SRP om Ondskab - samfundsfag og filosofi/psykologi

Filosofisk tilgang

Indenfor den filosofiske tilgang fokuserer man især på en skelnen imellem en relativ og absolut brug af begrebet ondskab. En forståelse af, at der eksisterer disse to ondskab-begreber, er især vigtig, da det ofte ikke markeres, hvilket begreb der i en given sammenhæng bruges. 

Relativ ondskab

Når ondskabs-begrebet bruges relativt, kan det betegne en handling eller en serie af handlinger, som man bedømmer som umoralske i en eller anden grad. Hvis ordet bruges løst, kan 'ondskab' være lig med ganske almindelig dårlig opførsel, ud fra en given kulturs eller subkulturs standarder. Ofte vil ordet dog betegne en form for ekstrem umoralitet. Pointen er dog, at "ondskab" her udelukkende bruges om handlinger, der er værre end andre, som man fx ville betegne som 'slemme', 'forkerte' eller lignende. Forskellen på relativ ondskab og andre negative moralske vurderinger er altså kun en kvantitativforskel. 

Absolut ondskab

Den absolutte brug af ondskabsbegrebet er i modsætning til den relative brug kompromisløs. Her benyttes "ondskab" om noget, som man påstår kvalitativt adskiller sig fra noget godt. En ond handling vil i denne betydning aldrig være andet end ond – uanset sammenhæng eller tidsalder. Brugt på mennesker vil et 'ondt menneske' heller aldrig kunne blive (eller have været) andet end ondt. Hvis der altså med "ondskab" menes absolut ondskab, så kan denne per definition ikke kureres, kun bekæmpes – hvilket i praksis betyder at man kun kan enten uskadeliggøre eller udslette ondskaben.

Fordelen ved en absolut brug af ondskabsbegrebet er især at et moralsk kodeks nu kan fremstilles meget mere simpelt, samt at mange grå områder, der kan føre til moralsk handlingslammelse, forsvinder.

Et problem er omvendt, at en overgang mellem absolut ondskab og absolut godhed umiddelbart synes umulig. Dette på trods af, at man i den virkelige verden ofte kan have brug for at etablere forbindelse med tidligere "onde" personer. Eller omvendt fordømme som onde, mennesker som man ikke tidligere ville have betegnet som onde.

Et absolut ondskabsbegreb kræver imidlertid, at man indfører eller finder en instans, der kan gøre det umulige muligt og overskride den rationelle kløft mellem absolut ondskab og absolut godhed. En sådan instans finder vi indenfor flere religioner i form af en guddom, der kan tilgive absolut ondskab eller kaste gode mennesker i absolut fortabelse. Men dermed har vi dog også per definition forladt, hvad der kan diskuteres rationelt, og derfor også hvad filosofien kan bidrage med i forhold til ondskabsbegrebet.

Religiøs tilgang

Ondskaben har en lang historie i religiøse sammenhænge, hvor den ofte modstilles (mere eller mindre guddommelig, eller guddommeligt inspireret) godhed. Her kan ondskaben også tilskrives steder, som helvede, eller tage form som en egenskab ved en persons eller en afguds natur, som ikke nødvendigvis kommer til udtryk ved direkte handling.

måske kan du bruge dette -

https://opgaver.com/site/vis_opgave.php?id=2584

https://www.studienet.dk/Opgaver/Ondskab---Kognitiv-omstrukturering--Manipulation-177907.aspx

https://sites.google.com/a/boag.nu/studieretning-r/fagene-i-studieretningen/onskabens-psykologi---et-eksempel-paa-et-faellesfagligt-forloeb

https://tidsskrift.dk/psyke/article/download/8624/7197