Dansk økonomi

Der er mange forskellige statistikker på de områder. Det kommer helt an på, hvilke begreber du benytter dig af.

Med hensyn til arbejdsløshed/ledighed kan du eksempelvis se på nettoledigheden, som ministerierne benytter, der omfatter de registrede ledige (omregnet til fuldtidsledige via de lediges ledighedsgrad), der ikke er i aktivering. Du kan også vælge at se på bruttoledigheden, der medregner dem, der er i aktivering i ledigheden. Statistkker for dette kan du finde i Statistikbanken på Danmarks Statistiks hjemmeside i tabel AUL01, men du skal have fat i andre tabeller, hvis du vil have kvartalsvise eller månedlige tal.

Du kan også vælge at se på statistik over, hvor mange der betragter sig selv som ledige (idet de står til rådighed for arbejdsmarkedet uden at have et job men ikke er registreret ledige, studerende eksempelvis). Da skal du se på AKU-undersøgelsen. Hvis du vil have årlige tal i procent, skal du da kigge i tabel AKU22. 

I øvrigt var brugen af forskellige ledighedstal grundlaget for en stor diskussion i den nyligt overståede valgkamp. 

Vedørende den offentlige gæld er der også forskellige begeber. Du kan se på den offentlige nettogæld (udlandsgælden) (OFF13), den offentlige bruttogæld (OFF13) eller ØMU-gælden (tabel EDP 3 eller EDP 4).

De offentlige udgifter kan ses igennem et funktionelt (OFF23) og et realøkonomisk perspektiv (OFF3), så der skal du også beslutte dig til, hvad du vil se på (velsagtens begge). Indtægter i form af skat og afgift fås eksempelvis i OFF12.

Vær påpasselig med at bruge tallene og konkludere for rigidt, før du kender til de basale definitioner på begreberne og forskellene på disse. Hvis du synes, at det er forvirrende, så værdsæt, at der er nogen, der uddanner sig som økonomer.