Argumentation

Jeg har aldrig hørt om naturlighedsargumentet, men jeg vil mene at det første er et klassifikationsargument. Generaliseringsargumentet slutter fra den enkelte til en gruppe eller helhed, mens klassifikationsargumentet omvendt slutter fra en gruppe til den enkelte. Det sidste er tilfældet her: Danskere elsker svinekød. Du er dansker. Ergo elsker du svinekød. Hvis det var et generaliseringsargument ville det lyde: "Du er dansker og du elsker svinekød, ergo elsker alle danskere svinekød."

Det andet har du fat i den lange ende, at henvise til eksperters viden gør det til et autoritetsargument :)

Prøv generelt at inddrage forklaringen på, hvilken argumenttype du svarer. Det gør det som regel også nemmere at finde frem til det rigtige svar. Med argumenter er det jo bare at lave et simpelt ræsonnement:

1. Rids argumentet op

2. Identificer hvad der giver argumentets påstand vægt eller troværdighed (i dit første eksempel er det at man bliver "klassificeret" som en stereotyp og i dit andet eksempel er det at nogle eksperter, altså en autoritet, er enige i påstanden) 

3. Gå argumenttyperne igennem og find den, der passer bedst

I har vist helt  misforstået det med argumentationstyper, -bedre "appeltyper"

logos-patos-etos er appeltyper, dvs.noget man taler om når man skal karakterisere den måde man forsøger at overbevise nogen om sine synspunkter på, dvs.appellere til nogens enighed med sig.

Brugen af generaliseringsargumentet kalder man også for anvendelse af den induktive metode mens brugen af klassifikationsargumentet er anvendelse af den deduktive metode.

Autoritetsargumentet (også kaldet "ekspertargumentet") er en tredje slags "argument". Man så det tit illustreret i ældre reklamer gennem et billede at en mand i en hvid kittel med en regnestok i brystlommen for at man skulle tro at det han sagde, var baseret på videnskabelige undersøgelser. Han skulle sige god for en bestemt vaskemaskine, støvsuger eller boremaskine.

Nogle "argumenter" er falske eller ugyldige "argumenter" (men ikke nødvendigvis appeller). Man møder brugen af et af dem i Holbergs "Erasmus Montanus", hvor Erasmus prøver at overbevise Morlille om at hun er en sten. Hvorfor er det et falsk argument?? -fordi han bruger to negative præmisser for at nå til sin konklusion. Det  kan man ikke i en argumentation.  "En sten kan ikke flyve.  -  Morlille kan ikke flyve. Altså  er Morlille en sten". Den går ikke.

Noget der kommer i nærheden af begrebet induktion (-at slutte fra det generelle til det specielle) er Niels Hausgaards elegante linje. Han sagde: "Er de fleste de bedste eller er de bare de fleste?"

Hej Stygotius

Dit indlæg er totalt misvisende. Ud fra det oprindelige indlæg og de tanker han selv giver udtryk for ift. sine svar, er det tydeligt, at der spørges til argumenttyper, som er noget helt andet end appeltyper (det er to begreber - der er ingen der har antydet en sammenblanding af de to ud over dig), som vist er helt almindeligt pensum i Dansk A - i modsætning til induktiv og deduktiv metode, som jeg tror i bedste fald er supplerende stof.

De argumenttyper der undervises i er - foruden de allerede nævnte (klassifikations-, generaliserings- og autoritetsargument) - fx årsags-, tegn-, sammenlignings- og motivationsargumentet. Og det der spørges til, er at kunne koble argumenter til den rette type, og argumentere for, hvorfor der er tale om den type. Jeg tror ikke læreren bliver specielt imponeret af, at man kan citere Niels Hausgaard, hvis man ikke kan læse og forstå spørgsmålet korrekt...

Hvad skal "i forhold til sine svar"  betyde ???

#4

Det betyder nok 'når noget bestemt tages i betragtning', 'med hensyn til', 'angående' – find selv flere forslag her: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=forhold%20til&tab=for

Det er  er tydeligvis ud over  denne "Jeppe101"s  viden og kunnen at belære andre om danske præpositioner og præpositionelle udtryk  og deres (mis)brug.

I øvrigt er DDO ikke en facitliste over hvad der er godt og dårligt dansk men, som de fleste ved, en  (god eller dårlig) forklaring på hvad div. danske ord og udtryk evt. kunne betyde.

Jeg prøver ikke at belære. Jeg henviser blot til, hvad der kan menes. Om det er dårligt eller godt dansk tager jeg ikke stilling til.

Udtrykket "i forhold til" gjorde sin  nye og lýstige entré i dansk omkr. 1985, og Dansk Sprognævn blev tidligt gjort opmærksom på tendensen til den flydende brug af udtrykket og svarede at man havde bemærket den.

Det er et slattent, upræcist og, i nogle tilfælde, komisk udtryk, som man (visse) lader betyde alt muligt absurd mellem himmel og jord, -også meget som intet  har med et forhold  at gøre. Dette skyldes simpelthen det faktum at visse sprogbrugere ikke gider, eller er for uvidende til at, finde det rigtige og rammende forholdsord. Jeg har hørt vanvittige ting som: "Han blev anklaget i forhold til et tyveri" -og flere andre lige så komiske og vanvittige eksempler som det i # 3  "de tanker han selv giver udtryk for ift. sine svar".

Generelt er der ingen tvivl om  danske sprogbrugere (ikke kun skoleelever) er blevet ringere og ringere til at finde og bruge de præcise præpositioner der passer ind i en bestemt sammenhæng, men lader sig, og deres samtalepartnere nøje med forsk. universalord og -udtryk, som de mener kan dække alt  -ganske uden hensyn til om de giver mening eller ikke 

#8 WHO CARES??? LOL. Hold dig nu til det der bliver spurgt om, smarte. Alle er ligeglade med dine Holberg citater. Du er så pisse træt at høre på Stygotius.

#2 "Falsk argument" er vrøvl. Det er enten et gyldigt eller ugyldigt argument. Hold dig til Dansk, ikke til logik.

1) Generaliseringsargument.

2) Ekspert/autoritet -argument.

Det man læser i #9, er så hjertegribende stupidt at man  ikke gider værdige det et svar.

-Man gør sig den ulejlighed at ofre et fagligt og sagligt underbygget svar på et udfald fra en nar, der tager alle  andre til indtægt for sit eget infantile vrøvl i den bedste læserbrevsstil  (Vi er mange der mener at.....".

Hvad får  man tilbage??  en uforskammet tirade, fyldt med de groveste ukvemsord og -udtryk.  Han er vel nok  en rigtig  universitetsstuderende med en akademisk dannelse.

# 0
* "Er du dansker? Så elsker du svinekød".
(I) dansker    (II)  elsker svinekød
(II) er en nødvendig betingelse for (I) men ikke en tilstrækkelig betingelse.
Udsagnet * er sandt, undtagen hvor (I) er sand og (II) er falsk.
____________
(I) skal have en utvetydig definition, for at logik'en holder. 

 

#10 "Han er vel nok  en rigtig  universitetsstuderende med en akademisk dannelse." Ja, fordi jeg er selvfølgelig ikke akademisk hvis jeg mener at du snakker uden om, og ikke holder dig til det der bliver spurgt om. Er du helt væk?

Jeg tror vi skal stoppe her    -før det hele løber ud i det rene børnehavevræl.

#13 Sålænge du indser at du ikke ved hvad du snakker om. Det du kalder mig har intet med min pointe at gøre. (just a bunch of personal attacks from you, no contribution at all - seems like you're the unacademic one after all)