Biologi

ph i skoven

07. juni 2006 af sofie123 (Slettet)
Har et par spørgsmål vedrørende ph-værdien i den danske skovbund, som jeg håber at kunne får svar på.

-Hvorfor omsættes døde dyr og planter langsomt, hvis jorden er sur?

-Hvorfor er der få regnorme i sur jord?

-Hvad kan få regnorme betyde for opblandingen af jorden?

Brugbart svar (0)

Svar #1
07. juni 2006 af mathon

...at jorden er sur, betyder en stor koncentration af H+_ioner - lavt pH-tal.

Nu er det sådan, at nogle kemiske processer fremmes - foregår hurtigere - ved lavt pH-tal, medens andre har det modsat og hæmmes - foregår langsommere - ved lavt pH-tal (her 3-6).

Omsætningen/nedbrydningen af døde dyr og planter foregår langsommere ved lavt pH-tal, således at de undervejs dannede - for levende planter vigtige - næringssalte bortskylles med regnvandet, hvorfor skovbundens miljø bliver næringsfattigt med de forringede vækstbetingelser, det afstedkommer.

På den næringsrige muldbund (højt pH-tal) udvikles et flor af forårsblomster. Velkendte er hvid annemone og hulrodet lærkespore.

På den næringsfattige sandbund (lavt pH-tal) mangler det rigtblomstrende forårsflor og træernes bark er mørk og dækket af mos og lav nederst på stammen. Træerne bliver mere krogede og ikke så høje som på muldjord. Bunddække af bølget bunke og skovsyre evt. blåbær.

Brugbart svar (0)

Svar #2
07. juni 2006 af mathon

-Hvorfor er der få regnorme i sur jord?

... mange forhold har indflydelse her. Men kort kan det vel siges, at regnorme - som er flere arter - kan tåle en vis pH-variation, men også de kan få det for surt. (Kan du forstille dig selv bade i cola, hvis pH-værdi er ca. 3-4? Det var nok rart at drikke, men din hud ville vist ikke have det rart efter en times tid!.)

På pH-lav jord vokser ikke de planter og træer, som regnormene især sætter pris på, hvorfor deres antal pr. 20 m² er stærkt formindsket.


-Hvad kan få regnorme betyde for opblandingen af jorden?

Dyrenes mekaniske indsats med at nedbryde de nedfaldende blade kan delvis opsummeres på følgende måde: sønderdeling af det visne plantemateriale , transportarbejder horisontalt og vertikalt, "podning" med salte fra mineraljorden og med mikroorganismer, udluftning og afdræning udviklingsmuligheder i tarmen af plantestofnedbrydende organismer samt (tusindben, store regnorme) af lerhumuskrummestruktur.

Ved disse mangeartede processer fremmer de mikroorganismernes trivsel og dermed det døde plantemateriales mineralisering.

Uden dyrenes medvirken ville disse processer foregå uhyre langsomt i den danske skovbund.

Svar #3
08. juni 2006 af sofie123 (Slettet)

Rart med nogle lange forklaringer, men er bange for at jeg ikke forstår 100%.(pinligt) Kunne du måske forklare det på en mere forenklet måde?

Brugbart svar (0)

Svar #4
08. juni 2006 af mathon

...kunne du uddybe, HVAD det er, du IKKE forstår?

Svar #5
08. juni 2006 af sofie123 (Slettet)

det med ph værdien, har det ikke noget at gøre med om der er kalk(en base) i jorden? hvornår er det er hurtig omsætning og hvornår er det en langsom og har det noget at gøre med om jorden er sur? forstod slet ikke:

"Dyrenes mekaniske indsats med at nedbryde de nedfaldende blade kan delvis opsummeres på følgende måde: sønderdeling af det visne plantemateriale , transportarbejder horisontalt og vertikalt, "podning" med salte fra mineraljorden og med mikroorganismer, udluftning og afdræning udviklingsmuligheder i tarmen af plantestofnedbrydende organismer samt (tusindben, store regnorme) af lerhumuskrummestruktur."

Brugbart svar (0)

Svar #6
08. juni 2006 af mathon

I sur jord er indholdet af H+_ion meget højt.
Sur jord: højt indhold af H+_ion, som giver lave pH-værdier (2-6).

Neutral jord: normalt indhold af af H+_ion, som giver neutrale pH-værdier (6.5-7.5)

Basisk jord: kalkholdig med højt pH-tal (8-12).


omsætningshastighed (langsom/hurtig):

Det ser ud til, at sure jorder (pH 2-6) har en større tendens til mordannelse (det modsatte af muld) end mere neutrale jorder (pH=6.5-7.5).
Den primære årsag til mordannelse er normalt fravær af store regnorme, men kan også skyldes andre årsager.

Brugbart svar (0)

Svar #7
25. september 2017 af omans (Slettet)

Spørg dig selv


Skriv et svar til: ph i skoven

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.