Flytningen i 1980erne

Danmarks ratificering af forskellige internationale konventioner banede vejen for, at flygtninge i stigende omfang kom til landet. Med 1983-loven i hånden kunne flygtningene søge asyl. Der ankom især flygtninge fra Mellemøsten på grund af Iran-Irak-krigen (1980-88) og konflikten mellem Israel og Palæstina. En særlig udløber af denne konflikt var, at 70 udvisningstruede, statsløse palæstinensere i 1991 rykkede ind i Blågårds Kirke i København, hvor de blev i 154 dage. Det gav masser af diskussioner og førte til, at Folketinget i 1992 vedtog en særlov, der gav palæstinenserne asyl.

I 1988 startede en borgerkrig i Somalia, og over en million flygtede fra landet. Nogle havnede i Danmark, og siden kom mange flere hertil med baggrund i familiesammenføringsreglerne. I dag bor der ca. 16.700 somaliere i Danmark, og de udgør den største flygtningegruppe fra Afrika.

Ud over kurdere fra Irak efter krigen i 1990-91 kom den største flygtningestrøm i 1990'erne til Vesteuropa fra det tidligere Jugoslavien. Ca. 750.000 flygtninge havnede i vesteuropæiske lande, mens der var tale om tre millioner internt fordrevne. Langt de fleste vesteuropæiske lande gav flygtningene fra Eks-Jugoslavien midlertidigt asyl. Således også Danmark, hvor Folketinget i 1992 vedtog den såkaldte jugoslaverlov, der sikrede, at eks-jugoslaver kunne bo i landet minimum seks måneder med mulighed for forlængelse. Loven blev i 1995 fulgt af en ny særlov, den såkaldte bosnierlov, hvorved eks-jugoslaver kunne få opholdstilladelse i Danmark.