Vurdering af Dansk stil

 Hej (:

Jeg ville lige hører om der er nogen som gad kigge på min stil.
Jeg var oppe til terminsprøve i dag og inden jeg forlod lokalet havde jeg en rigtig god mave fornemmelse.
Normalt ligger jeg ik særlig højt på karaktere skalaen, men havde en forventning om at det var blevet rigtig godt denne gang, men efter at have snakket med nogen klasse kammerater er jeg nu helt i tvivl om, om hvordan jeg egentlig har klart det og om jeg overhovedet består? Da jeg ku forstå på nogen at jeg måske havde ramt lidt skævt angående genren /:

Opgaven lød ngt i stil med:

Skriv et essay med overskriften "Computer og dannelse", hvor man skal komme ind på betydningen af computerspillene for børn og unges dannelse. Mit tekste materiale var et uddrag fra kronikken "computerspil er vor tids medie-sorteper"

Her er min stil:

Computerspil og dannelse
Kender i det at, selvom man er omgivet af højt elskende forældre, dejlige søskende og gode venner, så mangler man stadig et eller andet i sin hverdag? I har næsten intet overskud med hensyn til tiden, da lektierne fylder det halve af jeres hverdag, men selvom I knap har tid til at, tænke på hvad jeres dag gik med, så mangler i stadig et eller andet? Lad os sige at, hvis vi begynder med at søge denne mangel på hverdagen, så er der mange af os, som gerne vil have lidt tid til sjov og spas. Lidt tid hvor vi kan slå os ud og være lige den vi ønsker at være. Det er ikke det sjov vi får, når vi er sammen med familien en varm sommerdag på stranden heller ikke det at være til forskellige fester med vennerne, men det er der hvor du kan gøre lige hvad der passer dig og hvor kun fantasien sætter grænser og det er her hvor computerspil kommer ind i vores verden. Computerspillene gør det muligt at indtage en anden verden. En verden hvor vi kan være lige netop det mennesket vi ønsker at være og hvor vi kan udfører lige netop de handlinger vi ønsker at udfører. Så computerspil er vejen til vores manglende sjov i vores hverdag, der hvor vi kan bruge lidt tid på sjov og spas og hvor vi kan være den person, vi ønsker at være. Computerspillene er vores vej frem til en fuldendt lykkelig hverdag, eller er det nu også det? Så snart vi forlader computerspillene er vi så os selv igen? Har spillet ingen indflydelse på vores forståelse af verden og vores handlinger til hverdag?
For at få en forståelse af, hvor vidt computerspillene egentlig har indflydelse på os unges liv i dag, har jeg valgt at kigge på et uddrag af en kronik i Berlingske tidende, som hedder ”Computerspil er vor tids medie-sorteper”. Kronikken er skrevet den 4. november 2006 af Bo Kampmann Walther, han er født 1967 og er lektor på Center for Medievidenskab på Syddansk Universitet. I kronikken starter han med at sætte to modsætninger op overfor hinanden, hvor han kalder den ene ”ham med den omvendte kasket”. Det er ham, som elsker computerspil og følger med i computerspillenes udvikling, mens den anden ”tweedjakken” er ham, som afskyr computerspil og synes det er noget pjat. I hans begyndelse benytter han gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer og dramatiske figurer, hvor hendiadys er gentagelse af samme ide, men i to forskellige udtryk og apostrofe er et retorisk spørgsmål og antitese, som svare til modsætning. Først benytter han hendiadys og apostrofe: ”Kender du ham, der bare elsker computerspil? Ham, der partout skal være ung med den unge og nyest med det nye? Det er ham med den omvendte kasket”. Herefter benytter han antitese og igen apostrofe: ”Hvad med ham som afskyr computerspil og alt det der nymodens pjat?”. Ved hjælp af de her stilistiske virkemidler sørger han for at vi er med i kronikken fra start og vi føler at han taler direkte til os.
