Samfundsfag .. ?

Magtdelingsprincippet:
1. en udøvende magt (præsident/statsminister, regering, herunder den offentlige forvaltning)
2. en lovgivende magt (parlament, i Danmark Folketinget) 
3. en dømmende magt (domstolene)

Man mener, at ideen stammer fra Montesquieu. Spørg din bedste ven¹ for at få mere at vide.

¹www.google.dk

http://da.wikipedia.org/wiki/Magtadskillelse , http://net-demokrati.dk/Magtdeling.61.0.html ,  ... bare tjek google ...

Tusind tak.

Men hvad med spørgsmålet:

• hvilke tre ”magter” indgår i magtdelingen – nævn eksempler på institutioner/personer under de tre magter.

Er det så ikke bare:

- Den lovgivende magt er dem der laver lovene, som i dag er Folketinget.
- Den udøvende magt er dem der har ansvaret for, at lovene bliver overholdt, som i dag er Regeringen.
- Den dømmende magt er dem der dømmer de personer, som ikke overholder lovene, som i dag er Domstolene.
 

Men hvad med institutioner/personer ?? Hvad menes der med det?

hvilke tre ”magter” indgår i magtdelingen – nævn eksempler på institutioner/personer under de tre magter.

Men hvad med institutioner/personer ??

- Den lovgivende magt er dem der laver lovene, som i dag er Folketinget.
- Den udøvende magt er dem der har ansvaret for, at lovene bliver overholdt, som i dag er Regeringen.
- Den dømmende magt er dem der dømmer de personer, som ikke overholder lovene, som i dag er Domstolene.
 

personer/institutioner er det så bare folketinget, regeringen og domstolene ?

ja..

1000 tak

selv tak..

Det kan tilføjes, at Montesquieu er inspireret af Locke og Aristoteles, der også talte om at opdele magten mellem forskellige institutioner, hhv. lovgivende og udøvende hos Locke og kongen, aristokratiet og folket hos Aristoteles.

Det skal også tilføjes, at i Danmark er regeringen også en del af den lovgivende magt. Og hvis det endelig skal være, så kan man tilføje, at før parlamentarismen blev indført var det, som det formelt også står i Grundloven, kongen, der i praksis udpegede ministrene.

Måske har spørgeren tænkt på, at man skal eksemplificere mere.

Den lovgivende magt er svær at eksemplificere mere. Der er jo først og fremmest afstemninger i folketingssalen og de bestemmelser, som regeringen træffer efter mandat fra folketinget. Man kan desuden inddrage EU og folkeafstemninger.
Den udøvende magt er jo et større apparat. Der er regeringen den øverste myndighed, men under sig har de eksempelvis Udlændingeservice, Skat, politiet og et væld af styrelser.
Den lovgivende magt kan i Danmark benævnes som de tre retsinstanser, byret, landsret og højesteret. Her kan man også inddrage EU.