Man kan regne med procent på flere forskellige måder. Simpel beregning af procent kan ske på baggrund af en brøk. Når man ser delværdien (tælleren) 1 og hele værdien (nævneren) 2, som er lig med brøken , tænker de fleste, at det svarer til 50 %.
Der er også mange andre simple brøker, som hurtigt kan omsættes til et procenttal og omvendt. Se endvidere procent til brøk i artiklen procent.
Helt grundlæggende er der to forskellige måder at regne med procenter på.
Hvordan regner man procent, når man har to værdier og en procentdel, og for det andet, hvordan regner man procent ud, når man skal sammenligne to værdier procentvis?
Den første type kalder vi 'beregning af procent'. Den anden type, der handler om stigning i procent, fald i procent og ændring i procent, vil blive behandlet under artiklerne Procentvis stigning og Procentvis ændring.
Den bedste måde at starte på, er ved at forstå logikken i procentregning. Der gælder den helt fundamentale regel at:
'en delværdi gange er lig med en hel værdi gange procentdelen'.
Bruger vi eksemplet fra indledningen svarer det til at delværdien 1 gange 100 % på den ene side af lighedstegnet er lig med (hel)værdien 2 gange 50 % på den anden side (100 = 100).
Forstår man logikken med en hel værdi, delværdi og en procentdel er man kommet langt i at forstå procentregning. Dette er nemlig logikken, som ligger til grund for størstedelen af tilfælde, hvor man skal lave regning med procent.
Vi kalder delværdien for y, hele værdien for x, og procentdelen for z.
På en formel ser det således ud:
Denne formel kan opstilles på tre forskellige måder, alt efter hvilken variabel der en den ukendte.
(man udregner en delværdi y)
(man udregner den hele værdi x)
(man udregner procentdelen z)
Logikken kan måske eksemplificeres yderligere med brøken :
Delværdien 7 gange 100 % på den ene side af lighedstegnet er lig med hele værdien 8 gange procentdelen z.
Den procentdel z, som brøken svarer til, kan nu beregnes.
Længere nede i artiklen kan du i eksempel 1-3 se de forskellige typer af beregning med procent.
Derudover kan man lave procentregning, hvor man skal finde den procentdel, som helværdien x udgør af delværdien y. Det vil sige det omvendte af det skitserede ovenfor.
Hvor mange procent udgør værdien x af delværdien y, opstilles på denne formel:
(man udregner procentdelen z)
Det er afgørende at fastslå, at denne formel ikke kan omskrives til den grundlæggende formel ovenfor, da mængderne har bibeholdt de samme notationer (x = hele værdien og y = delværdien) for at forsimple logikken. Se eksempel 4.
Da tal er med til at øge overskueligheden og forståelsen, følger herunder et eksempel for hver af de formler, for at forstå den kontekst, hvor de kan benyttes. Til slut i eksempel 5 en måde hvorpå man kan trække procent fra eller lægge procent til i eksempel 6.