Rette?

Hermed udsnit af opgaven:

Opgaveformuleringe lyder således:
Der ønskes en beskrivelse af økosystemets opbygning i en sø, herunder de forskellige organismers rolle i økosystemet samt nogle vigtige kemiske stoffers betydning for økosystemet tilstand, inddrag evt. dit forsøg med nærringstoffer.
Endvidere skal du ved hjælp af bilga 2 vise, hvorledes man bruger makroindekx-metoden til at bestemme den økologiske vandkvalitet i en sø.


Hermed uddrag:


En biologisk vurdering af den miljømæssige tilstand af en sø

Et økosystem er et afgrænset område hvor levende organismer biotiske faktorer, og ikke levende faktorer, abiotiske faktorer, gensidigt påvirker hinanden.
De biotiske faktorer opdels i følgende grupper:
Sekundæreproducenter? Primærproducenter er en organisme (plante), der selv kan producerer dens eget energibehov. Desuden er de det første led i fødekæden dvs. fødegrundlaget for alle organismer og de sørger desuden for ilt (CO2) i vandet og omdanner kuldioxiden i atmosfæren, som ellers vil bliver farligt for menneskeheden.
Alle planter, der indeholder grønkorn er autotrofe dvs. de evner at opbygge organisk stof ved processen fotosyntese, som er en proces i grønne planter, hvor uorganisk stof omdannes til organsisk stof vha. kuldioxiden under påvirkning af energi fra sollyset.





I fotosyntesen dannes organisk stof ud fra uorganisk stof ved hjælp af energi fra solen. Denne proces er den vigtigste faktor for livet på jorden. Fotosyntesen foregår i grønkornene i bladene på planterne (autotrofer). Dyr og de fleste planter uden grønkorn, som er hetrotrofe dvs. de kræver organisk stof for at vokse, kan ikke opbygge organsisk, men lever derimod af energirige forbindelser (Finde eksempel), som frembringes om dagen vha. lyset.
Ved højlysdag dannes kuldioxid og vand, som ifølge fotosyntesens formel danner glukose (druesukker), under frigivelse af lidt ilt. Ilten udskilles gennem bladenes spalteåbning eller genoptages ved respirationen. For at fotosyntesen kan opretholdes skal planterne mineral- og kvælstofnæring (forklaring af kemiske stoffer betydning for fotosyntesen og økosystemet – forsøget nærringsstoffer)




Om natten hvor planterne ikke modtager lys foregår den modsatte proces af fotosyntese, respiration (ånding). Ved respiration optager organismerne ilt og udskiller vand og kuldioxid.

Ved respirationen omdannes glukosen (druesukkeret), som blev skabt i fotosyntesen, til ATP, som er kemisk energi. Respirationsprocessen for levende organismer finder sted cellens mitochondrier.
Forklaring af ATP –ADP (menneskers behov mv.)

Det næste led i fødekæden er konsumenterne, som er organismer, der lever af at æde andre. Konsumenterne kan opdeles i to grupper: planteædere, som er alle dyr der lever af at æde planter, og rovdyr, der lever af spisning af andre dyr f.eks. pattedyrene. Planteæderne kaldes konsumenterne, hvorimod rovdyrene kaldes topkonsumenterne.

Nedbrydere er dyrerne som lever af døde organismer. De optræder som bakterier og svampe fordi de kun har enzymer (protein), der nedbryder planternes stofstruktur.

Kemiske stoffers betydning for økosystemets tilstand:
Fosfor (P) og nitrogen (N) er af stor betydning for alle levende organismer, både planter og dyr. De er uundværlige idet organiske stoffer i cellen som f.eks. ATP, klorofyl mv. er fosforholdige/nitrogenholdige. Fosfor (P) er bundet til atmosfæren og er ikke et næringssalt, men det er derimod fosfat (PO43 -). Fosfat er bundet til jord og vand. I min undersøgelse, som beskrives senere, er der dog ikke noget jord. Dvs. planter optager uorganisk fosfat fra omgivelserne.
Desuden nitrogenforbindelsen nitrat (NO3-), som også er et vigtigt næringssalt for planterne. Næringssaltet er let opløselig i vand og derfor optager planterne det igennem deres rodnet under jorden. (fotosyntese)
Dvs. nitrat og fosfat er meget vigtige næringssalte, som planterne skal bruge for at kunne danne 20 aminosyrer, der livsbetingelserne for en plante.
For at bevise næringssaltenes betydning vil jeg inddrage mit eget forsøg, der beskriver næringssaltenes betydning for algevæksten i en sø. Algevæksten er afhængelig af fire forskellige faktorer: næringssalte (i dette tilfælde nitrat og fosfat), sollys, kuldioxid og vand. Hvis algerne opfylder dette kan den udfører processen fotosyntese, som beskrevet tidligere. Algerne skal omdanne glucosen (druesukker) til ATP-energi for at kunne danne store molekyler, og dermed øge algeproduktionen.
I forsøget påvirkes algeproduktionen gennem ændringer af næringssalte, de andre er opfyldt i alle forsøgende.

