Historie

Vietnamkrigen og FNL

29. oktober 2019 af Cyberdims - Niveau: 9. klasse

Hey jeg er igang med en rapport om Vietnamkrigen men jeg sidder lidt fast.

Hvorfor er det at FNL ses som en af "de onde". Sådan som jeg ser det prøver de på at få et selvstændigt Vietnam med ligestilling osv. Men JFK vil besejre FNL. Hvorfor?


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. oktober 2019 af ringstedLC

Godt set, men under den Kolde Krig var det overordnede spørgsmål om et land eller en bevægelse var kapitalistisk (pro Vesten) eller kommunistisk (pro Sovjet). Og USA så guerillaerne som styret af Sovjet/Kina.

På denne tid hvor mange småstater var blevet selvstændige efter kolonitiden, søgte disse bistand fra Verdens to nye supermagter og fik den sammen med betingelser for hvordan deres udvikling skulle foregå.

Man har beskrevet Verdenskortet som et skakbræt, hvor supermagterne placerede sig strategisk for at udmanøvre hinanden. Nogle lande (bla. Europa, Japan m.m.) var blevet fastlagt efter Anden Verdenskrig, men resten af kloden var i spil. Nogle stater blev simpelthen støttet bare for at de ikke skulle blive inviteret ind i "klubben" af de andre.

Da den form for udenrigspolitik kan gå galt, udløste det adskillige konflikter som Koreakrigen, Suezkrisen, Cubakrisen, Vietnamkrigen, - rækken er alenlang, hvor supermagterne støttede deres venner. Og for at forklare overfor sine borgere, hvorfor deres sønner skulle over på den anden side af Jorden og slås, bruger man udtryk som "de onde" og "de røde" m.m. Et nyere eksempel findes, da Præsident Bush ville invadere Irak og omtalte dette regime som en del af "ondskabens akse". En eller anden har vist en gang sagt, at man starter en sejr med at vinde på hjemmefronten.


Svar #2
30. oktober 2019 af Cyberdims

Okay mange tak for svar. Jeg endte med at skrive at de jo stadig var kommunister og at det bare var en anden form for Viet Minh. Men dit svar gav mig større ovwrblik

Skriv et svar til: Vietnamkrigen og FNL

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.