Teknologi

Telegraf

07. marts 2020 af kris022g - Niveau: C-niveau

Hej. Dette er ikke et skolerelateret, men blot af ren interesse for telegrafen - men håber det stadig er et relevant forum. Jeg har nogle spørgsmål:

- Når man ser et telegram er det sidehoved og titel og afsender mm. Hvordan kunne man kommunikere alle disse informationer og dets visuelle opstilling via telegram?

- Hvordan sikrede man at telegrammet blev hørt? Blev den gemt så snart den ramte modtageren, sendte man den flere gange eller var der altid 24/7 bemanding klar til at høre efter beskeder.

- Hvordan sikrede man at telegrammer ikke interferede med hinanden når de løb i samme kabel, og kan flere telegrammer løbe i det samme kabel samtidig?


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. marts 2020 af ringstedLC

SP har jo ikke et forum for "Historisk Teknologi", så du må være havnet det rette sted.

Telegrafi er et stort emne som bla. er beskrevet på: https://en.wikipedia.org/wiki/Electrical_telegraph

Dejligt at nogen også interesserer sig for en tidligere kommunikationsteknik.


Brugbart svar (1)

Svar #2
07. marts 2020 af Eksperimentalfysikeren

Man lyttede ikke til telegrafen. Modtageren var udstyret med en skrivestift, der blev presset mod en papirstrimmel, når der var spænding på linien. Hver gang, der blev trykket på telegrafnøglen hos afsenderen, blev stiften presset mod strimlen, der blev ført langsomt gennem modtageren. Derved blev hele telegrammet skrevet som prikker og streger på strimlen. Den blev så læst af en person, der skrev teksten på maskine på en formular, der blev sendt til fru Jensen eller hvem det nu var. På aviserne kunne journalisterne læse strimlerne direkte. Da telegrafmodtageren gav en tikkende lyd ved modtagelsen, blev strimlen kaldt en tikker tape. Ved festlige lejligheder kørte folk, der skulle hyldes gennem gaderne i en tikker tape parade, hvor brugte telegrafstrimler blev smidt ud af vinduet som hyldest.

Modtagerne kunne passe sig selv om natten, men der var mange steder en nattevagt, der kunne holde øje med, om der kom noget interessant.

Hvis telegrammet af en eller anden grund ikke kunne læses, sendte man et svartelegram med ønske om gensendelse. I dag benytter man ved datatransmission en protokold, hvor der skal sendes et retursvar, hvis der modtages en datablok, der ser ud til at være i orden. Kommer dette svar ikke, prøver man at gensende.

Oprindelig havde man kun mulighed for ét sender-modtager-par på hver linie. Man skulle derfor have to ledninger mellem to stationer, idet man havde en ledning til signal og jord som retur i begge forbindelser. Det var dyrt i kobber og dyrt at opbygge. Man fandt en metode, hvor man kan sende fra A til B og fra B til A på den samme ledning. Det kaldes duplex, mens den ældre metode kaldes simplex.

Duplex findes som half-duplex, hvor man skiftes til at sende. Man ser, om linien der sendes fra den anden ende af linien. Gør der ikke det, kan man selv sende. I fulle-duplex er idéen, at man sender en kendt strømstyrke ud på ledningen, når nøglen trykkes ned. Derved kommer der en spænding på ledningen. Samtidig sætter man den samme spænding på jordsiden af modtageren. Den modtager derfor spændingsforskellen 0V, hvis ikke, der sendes fra den anden ende. Sendes der fra den anden ende, får modtageren ikke en tilsvarende spænding tilført på jordsiden, og den afsendte strøm gver en spændingsforskel, som modtageren reagerer på. Man kunne derfor sende i begge retninger samtidig.

Da radiotelegrafien blev udbredet, benyttede man ofte telegrafister, der skulle kunne lytte sig til signalerne. I starten havde man ikke modtagere, der kunne skrive på telegrafstrimmel, så man måtte lytte sig frem og skrive telegrammet på skrivemaskine eller i hånden ved modtagelsen. Der blev stillet krav om, hvor hurtige signaler, telegrafisten skulle kunne "læse" og "skrive".


Svar #3
08. marts 2020 af kris022g

Tusind tak for svar - meget behjælpeligt. Under 1. verdenskrig blev det transantlantiske kabel der forbandt USA og Europa brugt rigtig meget. Havde det været et problem hvis flere sendte meddelelser ind i dette kabel samtidigt? Tror du der har været en form for systematik og fordeling af tidsrum til brug af kablet?


Brugbart svar (0)

Svar #4
08. marts 2020 af Eksperimentalfysikeren

Så vidt jeg kan se af:

https://no.wikipedia.org/wiki/Atlanterhavskabelen

kunne man i starten kun sende én af gangen, men senere fik man teknik til at udvide til flere samtidige transmissioner.


Skriv et svar til: Telegraf

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.