Studievalg og videregående studie

Forsikringsmatematik

26. marts kl. 11:57 af Princepsmathematicorum

Kære Studieportalen

Jeg befinder mig i den situation, at jeg skal til at vælge mig et (nyt) universitetsstudium. Jeg har læst en bachelor i medicin, men måtte undervejs erkende, at jeg ville lave noget, som er mere intellektuelt stimulerende, og at jeg, efter at have arbejdet i sundhedsvæsenet i over 2 år, ikke synes, at arbejdet som læge er attraktivt. Min interesse for matematik har altid været meget stor, og det var ubetinget mit yndlingsfag i både folkeskolen og gymnasiet. Jeg har kørt al stoffet igennem på DTU's matematik 1 kursus, og jeg synes, at den slags matematik er lige lovlig anvendelsesorienteret, så jeg vil gerne noget, som er mere velfunderet end det, og jeg kan forstå, at matematikken på KU vil opfylde dette. Det seneste år har jeg også opbygget en stærk interesse i programmering, idet jeg har lært mig selv at kode i to forskellige sprog. Jeg elsker simpelthen at kombinere matematik og programmering, og jeg har med meget stor fornøjelse lavet et par projekter. Min interesse for programmering er nu så stor, at jeg også overvejer at søge ind på datalogi. Jeg føler, at min idé om, hvad datalogi er, efterhånden er ret præcis, og jeg vil således ikke stille spørgsmål til denne uddannelse. Jeg har for nylig fået øjnene op for forsikringsmatematikuddannelsen og jobbet som aktuar, men jeg har meget svært ved helt at forstå, hvordan en aktuars typiske dag ser ud, og om jeg mon ville finde jobbet fyldestgørende. Jeg har lidt ræssoneret mig frem til, at det først og fremmest er et matematiktungt studium, hvor jura og økonomi fylder en lille del. Dette lyder sådan set udmærket. Jeg interesserer mig nok ikke så meget for jura, men jeg føler, at jeg altid godt har kunne tænke mig at lære noget om økonomi. Jeg har også ræssoneret mig frem til, at arbejdsløsheden er lig nul, og at lønningerne er ualmindeligt gode, men også at jobbet er lavt på arbejdstimer og stress, hvad jeg synes rigtig godt om. Da jeg som nævnt ikke helt ved, hvad en aktuar laver fra dag til dag, har jeg nogle spørgsmål, som jeg håber en eller anden kvalificeret person kan besvare:

- Hvorfor taler alle om, at aktuarjobbet er meget kedeligt? Er det fordi, at uddannelsen er fyldt med abstrakt matematik, som nok ikke lige er de flestes foretrukne fag?

- Hvor udfordrende er den matematik, man bruger i dagligdagen som aktuar? Bruger man rent faktisk al den abstrakte teori, man har lært på universitetet?

- Hvor meget fylder matematikken i sig selv i jobbet, og hvor meget fylder administrative opgaver?

- I hvor høj grad får man mon mulighed for at programmere i jobbet?

Hvis nogen i det hele taget har kendskab til omtalte uddannelse og job, så hører jeg meget gerne fra jer.


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. marts kl. 17:56 af Eksperimentalfysikeren

Det er ikke alle, der mener, at aktuarjobbet er kedeligt. Jeg kender en aktuar, der afgjort mener noget andet.

Du skal ikke regne med, at al teorien kommer i brug i forbindelse med jobbet, men det er ikke til at sige på forhånd, hvilke dele, der er brug for.

En stor del af arbejdet foregår ved brug af programmer. Nogle gange med regneark, nogle gange med programmering i f.eks. C#, C++, Java eller JavaScript.


Brugbart svar (0)

Svar #2
26. marts kl. 18:00 af Eksperimentalfysikeren

Jeg har lige modtaget en mail fra min datter. Det er hende, der er aktuar. Her er hendes svar:


Hej. Jeg er selv aktuar (blev færdig i 2011) og har selv været igennem mange af de samme overvejelser

- Hvorfor taler alle om, at aktuarjobbet er meget kedeligt? Er det fordi, at uddannelsen er fyldt med abstrakt matematik, som nok ikke lige er de flestes foretrukne fag?

Svar: Det er en gammel fordom. På et tidspunkt var en aktuars fornemmeste opgave, at vedligeholde tabeller, som andre kunne bruge til at regne priserne for en forsikring ud med. Ikke ligefrem vildt ophidsende :-). I dag er opgaverne meget mere forskellige. Her er nogle eksempler:

* Den traditionelle aktuar: Opstiller matematiske modeller, som gælder på tværs af hele forsikrings-/pensionsvirksomhedens kunder. De har et helikopterblik over bestanden.

* Den ansvarshavende aktuar: Der er typisk en ansvarshavende aktuar i virksomheden. Han har det overordnede ansvar for, at virksomheden har de penge der skal til, for at kunne dække kundernes skadeshenvendelser. Det er den ansvarshavende aktuar, der virkelig tjerne de gode lønninger.

