Historie

Historieopgave - Romerriget - B-Niveau

24. november 2018 af radicale - Niveau: B-niveau

Er i gang med at skrive historieopgave, og har fået tildelt 3 bilag som jeg skal bruge til at svare på problemstillingerne. Når jeg inddrager dem, ved du hvad jeg så skal skrive til bilaget? Skal jeg sådan diskutere/analysere det?

Dette er et af bilagene:

Bilag 3: Plutarch Uddrag af Tiberius Gracchus

Plutarch (ca. 46-120) var græsk filosof og forfatter. Han skrev en række biografier, hvori han parvis sammenlignede en romer og en græker. Disse biografier har været meget læste, men er ikke altid lige pålidelige. Skandalehistorier og anekdoter er ofte vigtigere end kendsgerninger for Plutarch, der levede godt 175 år efter Tiberius Gracchus (163-133 f.v.t).

"Af de landområder, som romerne efter krige med nabofolkene inddrog til sig selv, solgte de en del, mens andet blev gjort til statsejendom, som blev overladt til de besiddelsesløse og fattige medborgere mod en ubetydelig afgift til statskassen. Da de rige begyndte at overbyde afgifterne og fordrive de fattige, blev der vedtaget en lov, som forbød nogen at have over 500 iugera [: 250 tønder land. Denne lov skulle ifølge en upålidelig tradition være gennemført i 367 f.v.t.] jord. En kort tid holdt denne lov grådigheden i tømme og hjalp de fattige, så de kunne blive på den lejede jord og dyrke den lod, som de havde fra begyndelsen af. Men senere overtog de rige naboer imidlertid lejemålene, i første omgang gennem stråmænd, men til sidst besad de åbenlyst det meste i deres eget navn. De fattige, der var blevet fordrevet, var ikke villige til at gøre krigstjeneste og undlod at sætte børn i verden, således at Italien hurtigt mærkede en nedgang i antallet af frie borgere og blev fyldt med horder af fremmede slaver, som de rige lod dyrke jorden, hvorfra de havde fordrevet deres medborgere. (…)

Hans bror Gajus fortæller i en bog, at Tiberius fik ideen til de jordreformer, der blev årsag til så mange ulykker for de to brødre, første gang da han rejste til Numantia [: i Spanien] gennem Etrurien og så, hvor øde landet var, og at de, der dyrkede jorden og vogtede kvæget, var importerede, udenlandske slaver. Men det, der ansporede ham allermest, var folket selv, fordi han på søjlegange, mure og monumenter fandt skriftlige opfordringer til at vinde statsjorden tilbage til de fattige."

Hvad skal man skrive til det?
Skal man være analyserende/diskuterende eller hvordan?


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. november 2018 af MaiiDevon

Hvad er din problemstilling?


Svar #2
26. november 2018 af radicale

#1

Hvad er din problemstilling?

Hey, tak for svar - opgaven er afleveret nu dog! :-)

God aften,

Mvh.


Skriv et svar til: Historieopgave - Romerriget - B-Niveau

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.