det socialismens pligt at sikre mod en kontrarevolution, inden afviklingen af staten til kommunisme, så det er vel heller ikke så mærkligt at lederne af revolutionen dræber sine modstandere. 

  med mindre denne portal er et forum for enøjet fascistoid beton-socialisme så er det vel på sin plads at bidrage med en alternativ betragtning

  1. det er særdeles veldokumenteret at Ernesto Che Guvaera IKKE var en mand at beundre - se på wikipedia (som foreslået - eller andre kilder - (tvivl meget    på www.leksikon.org som er et kommunistisk propaganda opslagsværk - og som på ingen måde kan kaldes journalistisk retfærdig eller to-siddet)   2. Che blev udvist af Cuba af diktatoren (det kalder man folk som har absolut magt, på livstid, uden at være folkevalgt) Fidel Castro - fordi Che var en    blodig morder - som kunne blive en trussel for Fidel Castro.   3. Che Guvaera blev en helt på Cuba EFTER han var død - fordi Castro (som jo selv havde udvist ham) kunne bruge Che som en martyr - dræbt af    Bolivianske soldater, men fundet ved hjælp af CIA - og her kommer den evige "logik"  MIN FJENDES FJENDE ER MIN ALLIEREDE i brug - CIA var Castros    største trussel, CIA havde adskillige gange prøvet at myrde Castro - derfor var Castro ikke sen til at udnytte.   4. Under 2. Verdenskrig kæmpede hele Verdens unge mennesker for idealer. Millioner døde og millioner fik deres liv ødelagt af krigen. Det er naturligt at de    mennesker som var små børn under krigen - og som oplevede frygten, sulten, fattigdommen, tabet af fædre (fysisk og mentalt) - at disse oplevelser satte    sig spor i deres ungdom og voksenliv. Mange af disse unge følte en vrede og en ret til at gøre oprør. De havde jo set at den eneste måde man får sin vilje    var med våben i hånd (2. verdenskrig var jo en perlerække af væbnede konflikter) og at man kun vandt hvis man var ubøjelig. En del af de intellektuelle    unge studerende i efter-krigstidens USA (altså vinderne af 2. verdenskrig) og senere også i slutningen af 60'erne/starten af 70'erne i Europa  valgte at gøre    oprør imod deres "forældre" og deres værdier under 2. Verdenskrig. Forældrene var imod Nazismen og Kommunisme - altså de totalitære diktature som    slog millioner af egne og fremmede folk i hjælp og som ikke var folkevalgte. De unge vestlige studerende var vrede på deres forældre og deres    standpunkter og så dem som deres fjender/modstandere. Nu kommer MIN MODSTANDERS MODSTANDER ER MIN ALLIEREDE logikken igen frem. Formålet    med "ungdomsoprøret" var at komme af med vreden som de unge havde opbygget under krigens rædsler. De unge ville provokere deres forældre og    samtidig få anerkendelse og magt. Det var naturligt at de unge ville finde allierede som kunne hjælpe dem med oprøret. Det var uundgåeligt at de unge    ville vælge standpunkter der ville afvige fra forældrenes. Forældrene var imod diktaturer- så oprøret måtte nødvendigvis tage udgangpunkt i det modsatte.    Det modsatte var diktature - Nazismen var dengang udslettet, så der var kun Kommunisme tilbage - og de var glade for at demokratiets børn kæmpede    imod demokratiets bestående. Fredsbevægelser (som kun var imod vestlige krigsmagter) blev sponseret af Sovjet unionen og en hel ny mod-kultur kunne    blive født. Det forvirrende har fra starten været at ungdomsoprørernes budskaber har været præget af utallige modsætningsforhold. Men det er jo en hel    anden snak.   Når nogle ungdomsbevægelser opstår er de meget ofte rettet imod deres forældre (ordet Ungdomsbevægelse er i sig selv et fingerpeg) I andre kulture har    man set lignende modtræk.   I Asien (navnligt Japan) har nogle unge valgt at ligne det modsatte af deres forældre - i stedet for homogene og lydige - har de valgt at fremstå heterogene    og ulydige (men ofte kun på overfladen).   I Østeuropa har nogle unge valgt at hylde Nazismen - og mange har valgt at hylde overdreven kapitalisme (altså det modsatte af kommunismen)   I vor del af Verden har de unge nu valgt at gøre oprør imod udnyttelse af Verdens ressourcer, produktionseffektivitet og internationalisering (Økologi og    Anti Globalisering) - samtidig med at de anvender mere elektronik og rejser verden rundt på dannelsesrejser.   Fællesnævner har i alle tilfælde været "MIN MODSTANDERS MODSTANDER ER MIN ALLIEREDE"

  med mindre denne portal er et forum for enøjet fascistoid beton-socialisme så er det vel på sin plads at bidrage med en alternativ betragtning

