Studievalg og videregående studie

Andre der skal læse Oecon i Århus?

02. august 2010 af avlanden (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

 Hej Studieportalen!

Jeg er blevet optaget på økonomi i Århus - så det er jeg glad for. Er der andre herinde som skal starte der? Vi er trods alt over 200 stykker der er blevet optaget.

Derudover tænkte jeg på om der er nogen der kender noget godt introlitteratur til økonomistudiet?

Mvh. avlanden


Brugbart svar (1)

Svar #1
02. august 2010 af Milua89 (Slettet)

 Jeps - jeg skal også læse økonomi ved Aarhus Universitet. Dit sidste spørgsmål kan jeg ikke svare dig på - derimod kunne jeg også godt tænke mig at læse lidt introlitteratur her efter et års pause fra skolebænken.


Brugbart svar (1)

Svar #2
02. august 2010 af Jerslev

#0: Læs en masse matematik op. Det er som oftest det økonomerne har sværest ved.

- - -

mvh

Jerslev


Svar #3
02. august 2010 af avlanden (Slettet)

#1

Cool nok, så ses vi nok :).

Jeg kommer med en HTX-baggrund, hvilket jeg tror er ret sjældent. Matematikken burde være min stærke side i hvertfald. Men hvilken matematik kan anbefales at læse op? A-niveau's matematik er forholdsvis enkelt, så det har jeg ikke tænkt mig eller behov for at repetere i hvert fald.

Mvh.


Brugbart svar (1)

Svar #4
02. august 2010 af Jerslev

#3: Ikke ligefrem matematik, man lærer i gymnasiet.

Prøv at finde litteratur om multivariabel integral og differetialregning og/eller linær algebra.

- - -

mvh

Jerslev


Svar #5
02. august 2010 af avlanden (Slettet)

 #4 Min bofælle der læser fysik har faktisk lige gennemført kurset i lineær algebra, men vidste ikke at økonomer også brugte det. Men har har i hvert fald bogen "Linear Algebra with applications" - kunne være den kunne bruges.


Brugbart svar (2)

Svar #6
02. august 2010 af Economist (Slettet)

Det er hovedsageligt matematisk analyse, du skal have styr på. Matematik er vores alles stærke side til at starte med, det bliver den ved med for en af del af vores vedkommende - men for andre går det lige modsat. Husk på, at alle jo har klaret matematik A i gymnasiet ganske fint (minimum et gennemsnit på 7 i matematik) for at blive optaget.

Du skal kunne finde ekstremumspunkter for funktioner af flere variable, du skal kunne vise, at en funktion er homogen henholdsvis homotetisk, du skal kunne finde ud af udvidet differential og integralregninger herunder implicit differentiation såvel som multivariabel integrals. Desuden skal du lære en grundlæggende forståelse for den lineære algebras basale principper, så denne kan anvendes til analytiske formål. Du skal opnå kompetencer, der gør dig i stand til at løse differentialligninger, mens du i øvrigt skal kunne benytte dig af Lagranges formel til optimering under bibetingelser. En smule sandsynlighedsregning og øvelse i at regne med differensligninger kan også komme på tale. Det er i hvert fald nogenlunde det, vi har haft hos os.

Men du lærer det jo nok, og du skal naturligvis følge forelæsninger, der letter forståelsen for disse emner.

Jeg vil foreslå jer at slappe af og nyde ferien. I skal nok blive sat på arbejde, når I får startet op. 

#5 Enhver statistisk tabel kan betragtes som en matrix... så jo, det benytter vi meget - nok mere end fysikerne.


Svar #7
02. august 2010 af avlanden (Slettet)

 #6 Mange tak for det uddybende svar Economist. Du kender nok følelsen af, at glæde sig ustyrligt meget til at komme igang igen. Jeg vil kigge lidt på emnerne når jeg alligevel ikke har andet at lave :).

Mvh.


Brugbart svar (1)

Svar #8
02. august 2010 af Jerslev

#5: Det er ellers noget af et killer-kursus. :P Tillykke til ham for at bestå det. :D

#6: Ah, mon dog. Kvantemekanik er ren linær algebra - dog forklædt i en anden formalisme. Men det er som sådan ligemeget for denne snak. :P

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (1)

Svar #9
02. august 2010 af Economist (Slettet)

Kvantemekanik er ellers også meget hyggeligt. :-)


Brugbart svar (1)

Svar #10
02. august 2010 af Jerslev

#9: Pfft - det er ulækkert. Astronomi er vejen frem!

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (1)

Svar #11
02. august 2010 af Economist (Slettet)

Når alt kommer til alt, synes jeg faktisk bedst om makroøkonomi!


Svar #12
02. august 2010 af avlanden (Slettet)

#8 Han bestod med glamour - 12. :)

Makroøkonomi glæder jeg mig rigtig meget til, tror det er super fedt! :)


Brugbart svar (1)

Svar #13
02. august 2010 af Mads1980 (Slettet)

Hvad betyder: "Han bestod med glamour"? :-)


Brugbart svar (1)

Svar #14
03. august 2010 af Nim22 (Slettet)

#6 Enig

Spar på energien. Det starter lige på og hårdt med introduktion til erhvervsøkonomi og Nationaløkonomi. I får nok at se til men held og lykke herfra. Starter selv på 3. semester snart.


Brugbart svar (1)

Svar #15
03. august 2010 af Milua89 (Slettet)

 Hvordan foregår det med køb af bøger? Er det noget, man selv skal ordne før studiet starter, eller er det en del af selve opstartsfasen, at man skaffer sig de rigtige bøger?


Brugbart svar (1)

Svar #16
03. august 2010 af Nim22 (Slettet)

Jeres tutorer vil hjælpe jer igang med alt, så det er en del af selve opstartsfasen ja.  Det foregår over nettet, du kan evt. allerede nu undersøge den pakke du skal købe på www.bogformidling.dk 


Svar #17
03. august 2010 af avlanden (Slettet)

 #16  Så vidt jeg kan se, så har bogformidlingen først bøgerne oppe på hjemmesiden senere i august? :)


Brugbart svar (1)

Svar #18
03. august 2010 af Nim22 (Slettet)

Ja fandt jeg lige ud af efter jeg havde postet det herinde. De har åbenbart lukket. Kan dog oplyse at du skal af med ca. 2000 kr for 1. semester.


Skriv et svar til: Andre der skal læse Oecon i Århus?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.