Samfundsfag

Hjælp

14. februar 2015 af ela0311 (Slettet) - Niveau: B-niveau

håber der er nogle der kan hjælpe mig med disse spørgsmål 

1. Hvad er public service?

2. Hvad betyder udviklingen fra news- til viewspaper?

Håber i kan hjælpe :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. februar 2015 af MiniMax2 (Slettet)

Som jeg kan læse i SamfNU STX og HF B så står der

"Public service betød, at DR var underlagt nogle politiske krav om at være politisk neutrale og objektive, samtidig med at de skulle informere borgeren om de vigtigste politiske økonomiske forhold i samfundet. Dette betød, at nyhederne var fokuseret op de politiske emner der drejede sig om, hvordan statens indtægter fordeles."

- Det jeg forstår på det her er at eftersom DR var oprettet af staten, så skulle den også forholde sig neutralt til de politiske debatter og blot videreformidle dem til borgerne uden at tage stilling til om de var enige i det politiske indhold eller ej. Så altså en service til borgerne, hvor de kan indhente info om det politiske liv.

fra newspaper til viewspaper

"Man taler om, at de to aviser er gået fra at være newspaper til at være viewspaper. På Politikken betyder det bl.a. en opprioritering af meningsstof, der er kritisk over for den siddende borgerlige regering og placering af avisens leder på forsiden. I Jyllands-Posten er der derimod en anderledes appel til mere borgerlige vælgere.

Denne opsplitning af synspunkter er af nogle blevet kritiseret for, at aviserne er på vej tilbage til partipressens tid, hvor aviserne understøtter kernelæserens livssyn, men ikke udfordrer det. Andre mener, at det er en styrke for demokratiet, at aviserne klart melder deres politiske holdninger ud, fordi nyhedsmedierne alligevel aldrig kan være objektive.".

- Det jeg får ud af det her er at, hvor de forskellige aviser oprindeligt startede med at repræsentere de forskellige klasser i samfundet, overgik de, efterhånden som velfærdssamfundet fik sin virkning og gjorde skellet mellem rig og fattig mindre synlig, til at være aviser med en meget større målgruppe, da man ikke længere kunne dele befolkningen op i klasser, som man gjorde før i tiden. Pointen her er så, at det lader til at aviserne er begyndt at tage politiske standpunkter eller holdninger, og dermed er på vej tilbage til de tilstande de oprindeligt startede i.

Som de skriver i bogen så mener nogle at det er negativt da læseren ikke udfordres med artikler der modsiger læserens holdninger, men blot siger sig enige i det læseren i forvejen mener. Nogle mener det er godt, da medierne alligevel ikke kan præsentere en politisk debat uden direkte, eller læst mellem linjerne, at tage stilling til hvorvidt de er enige i det politiske oplæg.


Svar #2
18. februar 2015 af ela0311 (Slettet)

Tusind tak for hjælpen ????

Skriv et svar til: Hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.