* Forsikringsmatematikeren: Har styr på den enkelte kundes enkelte sag. Hver gang, der er noget "svært" der skal laves, træder aktuaren til. Opgaverne er også meget tæt knyttet test af nye IT-systemer.

* Den kodende aktuar: Dette er begyndt at blive mere og mere normalt. Jeg er selv JAVA-udvikler nu, og får lige som forsikringsmatematikeren typisk de opgaver, der er lidt kringlede matematisk set.

- Hvor udfordrende er den matematik, man bruger i dagligdagen som aktuar? Bruger man rent faktisk al den abstrakte teori, man har lært på universitetet?

Det er kun, hvis der er behov for at lave noget helt nyt, at den abstrakte teori fra universitet rigtigt kommer i brug. Det er ikke så nødvendigt, for den dybe tallerken er jo allerede opfundet. Matematikken i dagligdagen er en del nemmere, men det bygger selvfølgelig på, at man har forstået, hvordan tingene hænger sammen.

- Hvor meget fylder matematikken i sig selv i jobbet, og hvor meget fylder administrative opgaver?

Der er mange muligheder for at kaste sig ud i matematikken. Jeg synes aldrig de administrative opgaver har været overvældende. Selvfølgelig hvis man går efter at blive ansvarshavende aktuar, så følger der en masse bestyrelsesarbejde og indberetninger til finanstilsynet.

- I hvor høj grad får man mon mulighed for at programmere i jobbet?

De fleste aktuar programmere i større eller mindre grad. Man skal som minimum kunne kode i SAS eller R. Som sagt er jeg selv skiftet over til at programmere aktuaropgaver fuld tid, så det er bestemt muligt.

Jeg håber, du kan bruge det.


Svar #3
27. marts kl. 00:13 af Princepsmathematicorum

Det kan jeg i hvert fald bruge til noget. Det var godt nok venligt af dig. Mange tak!


Svar #4
27. marts kl. 03:10 af Princepsmathematicorum

Kan man egentlig få job i andre byer end København? Det virker nemlig som om, at alle forsikringsselskaberne har placeret sig der.


Brugbart svar (0)

Svar #5
31. marts kl. 19:28 af Okapipasser

Det er rigtigt, at de fleste store virksomheder ligger i København, men man kan godt få job andre steder. Jeg startede i Hillerød og arbejder pt. i Værløse. Der ligger også en pensionsvirksomhed i Nærum. Desuden kender jeg en anden aktuar, som har fået job i Jylland nær Silkeborg, men det er ikke et traditionelt aktuarjob.

Hilsen datteren :-)


Brugbart svar (0)

Svar #6
05. april kl. 12:27 af guzbak

Lønnen er heller ikke dårlig;-)
- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Svar #7
05. april kl. 14:39 af Princepsmathematicorum

Mange tak Okapipasser! Jeg er faktisk nu 90% sikker på, at det bliver forsikringsmatematik, jeg søger ind på. Aktuarjobbet lyder på alle måder til at være attraktivt. Jeg undrer mig en del over, at der ikke findes ret meget information om uddannelsen på internettet, men det er jo selvfølgelig også en af de mindre uddannelser, og man har nok ikke noget problem med at rekruttere.

guzbak nej bestemt ikke, men hvis lønnen var min primære motivationskilde, så var jeg nok bare blevet på medicinstudiet, da læger jo som bekendt også tjener udmærket. Jeg ser dog lønnen som noget sekundært, men udsigterne til en høj løn er da helt klart motiverende på en eller anden måde.


Brugbart svar (0)

Svar #8
05. april kl. 15:29 af guzbak

Vi går som læger og venter liiiidt længere tid på en startløn der hedder 40 k :-) men du har helt ret. Og jeg kender et par som er droppet ud af forsikringsmat fordi det blev for hårdt. Der er helt klart noget som skal drive en udover økonomien. Håber i hvert fald at du finder det helt rigtige for dig. Pøjpøj med det!
- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (0)

Svar #9
05. april kl. 16:16 af BirgerBrosa

Lønnen i forsikringsmatematik er kun god så længe arbejdsgiverne ikke har fundet ud af at “computer scientists” eller softwareeksperter kan lave samme arbejde, bedre og hurtigere :-).

Svar #10
08. april kl. 18:23 af Princepsmathematicorum

BirgerBrosa hvad bygger du det på? Man må vel formode, at det kræver en matematisk indsigt at udføre aktuarens opgaver, som en softwareudvikler ikke har? Jeg synes også at have læst, at lovgivningen kræver, at det er aktuarer, der udfører visse opgaver i forsikringsbranchen. Men som i mange andre brancher, der arbejder med data, er det vel forventeligt, at visse opgaver i stigende grad automatiseres vha. machine learning og lignende metoder, og som Okapipasser skriver, så programmerer aktuaren også i høj grad, og måske bliver aktuarens rolle i fremtiden at implementere sådan nogle machine learning algoritmer? Jeg har i hvert fald set, at der findes kurser på KU i machine learning for aktuarer, så det lader vel til, at uddannelsen er ved at følge med tidens tendenser?


Skriv et svar til: Forsikringsmatematik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.