Feedback - eksamenstræning

Feedback i skolen er en disciplin, som der på de fleste gymnasier ikke bliver gjort nok ud af. Den feedback man får i skolen bliver ofte ret ustruktureret, og på den måde er det ren tidsspild. At give god feedback burde blive opprioriteret da det, hvis det gøres rigtigt, kan være yderst brugbart - især op til eksamen.

God feedback fra kammerater og lærere i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser er nøglen til, at du og dine klassekammerater lærer noget og kan blive bedre til eksamen. Feedback kan bruges til at øve pensum igennem, til mundtlige fremlæggelser og til skriftlige opgaver. Det kan bruges til eksamen, og det kan bruges til afleveringer eller projektforløb. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Hvad er feedback?

Feedback er en evalueringsprocess, hvor man dels får at vide hvad man er god til, og dels hvad man kan forbedre. Fejl er positive, da det er fejlene som man skal lære af, og dermed blive bedre på baggrund af disse. Feedback skal være konstruktiv og ikke blot ros og ris. Hvis man tager det seriøst er hele feedback-processen essentiel i læring og i eksamenstræning.

Nøgleordet i det hele er at give og modtage feedback. Det skal nemlig gøres på den rigtige måde, det skal gøres ærligt, og det skal gøres grundigt. Det handler om at hjælpe sine studiekammerater så godt som overhovedet muligt. Det gør man ikke nødvendigvis ved bare at være sød, men istedet ved at være konstruktiv. Herunder følger et godt eksempel på, hvordan en feedback kan forløbe forud for eksempelvis en mundtlig eksamen.

Feedback-øvelser

Find sammen med én eller to studiekammerater og gennemgå ét eller flere emner fra pensum. Én starter med at præsentere emnet, som vedkommende ville gøre det til eksamen, og så er det de andres opgave at vurdere præstationen og notere undervejs. Det kan være, I synes, der er noget med kropssproget, indholdet, powerpoint-præsentationen eller stemmeføringen, som kunne gøres bedre. Men noter også gerne, hvis der er noget, din studiekammerat gør rigtig godt. Det kan være fristende at afbryde undervejs, men meningen med at give en god feedback er, at det præsenteres samlet efter fremlæggelsen.   

Når fremlæggelsen er slut, så brug 5 -10 minutter på at få styr på dine notater og på at forberede feedbacken. Hvis I er to til at give feedback, så gør det sammen. Nu er det nemlig jeres tur til at fremlægge feedbacken over for jeres studiekammerat. Når I gør det, er det vigtigt, at den, der modtager feedbacken, ikke svarer eller stiller spørgsmål. Det skal nemlig ikke være en samtale, men en fremlæggelse af jeres feedback. Hvis modtageren er uenig eller vil have noget uddybet, så må det vente til bagefter. Ellers kan det hurtigt ende i en gang sniksnak, og hvis modtageren går i forsvarsposition, så har man heller ikke lyst til at give ærlig feedback. Modtager skal derfor tie helt stille og koncentrere sig om at lytte og eventuelt notere.

En rigtig god måde på feedback er at starte med det gode, derefter det konstruktive og til sidst det overordnede. Denne feedback-model kendes som burger-modellen, hvor det essentielle er bøffen (det konstruktive), der er placeret imellem to lag brød (det positive):

Det gode

Start med at fortælle om de gode ting. Det kunne være: “Du er rigtig god til at komme i dybden med emnet - især da du nævnte det der med …” eller “Du er god til at tale klart og tydeligt”. Ideen med at starte ud med at fremlægge de positive ting er, at jeres studiekammerat bliver tryg og ikke føler, at I kun har dårlige ting at sige. På den måde bliver man mere modtagelig over for kritik. Derudover er det også en stor fordel at blive gjort opmærksom på sine styrker.

Konstruktiv feedback (forbedringsmuligheder)

Nu skal I nævne det, som kan gøres bedre, og det er det, som jeres studiekammerat virkelig kan bruge. Det kunne eksempelvis være: “Du kom rigtig godt gennem emnerne, men da du forklarede om …, blev det lidt rodet, og det var svært at forstå”. Her må du endda gerne blive endnu mere konkret, så du forklarer, nøjagtig hvad du mener med rodet, og hvilke dele af fremlæggelsen det var, du ikke forstod. Et andet eksempel kunne være: “Du taler klart og tydeligt, men du fik aldrig rigtig øjenkontakt, og det savnede jeg”. Prøv også gerne at komme med løsningsforslag, hvis I har nogle, og hvis ikke det giver sig selv.

Det kan godt være grænseoverskridende både at give og modtage feedback - især når man kommer ind på de mindre gode ting, så præsentér dem på så konstruktiv en måde som muligt, samtidig med at I selvfølgelig er ærlige. Husk at nævne alt, hvad I lægger mærke til - ellers begår den, der modtager feedback, en fejl til eksamen, som kunne være undgået, og det er der ingen, der er interesserede i.

Det overordnede

Slut af med at fortælle, hvad I overordnet synes om jeres studiekammerats fremlæggelse. Fokuser her igen på de gode ting, så det hele ikke slutter lige efter alt det negative. Fx: “Alt i alt var det rigtig fint. Du kom godt omkring emnerne og klarede det godt”. Det vigtigste er, at I slutter med at fortælle nogle gode ting. Først når feedbacken er helt slut, kan modtager stille spørgsmål. Det er vigtigt at huske på, at det ikke skal blive til en diskussion eller endnu værre - mudderkastning. Det er der ikke nogen, der får noget ud af.

Bagefter kan I selvfølgelig bytte roller, så alle prøver både at give og modtage feedback. Det er svært at give god feedback, så det kræver lidt træning. Når den sidder i skabet, vil I dog med sikkerhed opleve, at det at give og modtage feedback åbner op for en anderledes måde at hjælpe hinanden på op til eksamen.