  1. det er særdeles veldokumenteret at Ernesto Che Guvaera IKKE var en mand at beundre - se på wikipedia (som foreslået - eller andre kilder - (tvivl meget    på www.leksikon.org som er et kommunistisk propaganda opslagsværk - og som på ingen måde kan kaldes journalistisk retfærdig eller to-siddet)   2. Che blev udvist af Cuba af diktatoren (det kalder man folk som har absolut magt, på livstid, uden at være folkevalgt) Fidel Castro - fordi Che var en    blodig morder - som kunne blive en trussel for Fidel Castro.   3. Che Guvaera blev en helt på Cuba EFTER han var død - fordi Castro (som jo selv havde udvist ham) kunne bruge Che som en martyr - dræbt af    Bolivianske soldater, men fundet ved hjælp af CIA - og her kommer den evige "logik"  MIN FJENDES FJENDE ER MIN ALLIEREDE i brug - CIA var Castros    største trussel, CIA havde adskillige gange prøvet at myrde Castro - derfor var Castro ikke sen til at udnytte.   4. Under 2. Verdenskrig kæmpede hele Verdens unge mennesker for idealer. Millioner døde og millioner fik deres liv ødelagt af krigen. Det er naturligt at de    mennesker som var små børn under krigen - og som oplevede frygten, sulten, fattigdommen, tabet af fædre (fysisk og mentalt) - at disse oplevelser satte    sig spor i deres ungdom og voksenliv. Mange af disse unge følte en vrede og en ret til at gøre oprør. De havde jo set at den eneste måde man får sin vilje    var med våben i hånd (2. verdenskrig var jo en perlerække af væbnede konflikter) og at man kun vandt hvis man var ubøjelig. En del af de intellektuelle    unge studerende i efter-krigstidens USA (altså vinderne af 2. verdenskrig) og senere også i slutningen af 60'erne/starten af 70'erne i Europa  valgte at gøre    oprør imod deres "forældre" og deres værdier under 2. Verdenskrig. Forældrene var imod Nazismen og Kommunisme - altså de totalitære diktature som    slog millioner af egne og fremmede folk i hjælp og som ikke var folkevalgte. De unge vestlige studerende var vrede på deres forældre og deres    standpunkter og så dem som deres fjender/modstandere. Nu kommer MIN MODSTANDERS MODSTANDER ER MIN ALLIEREDE logikken igen frem. Formålet    med "ungdomsoprøret" var at komme af med vreden som de unge havde opbygget under krigens rædsler. De unge ville provokere deres forældre og    samtidig få anerkendelse og magt. Det var naturligt at de unge ville finde allierede som kunne hjælpe dem med oprøret. Det var uundgåeligt at de unge    ville vælge standpunkter der ville afvige fra forældrenes. Forældrene var imod diktaturer- så oprøret måtte nødvendigvis tage udgangpunkt i det modsatte.    Det modsatte var diktature - Nazismen var dengang udslettet, så der var kun Kommunisme tilbage - og de var glade for at demokratiets børn kæmpede    imod demokratiets bestående. Fredsbevægelser (som kun var imod vestlige krigsmagter) blev sponseret af Sovjet unionen og en hel ny mod-kultur kunne    blive født. Det forvirrende har fra starten været at ungdomsoprørernes budskaber har været præget af utallige modsætningsforhold. Men det er jo en hel    anden snak.   Når nogle ungdomsbevægelser opstår er de meget ofte rettet imod deres forældre (ordet Ungdomsbevægelse er i sig selv et fingerpeg) I andre kulture har    man set lignende modtræk.   I Asien (navnligt Japan) har nogle unge valgt at ligne det modsatte af deres forældre - i stedet for homogene og lydige - har de valgt at fremstå heterogene    og ulydige (men ofte kun på overfladen).   I Østeuropa har nogle unge valgt at hylde Nazismen - og mange har valgt at hylde overdreven kapitalisme (altså det modsatte af kommunismen)   I vor del af Verden har de unge nu valgt at gøre oprør imod udnyttelse af Verdens ressourcer, produktionseffektivitet og internationalisering (Økologi og    Anti Globalisering) - samtidig med at de anvender mere elektronik og rejser verden rundt på dannelsesrejser.   Fællesnævner har i alle tilfælde været "MIN MODSTANDERS MODSTANDER ER MIN ALLIEREDE"

Det korte svar er at begge dele er sande. Lyt hverken til ensidig propaganda fra folk der mener at han er en blodig massemorder, eller guds gave til menneskeheden - virkeligheden er, som den ofte er, mere nuanceret end som så. Læs hvad du kan finde, fra forskellige kilder, vær åben men kritisk - og du vil nå frem til følgende konklusion: han var en kynisk og brutal person, der har indtil flere menneskeliv på samvittigheden - og han er også en central figur i mange fornuftige, positive sammenhænge. Begge sider har ret, begge sider tager fejl.

Massemorder :-)

Er meget imod den glorificering af hans person der finder sted ...

men det er jo bare mit syn på sagen :-)