Teknologi

Lagring af strøm

28. november 2014 af wathana (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej allesammen

Et enkelt spørgsmål. Kan man lagre strømmen fra solceller og vindmøller?

Hvis ja, hvordan?

Hvis nej, hvorfor ikke?


Brugbart svar (0)

Svar #1
28. november 2014 af Eksperimentalfysikeren

Mankan godt lagreenergien fra solceller og vindmøller. Der er flere teknikker til det.

Det enkleste er en stor samling genopladelige batterier. Der forskes meget i batteriteknik i dag.

En beslægtet mulighed er elektrolyse af vand, hvorved man får brint, som man kan gemme og senere bruge i en motor eller bedre en brændselscelle.

Skal man bruge energien til opvarmning, kan man varme store mængder vand op og lagre det i store isolerede tanke.

En mulighed, man har arbejdet noget med, er specielt designede svinghjul. Jeg ved ikke, hvordan det står til med den teknik i dag, men der var en artikkel i Scientific American om en ny type svinghjul, der på dette tidspunkt havde langt større lagerkapacitet end datidens batterier.


Brugbart svar (0)

Svar #2
28. november 2014 af mathon

Strøm - som er en overlejring af den termiske ladningsbevægelse i den elektriske feltstyrkes preferenceretning - kan ikke lagres. Men elektrisk energi kan lagres som omtalt i #1.


Brugbart svar (0)

Svar #3
28. november 2014 af hesch (Slettet)

#0:  Hvis spørgsmålet omhandler lagring af energi fra en vindmøllepark, der måske yder 100MW, og man vil lagre energien fra måske 100 timers produktion, skal man lagre 10 GWh. Det er mange GWh og batterier ! !

Man anvender teknikker idag, hvor man "vender et vandkraftværk om", fx i de norske fjelde, og anvender den elektriske energi til at pumpe 10 mio. kubikmeter vand 600 m op i et vandreservoir. Elmotorer/elgeneratorer og turbiner er allerede til rådighed, klar til formålet.

Epot = m * g * h ≈ 60E12 J = 60E12 Ws = 16,4E9 Wh = 16,4 GWh.

Her ligger energien deponeret, indtil man vender vandkraftværket "rigtigt" igen. Virkningsgraden ligger vel på 90%, totalt.

Man har i DK overvejet at pumpe trykluft ned i nedlagte saltminer, altså samme ide, blot med luft. Virkningsgraden er her nok noget lavere. Men du skal jo sammenligne med at energitabet fra et elkraftværk ud til forbrugerne andrager 5 - 10% (strømvarmetab).


Skriv et svar til: Lagring af strøm

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.