Petriskål nr.: Indhold Forventet vækst Observeret vækst
1 Alm. postevand Ingen vækst Ingen vækst
2 Fosfat Ingen vækst Ingen vækst
3 PN Stor vækst Stor vækst
4 Al Ingen vækst Lille vækst

Ved petriskål nr. 1 forventede jeg ingen vækst, da der ikke er nogle tilsatte næringsalte i vandet dvs. ikke har noget at leve af.
Ved petriskål nr. 2 blev der tilført fosfat i form af vaskemiddel. Fosfat er en vigtig faktor for algernes vækst, men vi har intet nitrat, som dermed er den begrænsede faktor. Derfor intet livsgrundlag for algerne.
Ved petriskål nr. 3 var der tilført de nødvendige næringssalte, som planterne skal bruge, og det vil derfor være logisk at antage den største algevækst i denne.
Ved petriskål nr. 4 var der også tilført de nødvendige næringssalte, men der var også tilsat fældningsmiddel, aluminiumsulfat, Al2(SO4)3. Dette vil danne en kemisk reaktion i skålen, hvor aluminiumsulfat vil reagerer stofferne nitrat (NO3-), fosfat (PO43 -) og nitrit (NO2-). Reaktionsskemaerne for disse er vist her:
-
- Hjælp til reaktion?
-
Reaktionsprodukterne med nitrat og nitrit er, som det aflæses på reaktionsskemaet, at de er opløst i vand og dermed kan optages af algerne, og udgør derfor ingen forskel. Aluminiumsulfat-ionen reagerer med fosfat-ionen i form af en ionforbindelse og danner et fast stof. Det kan algerne ikke optage og ender derfor som bundfald. Da fosfat nu indgår i en forbindelse, er det teoretisk ikke muligt at danne algevækst, men alle fosfat-ionerne reagerer sandsynligvis ikke og vil derfor i praksis danne en lille algevækst.

Dermed kan jeg konkluderer, at teorien og praksis grundlæggende hænger sammen, dog med nogle få forandring, som skyldes at forsøgene er lavet af mennesker og dermed kan forekomme unøjagtigheder.
Græsningsfødekæde eller detritusfødekæde? – hvorfor?

Makroindex-metoden – vandkvaliteten:
Formålet med makroindex-metoden er at undersøge forureningstilstanden mht. organisk forurening. Jeg skal undersøge om der er en rig artdiversitet i vandet eller fattigt. Hvis artdiversiteten er fattig gives en lav karakter, hvorimod rigt giver en høj karakter. Intervallet er fra 0-10. Hvis artdiversiteten er høj dvs. mange forskellige og mange forureningsfølsomme dyr i vandet, så er der også et rigt planteliv.
Ud fra nedenstående resultat, som er fundet vha. stationsskemaet, som vi tager med ud til søen, kan vi krydse de forskellige dyregrupper af vi finder. Der er tegninger af dyrene og dermed kan navnet på dyregruppen findes vha. nøje sammenligning af stationsskemaet og det pågældende dyr.
Når du kommer hjem fra ekskursionen tælles hvor mange krydser du har på skemaet. På MakroIndex-skemaet kan vi i venstre side se nogle tegninger af forskellige dyregrupper. Dernæst aflæses tallet på skemaet, ud fra antal dyrearter og hvilke slags dyr.
Følgende dyr observeret fra bilag 2:

Fimreorme
Igler
Store røde Dansemyg
Kvægmyg
Vandtæger
Bænkebider
Vandmider
Børsteorme



Ved denne observation i en pågældende sø er makroindex-tallet 4, da vi har otte forskellige dyrearter og dermed har gruppetallet 6-10. Desuden er bænkebideren den højest placerede dyreart og dermed aflæses 4.
Derefter kigges på omregningstabellen for tallene til beskrivelse af vankvaliteten:

Tal Vandkvalitetes beskrivelse
10 Særdeles fin
9 Fin
8 Meget god
7 Ret god
6 Moderat
5 Middel
4 Ret dårlig
3 Dårlig
2 Meget dårlig
0-1 Særdeles dårlig
00 Forgiftet

Dvs. vandkvaliteten på den undersøgte sø er: Ret dårlig med et makroindex-tal på 4.


Samlet vurdering af søens tilstand: