Andre fag

Kants praktiske imperativ

26. november 2007 af Amarona (Slettet)
Var Kant inspireret af kristendommen, da han formulerede det praktiske imperativ?

"Gør mod andre, hvad du vil have, de skal gøre mod dig" er vel en mere forståelig omformulering af det praktiske imperativ, eller hvad?

Eller: Efterlad toilettet, sådan som du selv gerne vil modtage det :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
28. november 2007 af Mads (Slettet)

Ja, det er der mange der vil mene. Og det er nok ikke helt forkert at det er der man skal lede for at finde svaret, da Kant jo trods alt var et religiøst menneske.

Men han formår jo, hvadend det er med vilje eller ej, at formulere sin teori uden at blande en Gud ind i det, sådan som det er tilfældet i kristendommen. Garanten for rigtigheden af handlingen flyttes altså væk fra Gud.

Og Kant er jo faktisk også kendt for sit noget elitære syn på kristendommen og dens ritualer og budskaber, hvor han flere steder tager afstand fra den, i hans øjne, "forkerte" og "pompøse" pøbelkristendom.

Brugbart svar (0)

Svar #2
03. december 2007 af Epimetheus (Slettet)

"1 Hvis man skal være lidt nørdet indgår Gud faktisk som en del af moraliteten i "Kritik af den praktiske fornuft", men det er så afsondret fra de egentlige moralske overvejelser, at man tit overser ham :-)


Brugbart svar (0)

Svar #3
03. december 2007 af Mads (Slettet)

Helt enig. Min pointe var sådan set bare at teorien formuleres uden Gud som garanten for den enkelte handlings moralske rigtighed.
Kant er jo fedtet ind i den kristne tankegang, men den er så dybtliggende i ham at den nærmest er implicit de fleste steder.

Mads

Svar #4
03. december 2007 af Amarona (Slettet)

Tak skal I ha', jeg så det lige i sidste øjeblik før afleveringen af en dansk stil, så det nåede lige at komme med.
Min lærer var også glad for perspektiveringen til Kant.

Brugbart svar (0)

Svar #5
04. december 2007 af Epimetheus (Slettet)

#3 helt enig; Kants moral rekurerer i første omgang til subjektet, hvilket jo også er Hegels kritikpunkt af Kant. Det kategoriske imperativ besidder således ikke den objektivitet som Kant selv tror...

Skriv et svar til: Kants praktiske imperativ

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.