Musik

Musikanalyse - hvad er forskellen?

22. november 2009 af e04zpl (Slettet) - Niveau: A-niveau

Er der nogen der kort og præcist kan definere forskellen mellem: Formanalyse, Meldodisk analyse og Harmonisk analyse.
Harmoniskanalyse har jeg (lidt) styr på, men jeg vil bare gerne vide om det indebærer mere end tonal- og funktionsdynamisk analyse?

Håber der er nogen derude, der kan hjælpe mig (:

Hilsen Lin


Brugbart svar (3)

Svar #1
24. november 2009 af Lisbeth.o (Slettet)

Hej Lin

Formanalyse handler selvfølgelig om at finde melodiens form, hvilket vil sige at inddele i perioder, fraser (herunder forsætning og eftersætning) og motiv(er). 

Melodisk analyse handler om, at beskrive de melodiske mønstre, melodien er opbygget efter. Det er sådan noget med, om der er treklangsbrydning (eller andre spring), trinvise bevægelser eller kromatik, og hvor disse ting forekommer. Derudover handler det også om at se, hvordan melodien bevæger sig, hvor top- og bundtonen er, hvor stor ambitus, der er og hvilket tonemateriale, der benyttes (f.eks. alle tonerne i en A-dur-skala eller alle tonerne i en D-dur pentaton skala + det sænkede 5. trin osv...).

Harmonisk analyse handler om akkordvalget. Det kan både være, at du selv skal finde akkorder til en melodi, og at du skal beskrive og analysere det akkordvalg, en anden har gjort. Hvis du selv skal finde akkorderne, skal du stræbe efter kvintfald og undgå sekundfald og ellers bruge den tonale kadence og erstatningsakkorderne. Hvis du skal analysere akkorderne i en allerede hamoniseret melodi/sats, skal du kigge på, hvilke valg, der er gjort, mht. hvornår der er kvintfald, om der er modulation, om der er brugt skuffende opløsning m.m. og overveje, hvorfor netop disse valg er gjort.   


Brugbart svar (3)

Svar #2
24. november 2009 af Lisbeth.o (Slettet)

Hej igen

Rettelse til harmonisk analyse:

Harmonisk analyse handler om akkordvalget, hvilket vil sige, at du skal beskrive og analysere det akkordvalg, der er foretaget i en bestemt melodi. Her skal du kigge på, hvilke valg, der er gjort, mht. hvornår der er kvintfald, om der er modulation, om der er brugt skuffende opløsning m.m. og overveje, hvorfor netop disse valg er gjort. Og ja, du kan sagtens lave funktionsharmonisk analyse. Det vil hjælpe dig til at forstå akkordernes indbyrdes forhold og sammenhæng. (Hvis du tænker på den skriftlige disciplin i 1-timersprøven i gymnasiet, der hedder "Harmonisk analyse", er det hovedsagligt den funktionsharmoniske analyse, der forventes.)

 


Svar #3
25. november 2009 af e04zpl (Slettet)

hold da op! tusind tak for hjælpen (:

jeg forstod ikke det hele (går nemlig selv kun i gymnasiet og har kun haft musik A i et halv år nu).. men det gav et billede af hvad d forventer i de forskellige fag.


Brugbart svar (3)

Svar #4
25. november 2009 af Lisbeth.o (Slettet)

Selv tak :-) Okay. Jeg har lige afsluttet gymnasiet med musik A i sommers, så det, jeg har beskrevet, er nok sådan nogenlunde, hvad de vil kræve i de tre "discipliner", du nævner, til eksamen. Så hivs du bare forstår lidt af det, skulle det være helt fint i 1.g, tror jeg. En del af det, lærte vi i hvert fald først i 3.g ;-)  


Svar #5
28. november 2009 af e04zpl (Slettet)

.. jeg går i 3.G :S

men grundet fejl har vi kun haft musik A i 4 måneder.. men vi er meget intensive, så det går nok. vi skal nok lære det hele.


Brugbart svar (3)

Svar #6
29. november 2009 af Lisbeth.o (Slettet)

Nå, okay. Det var da noget værre noget.. Vil det sige, at I kun har haft musik i 3.g, selvom I har det på A-niveau? Men jaja, vi havde 3 forskellige lærere og i 3.g lærte vi sådan set også rigtig meget af det, vi skulle bruge til eksamen.


Skriv et svar til: Musikanalyse - hvad er forskellen?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.