Aktiv læring: Sådan bruger du tiden i timerne optimalt

Aktiv læring er i denne sammenhæng en opfordring til at deltage aktivt i timerne. Lad være med at sidde og gemme dig, især ikke hvis du kender svaret. Aktiv læring betyder nemlig at aktivitet i timerne kan betyde læring og kundskab (læs kendskab) til dig på flere forskellige måder. Måske føler du i situationen, at du svarer på noget, som næsten samtlige af dine klassekammerater kunne have svaret på. Men det handler ikke om, hvem der kunne have svaret på det. Men derimod hvem der viser læreren at de kan svaret, og hvilken elev der bliver valgt. 

Foto: Robert Kneschke, Dreamstime.com.

Vælger læreren din opstrækte hånd, kan det, at du giver svaret for klassen betyde, at du husker svaret klarere. Måske fordi du husker en sammenhæng med en anden tekst. Eller fordi læreren stiller opfølgende spørgsmål, som får dig til at se en sammenhæng i tingene, som du ikke havde tænkt over. Eller fordi du senere får ros for netop det svar, og dermed får mere selvtillid til at svare på spørgsmål fremover, hvor du ikke er lige så sikker på svaret. 

Hvorfor er aktiv læring vigtigt?

Når du er til time i eksempelvis dansk, er der sikkert en million andre ting, du hellere vil lave end at sidde og høre på din lærer fortælle om et digt fra 60’erne, som du i bund og grund er fuldstændig ligeglad med. Det gør dig formentlig også en lille smule mere ligeglad, at det er sidste time på en otte timer lang skoledag. Og at det samtidig også er fredag. Men! Hvis du er ligeglad med det digt, så er du også ligeglad med din fremtid. For lige præcis dét digt kan nemlig være det, der afgør, hvor du ender.

Det kan jo være,at du i lige præcis dén dansktime beslutter dig for at række hånden op og sige noget, der er så genialt, at du stiger en årskarakter. Og den årskarakter kan ende med at betyde, at du får det gennemsnit, du skal bruge for at komme ind på din drømmeuddannelse. Derfor arbejder du om ti år på et hospital i stedet for i en børnehave.

Til den tid kan du så kigge tilbage på den fredag eftermiddag i 2014, hvor du reddede din fremtid ved at gøre noget så simpelt som at række hånden op i timen og fortælle din dansklærer, at rimene i det digt naturligvis er krydsrim. Du skal med andre ord huske at gøre noget aktivt for din læring.

Åbn munden!

Eksemplet ovenfor er selvfølgelig overdrevet, men det ændrer ikke pointen: Lad være med at bruge dine ugentlige 37 timer på skolen på ingenting. Brug tiden fornuftigt, når du alligevel er tvunget til at være der. Eller rent faktisk, så har du jo selv valgt at være der. Brug derfor ikke samtlige timer på at opdatere Facebook og Instagram eller spille spil. Det kommer du ikke ind på drømmeuddannelsen af. Du skal derimod være aktiv. Så kan du tjekke Facebook bagefter.

I forhold til at være aktiv er det selvfølgelig bedst, hvis du har kigget på teksten hjemmefra og forberedt noget, du kan sige i timen. Hvis ikke du har gjort det, så skim den hurtigt igennem i frikvarteret eller i de første ti minutter af lektionen. På den tid kan du snildt finde ét eller andet, du kan sige i løbet af timen. Det kan være et spørgsmål, som teksten får dig til at undre over, og det kan være et svar på noget, som du tror, læreren vil spørge om. Egentlig kan det være hvad som helst. Det kan også være noget, du slet ikke havde forberedt. Det vigtigste er sådan set bare, at du er aktiv. Læring er dog en dejlig sidegevinst. Husk at aktivitet er dét, der sammen med fremlæggelser afgør din mundtlige karakterer.

Brug din undren – stil spørgsmål!

Hvis du ikke lige har noget svar på din lærers komplicerede spørgsmål, så stik lappen i vejret og stil selv et spørgsmål. Find eller opfind noget du undrer dig over, som har relation til teksten, emnet eller temaet. At undre sig og stille spørgsmål gør dig på ingen måde dum eller mindre klog end alle dem, der kan svare ”krydsrim”. At stille spørgsmål viser tværtimod reel interesse for faget og lyst til at lære. Og det vil din lærer også belønne dig for. Lad dog være med kun at stille spørgsmål.

I starten af timerne spørger mange lærere også, om der er nogen, der har spørgsmål til dagens lektie. Af uransagelige årsager er det sjældent tilfældet, at der er nogen, der har det. Og det er så din chance for at få smurt stemmebåndet og komme tidligt på banen. Der er nemlig altid noget i en tekst, man ikke har forstået. Det gælder alle elever! Men mange er bange for, at de blotter sig og viser svaghed, hvis de tilstår, at de ikke har forstået alt. Det er på ingen måde tilfældet. Det viser igen lærelyst og interesse for faget at bede om at få noget uddybet.

Tilkendegiv din holdning

I mange fag lægger læreren også op til holdningsbaserede klassediskussioner. Alle har (eller kan opdigte) en holdning til et hvilket som helst emne, så her er der ingen undskyldning for ikke at sige noget. Og hvis du er heldig, så er der én, der er uenig, hvilket kan starte en lille ”one-on-one”-diskussion, og det betyder mere taletid til dig. Det kan også betegnes som aktiv læring. 

Prøv at lave en regel om, at du som minimum skal være aktiv et bestemt antal gange i løbet af en time. Jo mere, du er aktiv, jo bedre, men to gange i timen kan også sagtens gøre tricket. Prøv dig frem, og så skal du nok vænne dig til det.

Husk også at din lærer underviser flere klasser i forskellige fag hver uge, og derfor kan det godt være svært for vedkommende at huske, hvem der sagde hvad og i hvilken sammenhæng. Derfor er det vigtigste sådan set ”bare” at være aktiv, så din lærer som minimum kan sætte ansigt på dig, når der skal gives karakterer. Hvis din lærer har et positivt indtryk af dig som én, der deltager i timen, så har du nærmest allerede sikret dig et 7-tal – hvis ikke højere.