Det belgiske koloniimperium

O. 1880 foregik der et europæisk kapløb om at skaffe sig besiddelser i Afrika. Stødet kom fra Stanley, der havde opdaget de muligheder, Kongolandet frembød og havde fået kontakt med kong Leopold 2. af Belgien, en stærkt aktiv forretningsmand, som længe havde haft kig på Afrika. Den belgiske konge grundlagde i 1878 et såkaldt "undersøgelsesudvalg" for Øvrekongo og lod straks Stanley anlægge et betydeligt antal handelsstationer ved Kongofloden og sluttede traktater med flere hundrede lokale stammehøvdinge. Dette drev hurtigt adskillige europæiske magter til handling. 
I Berlin indbød Bismarck i 1885 til en konference om deling af Afrika. Her enedes man om at oprette en stor uafhængig og neutral Kongostat, der fik Leopold 2. til hersker; den fik kun en meget smal adgang til havet, men hele Centralafrika skulle være et frihandelsområde, hvor slavehandel var forbudt.
Leopold 2. betragtede i 23 år den store Kongostat som sin private ejendom, men i 1908 overdrog han den til staten Belgien, som nu navngav området Belgisk Kongo.