Historie

Flytningen i 1980erne

05. januar 2020 af Mate121 - Niveau: B-niveau

hej jeg har brug for lidt hjælp, jeg skal lave en opgave og har brug for hjælp til at finde noget om "flytningene i 1980erne"


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. januar 2020 af KageSpiseren

Danmarks ratificering af forskellige internationale konventioner banede vejen for, at flygtninge i stigende omfang kom til landet. Med 1983-loven i hånden kunne flygtningene søge asyl. Der ankom især flygtninge fra Mellemøsten på grund af Iran-Irak-krigen (1980-88) og konflikten mellem Israel og Palæstina. En særlig udløber af denne konflikt var, at 70 udvisningstruede, statsløse palæstinensere i 1991 rykkede ind i Blågårds Kirke i København, hvor de blev i 154 dage. Det gav masser af diskussioner og førte til, at Folketinget i 1992 vedtog en særlov, der gav palæstinenserne asyl.

I 1988 startede en borgerkrig i Somalia, og over en million flygtede fra landet. Nogle havnede i Danmark, og siden kom mange flere hertil med baggrund i familiesammenføringsreglerne. I dag bor der ca. 16.700 somaliere i Danmark, og de udgør den største flygtningegruppe fra Afrika.

Ud over kurdere fra Irak efter krigen i 1990-91 kom den største flygtningestrøm i 1990'erne til Vesteuropa fra det tidligere Jugoslavien. Ca. 750.000 flygtninge havnede i vesteuropæiske lande, mens der var tale om tre millioner internt fordrevne. Langt de fleste vesteuropæiske lande gav flygtningene fra Eks-Jugoslavien midlertidigt asyl. Således også Danmark, hvor Folketinget i 1992 vedtog den såkaldte jugoslaverlov, der sikrede, at eks-jugoslaver kunne bo i landet minimum seks måneder med mulighed for forlængelse. Loven blev i 1995 fulgt af en ny særlov, den såkaldte bosnierlov, hvorved eks-jugoslaver kunne få opholdstilladelse i Danmark.


Skriv et svar til: Flytningen i 1980erne

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.