Studievalg og videregående studie

Jura i Aarhus Universitet

30. juni 2018 af SandraL123 (Slettet)

Hej alle sammen.

Jeg har valgt at søge ind i jura.

Hvordan er studiet - socialt og fagligt? Er det svært at finde studiejob uden erhvervserfaring? Hvad sker der, hvis man ikke har relevant studiejob efter endt uddannelse?


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. juli 2018 af lanzini

Hej

Jeg kommer også med høj sandsynlighed til at søge ind i Århus. Jeg havde også - ligesom dig - en del spørgsmål om det sociale, studiepresset, læsemængden m.v. Der er ingen tvivl om, at jura er en hård uddannelse. Men alle universitetsuddannelser er svære, så det er ikke noget man bør fravælge på baggrund af. Læsemængden er naturligvis stor - men det er jeg egentlig glad for. Jeg kan godt lide at læse, og læse selvstændigt, så det passer fint. Socialt er vel det samme for alle uddannelser - man skaber et socialt bånd med dem man klinger med. Jeg frygtede også lidt det her karakterpres, og ja, der er et karakterpres, men det bliver også overdrevet rigtigt meget. 

Hvad tænker du, at du vil bruge jurastudiet til? Personligt overvejer jeg at blive anklager. Der er mange muligheder :) 


Brugbart svar (0)

Svar #2
05. juli 2018 af Entilade (Slettet)

Hvis du ikke har relevant studiejob efter endt uddannelse, ender du i justitsministeriet til håndværker løn. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
05. juli 2018 af Densajeman (Slettet)

Hvis du ikke er blandt de bedste på din årgang, kommer du ikke i betragtning. Der er så mange jurastuderende, at man kan fodre svin med dem.

Hvis du ikke får 7 eller derover i formueret, kan du ligeså godt stille dig i kø på nærmeste Jobcenter og forberede dig på at arbejde de næste 50 år som gadefejer.


Brugbart svar (1)

Svar #4
07. juli 2018 af pema66 (Slettet)

Jeg vil tillade mig at give mit besyv med, idet jeg dog læste jura på Odense Universitet. 

#2

Hvis du ikke har relevant studiejob efter endt uddannelse, ender du i justitsministeriet til håndværker løn. 

Job indenfor Justitsministeriet såvel som øvrige ministerier er erindringsvist efterspurgte. Stillingenerne er efter min overbevisning ikke i sig selv uinteressante, idet den juridiske disciplin kan dyrkes på et mere akademisk niveau end hos advokatkontorerne. Det er dog korrekt, at lønnen er mindre god. Det vil den tillige være, såfremt man ønsker en phd. De mindre eftertragtede jobs synes at være sagsbehandlerstillinger hos kommuner samt ikke direkte studierelevante jobs. 

#3

Hvis du ikke er blandt de bedste på din årgang, kommer du ikke i betragtning. Der er så mange jurastuderende, at man kan fodre svin med dem.

Hvis du ikke får 7 eller derover i formueret, kan du ligeså godt stille dig i kø på nærmeste Jobcenter og forberede dig på at arbejde de næste 50 år som gadefejer.

Jura er ikke svært. Det er dog (for nogle) svært at få de høje karakterer. Det er korrekt, at karaktererne indgår som et væsentligt element i bedømmelsen såfremt pågældende ønsker job på et advokatkontor, hos domstolene, ministerierne, ombudsmanden eller lignende stilligner, men disse vil dog ikke altid i sig selv være afgørende for ansættelse. Kompetence (eller "faglighed" som det yndes omtalt) kan bevises på andre måder, f.eks. ved ekstraaktiviteter, studiejobs, frivillige jobs eller lignende. 

Jeg kender flere, der ikke opnåede krakteren 7 i formueret, men alligevel har formået at beside en stilling på et sort advokatkontor. Jeg finder det i øvrigt yderst tvivlsomt om karakteren i formueret vil indgå som et afgørende moment i bedømmelsen af, hvorvidt en given person skal ansættes indenfor et givent kontors forvaltningsretsafdeling eller tilsvarende. Karakteren har dog selvfølgelig vægt, idet den pågældende eksamen er fortrinvis svær og således illusterer en evne til at overskue en større stofmængde. 


Brugbart svar (0)

Svar #5
08. juli 2018 af Densajeman (Slettet)

Karakteren har dog selvfølgelig vægt, idet den pågældende eksamen er fortrinvis svær og således illusterer en evne til at overskue en større stofmængde. 

Hvor gammel er du m8? Du skriver som en dude fra 1940
Desuden har Gorm Toftegaard direkte sagt, at Rigsadvokaten tillægger formueretten stor vægt, da det er en pisse svær eksamen.
Så tag dit "yderst tvivlsomt om karakteren i formueret vil indgå som et afgørende moment i bedømmelsen af, hvorvidt en given person skal ansættes indenfor et givent kontors forvaltningsretsafdeling eller tilsvarende", og skub det dybt op i røven.


Brugbart svar (1)

Svar #6
08. juli 2018 af Dulugtergrimt

Han skriver vel på alm. dansk, tilsat lidt af det fag, han nu engang arbejder i. 

"Min far har selv sagt"-argumenter holder ikke vand, og hvis du læser efter, så er det, du (eller Gorm Toftegaard) siger på ingen måde i modstrid med det, #4 siger. Der bliver sagt begge steder, at der bliver lagt vægt på den, men der står ingen steder i det, Gorm Toftegaard siger, der indikerer, at det udelukkende er det, man kigger på.

Du lader til at se verden som ret sort/hvid. Enten får man 7 og får succes, eller også får man under 7 og så er man arbejdsløs resten af livet. Det virker ret urealistisk, at tingene hænger sammen på den måde.


Skriv et svar til: Jura i Aarhus Universitet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.