Studiejob

Jobansøgning - hvad skal man skrive?

30. maj 2012 af luccasophiestar (Slettet)

Hej alle :-) 

Jeg har lang sommerferie fra gymnasiet i år, og har tænkt mig at finde et sommerferie job. Det er første gang jeg skal skrive en jobansøgning, da mine tidligere jobs har været ude på min farsarbejde og som barnepige for mine venners søskende/børn. 

Hvad skal man skrive i en god jobansøgning? 

Jeg har tænkt mig at søge job som jordbærplukker, i en børnehave, som issælger, i dyrebutikken, i supermarkeder, tanker og bagere. Jeg er 17 år, så jeg skal ikke have voksenløn - hvilket jeg tror er en fodel for mine chancer for ansættelse? 

Held og lykke til jer der skal op til eksamen(jeg er ikke en af dem, hæ)

/Katrine


Brugbart svar (1)

Svar #1
30. maj 2012 af jordbærtærten (Slettet)

Tjaeh... du kan  fortælle lidt om dig selv, hvad du kan, hvorfor du ønsker et arbede, og hvad de får ud af at ansætte dig. Du kan prøve at søge lidt på nettet og se om du finde nogle jobansøgninger til inspiration.

Hvis du er i tvivl omkring det, så er det en god ide at få nogen til at læse det du har skrevet igennem først :)

Ring gerne til dem også, og hvis du kan så tag også derned og snak personligt med dem. Det viser engagement, og vil vise at du er en engageeret, moden, beslutsom og ansvarsbevidst ung pige.

Hvis du vil have et arbejde, så skal du nogle gange arbejde for at give et godt intryk, have noget at byde ind med og vise, at de får noget ud af at ansætte dig....

 

 


Brugbart svar (3)

Svar #2
30. maj 2012 af JD451 (Slettet)

Hej Katrine,

Fedt at se, at du er tidligt ude! Det alene får dig et godt stykke frem i køen.

Gnuen giver sådan set nogle meget gode råd - måske lige på nær det med at finde ansøgninger til inspiration. Det kommer der nemlig sjældent noget godt ud af.

Din strategi skal afhænge af det job, du søger.

Hvis du gerne vil være pædagog-medhjælper, er det et must at tage ud og tale ansigt til ansigt med lederen - men husk at ringe først! Ellers risikerer du, at vedkommende har travlt og er stresset. Det kan betyde, at du bliver forbundet med noget negatigt, og så får du helt sikkert ikke jobbet. Læs eventuelt mere om jobansøgning til pædagog-job her.

I de andre jobs er det også en god ide at møde op personligt. Vær opmærksom på, at du kan risikere at gå forgæves især hos bageren. Men det gør ikke noget: Enten får du at vide, hvornår du kan tale med chefen, eller også kan du skrive i din ansøgning, at du var forbi uden at møde ham eller hende. Det sidste viser, at du har været parat til at gøre en indsats.

Forbered dig godt, inden du dukker op - hvis chefen er der, skal du være parat til at sælge dig selv på stedet. Hvis du mangler nogle gode formuleringer, kan du læse mere om at søge fritidsjob her.

I alle tilfælde skal du være klar over, at selv jobansøgningen bare er en formalitet. Det er snakken ansigt til ansigt, der er afgørende for, om du får jobbet. Det kan derfor være en god ide at øve sammen med en veninde, hvor hun spiller butikschefen eller tankbestyreren.

Jeg håber, du kan bruge det til noget. Held og lykke!

MVH Jakob


Skriv et svar til: Jobansøgning - hvad skal man skrive?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.