Levn/Beretning

Dette synes jeg er en udmærket forklaring:

Det er afgørende i seriøs forskning, at man kan skelne mellem kilder, der var tæt på den begivenhed, man undersøger, og dem, der er fjernt fra den i tid og rum. Kilder kaldes "levn", når de er opstået som en del af den begivenhed, man ønsker at undersøge. Kilder, der ikke er part i begivenheden, men alligevel giver oplysninger om den, kaldes "beretninger". Én og samme kilde kan altså godt være "beretning", når den bruges som kilde til den ene begivenhed, mens den er "levn" i forhold til den anden.

- Fra Wikipedia

Så må du selv lave kildekritik på den:-)

Se forresten videoen herinde. Under "Se video" også "Historie".

Det er ens problemstilling der afgøre om en kilde skal betragtes som levn eller beretning. (funktionelle kildesyn). Alle de skriftlige kilder jeg har haft i hænderne har alle både kunne betragtes som levn og beretninger - det afgørende er hvad man vil bruge kilden til (ens problemformulering).

En levnsudnyttelse af en kilde foretages når du som studerende bruger kilden til at sige noget om dets ophavsmand eller ophavssituation. En beretningsudnyttelse foretages når du som studerende bruger de konkrete oplysninger kilden indeholder til at belyse et handlingsforløb, en situation eller lignende.

Afstand i tid, første/andenhånds, primær/sekundær er ikke direkte bestemmende for om en kilde betragtes som levn eller beretning 

Hvis du bruger den omtalte artikel til at sige noget om JPs journalistiske vinkling, eller f.eks. forfatterens journalistiske stil så bruger du kilden som levn - det man kalder levnsudnyttelse.

Bruger du derimod artiklens faktuelle oplysninger benytter du kilden som beretning - det man kalder levnsudnyttelse.