Hele Bo Kampmann Walthers pointe af kronikken bygger på at, han hverken mener at det blot handler om at være for eller imod computerspil. Han nævner at det mere handler om kritisk undersøgelse af de mulighedsbetingelser, som er selve grundlaget for at man er for eller imod: ”Det er problematisk. Det handler jo ikke bare om ja eller nej. Det handler snarer om kritisk at undersøge de mulighedsbetingelser, som overhovedet er selv forudsætningerne for ja’et eller nej’et”. Men hvorfor han kommer til denne konklusion, vides kun hvis vi hører hans argumenter. Bo Kampmann Walter starter ud med at sætte de blandede meninger og holdninger, over for hinanden og det ser ret barskt ud. Her nævnes der for eksempel at unge bruger computerspil fordi de ingen fantasi har og spillene gøre unge fede, ugidelige og egoistiske. ”Computerspil er fladpandet lir for børn og unge, som ikke selv kan finde ud af at bruge deres fantasi”, ”Computerspil gør de unge fede, ugidelige og egoistiske”. Men lige efter disse meninger, begynder han med den lidt mere positive mening. ”Computerspil hjælper nye generationer med et teamwork, tænke hurtigt, lære nye sprog og tilegne sig nye kulturer”, ”Computerspil skaber en ny historisk bevidsthed og en nysgerrighed over for den globaliserede verden”. Walther benytter blandt andet metafor i sin kronik: ”Computerspil er det 21. århundredes kunst”, ”Computerspil er fladpandet lir for børn” hvilket giver det en mere betydende mening, da vi næsten kan se for os, hvad det er der menes. Walther nævner blandt andet den gang man knap kendte til TV og film og derfor mente at TV og film manipulerede med os. På samme måde forsøger han at forklar at den voksendegeneration ikke kender til computerspil og derfor fordømmer de det, straks.
Det største problem som ses i kronikken er at man mener at computerspil beskadiger dannelsen. Men hvad er dannelsen helt nøjagtigt? Handler det om vores opdragelse, vores forståelse og syn på verden? At leve den traditionelle livsstil, som vores forældre gjorde og følge deres fodspor? Dannelsen kan defineres og tolkes på vidt forskellige måde og i kronikken kommer Walther ind på hans definition og tolkning af dannelsens fundament. Han starter ud med at fortælle hvad han mener dannelsen aldeles ikke er, så som at det ikke handler om at være på jagt hele tiden, at det ikke er en ekstremsport og derefter slutter han af med at nævne at ”Dannelsen handler om overskridelse”. Der på nævner han at, hvis man ikke uselvfølgeliggør sig selv nogen gange, så ender det med at man stivner. Hvilket også kunne forstås som at, ens dannelses proces ville gå i stå. Men på samme tid nævner han at det heller ikke skal gå udover alle grænser med hensyn til at uselvfølgeliggør sig selv, da det så kunne gå hen og ende helt galt.
Herudfra efter en masse blandede meninger og holdninger konkludere Bo Kampmann Walther at det hverken handler om at være ”ham med den omvendte kasket” eller ”tweedjakken”, men der imod en mellem ting. Derudover mener han at det jo handler om forståelse, hvor vi nu spiller computerspil, læste vi dengang i bøger. Hermed kom han med den afsluttende konklusion med at man hverken blot kan være for eller imod computerspil, men at det hele handlere om grundlaget, argumenterne og forudsætningen for at man er for eller imod det. Hvis vi spurgte Bo Kampmann Walther om han var for eller imod, ville han nævne at han var for, da han mener at computerspil repræsenterer en ny kultur og at det er evig fornøjende. Men det er jo ikke alle som har de samme tanke og meninger, som Walther. Det kunne sagtens være vi stødte på en anden som var imod og kom med det grundlag at, det er dårlige for livssynet og evnen til ordentlig civil forhold.
Efter at have set på Bo Kampmann Walthers kronik omkring sine og andres meninger omkring computerspil og efter vi har gjort os nogen tanker selv. Så er det tid til at spørge os selv, handler det så om at vi mangler fantasi og gør spillene os virkelig fede, ugidelige/sløve og egoistiske? Eller hjælper computerspillene, nye generationer med samarbejde, lære nye sprog og tilpasse sig nye kulturer? Jeg kan huske at, jeg engang i tv avisen så, at man mente at unge som spillede meget voldelige spil, som for eksempel forskellige former for kampspil og skydning. De blev i de fleste tilfælde meget voldelig til hverdag også, men betyder det også at vi gør det? Har spillene nu alligevel en indflydelse på vores handlinger og forståelse af verden? Gør computerspillene det muligt at indtage en anden verden? En verden hvor vi kan være lige netop det mennesket vi ønsker at være og hvor vi kan udfører lige netop de handlinger vi ønsker at udfører? Der hvor vi kan bruge lidt tid på sjov og spas? Er computerspillene virkelig vores vej frem til en fuldendt lykkelig hverdag?