Grækernes kolonier

Da uroen efter dorerstormen havde lagt sig i de gamle landsdele, indfandt der sig med tiden en fremgang i håndværk og handel. De mere stabile forhold, bystatsdannelsen og opsvinget i næringslivet må have bevirket en kraftig befolkningstilvækst, der i de små samfund i bjergdalene eller på de bjergrige øer hurtigt førte til alvorlig jordmangel og vanskeligheder for menneskene ved at brødføde sig. For hellenerne med deres lette adgang tilsøen og glæden ved sejlads lå det da lige for at søge løsningen på dette problem ved at finde nye bosteder. Hertil tilskyndedes også mange både af det kendskab til omverdenen, som den stigende søfart bragte med sig og af utilfredshed med det hjemlige herremandsvælde. Eventyrlyst gjorde sit og ønsket om at åbne nye afsætningsmarkeder eller søge adgang til at importere korn fra egne med kornoverskud gjorde sig efterhånden stærkere og stærkere gældende. Resultatet heraf blev, at nogle søfartsbyer fra o. 750 fvt slog ind på en kolonisation, der begyndte beskedent, men hurtigt antog storslåede former og nåede sit højdepunkt i det 7. århundrede.

kilde:
           Erik Lund
           VERDENS HISTORIE bind 1,
           Gyldendal
           ISBN 87 00 84291 5