Projektopgave - GRÆNSER

Du ville høre. Siger du også ville er, ville har eller ville spiser? Suk ...

Nuvel. Afhængigt af dit ambitionsniveau (som sjældent er det helt store blandt gymnasiaster) ser jeg tre muligheder. Den, hvis ikke nemme, så i hvert fald nemmeste, kunne være en socialsatirisk sammenligning af de skandinaviske lande (som jo gerne betragter hinanden som hinandens brødre, men mellem hvilke der stadig er bemærkelsesværdige forskelle).

Har du mod på noget mere snørklet, kunne du rode dig ud i sprogsituationen i eks-Jugoslavien. Bosniere, kroater og serbere (og i vist omfang også montenegrinere) insisterer på at kalde deres sprog for hhv. bosnisk, kroatisk og serbisk (og evt. montenegrinsk), selv om det i bund og grund er ét sprog med minimale leksikalske og ortografiske forskelle.

Der er imidlertid først tale om reel overgang mellem sprog i Vestkroatien (mod Slovenien og slovensk) og Østserbien (grænsen mod Makedonien og tilhørende glidende overgang til makedonsk og bulgarsk). Desværre følger dialektkontinuumet ikke de politiske eller kunstige etniske grænser, så hvad enten de vil de eller ej, taler bosniere, serbere og kroater i Bosnien-Hercegovina samme folkesprog, uanset hvad de vælger at kalde det.

Hele emnet er dog lidt af en mundfuld, så med mindre du i forvejen kender lidt til de sydslaviske landes historie (især fra 1918 og opefter), eller du har en "jugoslavisk" kammerat eller veninde at trække på, er det nok at tage sig vand over hovedet.

Vil du holde dig til lokalsamfundet, kunne du kigge i retning mod Danmarks parallelsamfund; hvordan kan det være at så mange indvandrerefterkommere kan være født og opvokset i Danmark, men stadig tale dansk som om de lige var kommet ind med firetoget (eller ud af Sandholmlejren ...)? Hvor mange gange har jeg dog ikke hørt noget a la "hej, wallah, jæ sjidd i tsjåw mæn jadaa om tsjyv minuddå"? [jeg sidder i toget; jeg er der om tyve minutter]

Selv ikke i formelle situationer, eller når de tiltaler medlemmer af hovedsamfundet formår (eller ønsker?) de såk. kodeveksling (code-switching), eller bare skift af stilleje (man kan som bekendt godt tale dansk med accent og stadig lyde dannet og høflig).

Blot nogle umiddelbare strøtanker. :)