Biologi eksamen

Har du været til eksamen? Hvis ja, så håber jeg, du fandt svaret og at det gik godt; hvis nej, har jeg forsøgt at svare nedenfor.

Menneskekroppen er enormt smart indrettet, idet den er i stand til at skelne mellem "selv" og "ikke-selv". Denne skelnen foregår ved hjælp af immunsystemet. Immunsystemets opgave er at bekæmpe alt, hvad organismen opfatter som fremmed, det vil sige "ikke-selv".

Menneskekroppen indeholder et hav af forskellige mikroorganismer, som bidrager til at opretholde kroppens sundhed og velvære. Når kroppen ikke går til angreb mod disse mikroorganismer, f. eks. svampe og bakterier, er det fordi organismerne opfattes som værende "selv". Der kan imidiertid opstå ubalancer, hvis de ellers sunde organismer kommer på afveje og bliver sygdomsfremkaldende, og så vil kroppen stille op med sine krigere, nemlig specialiserede celler og antistoffer, og sygdommen vil blive forsøgt bekæmpet. Bakterien E. Coli er eksempelvis en normal del af fordøjelsens bakterielle sammensætning, men kommer den over i urinvejene, kan den forårsage betændelse.

Sygdomsfremkaldende mikroorganismer kan også komme udefra i form af især bakterier, vira og svampe. Bakterierne kan for eksempel træde ind i kroppen gennem sår, gennem fordøjelseskanalen eller gennem insektstik. Indtrængen af fremmede organismer sætter ligeledes gang i kroppens forsvarsmekanismer. Kropen har i den forbindelse to forskellige forsvarsmekanismer: det medfødte immunforsvar, som også kaldes det uspecifikke immunforsvar og det erhvervede immunforsvar, også kaldet det specifikke immunforsvar.

Det uspecifikke immunforsvar reagerer på fremmede organismer uafhængigt af, om kroppen tidligere har været udsat for dem. Hvis det ikke lykkes det uspecifikke immunforsvar at forhindre smitstofferne i at træde ind i kroppen, vil det uspecifikke immunforsvar forsøge at hindre, at stofferne spreder sig i kroppen. Det uspecifikke immunforsvar består af en ydre del, nemlig huden og slimhinderne samt af en indre del, som udgøres af celler, f.eks. fagocyterende celler og makrofager, og visse proteiner, som findes i den ekstracellulære væske.

Det specifikke immunforsvar består af B- og T-lymfocytter, det vil sige en type af hvide blodlegemer. Cellerne i denne type af immunforsvar har  hver især gennem en modningsproces lært, hvilke stoffer de skal reagere på, og de har på den måde udviklet en hukommelse. Cellerne i det specifikke immunforsvar reagerer derfor hurtigere og kraftigere, hvis kroppen udsættes for samme smitstof flere gange. De nærmere processer for B- og T-lymfocytter vil jeg ikke omtale, da det virkelig trækker tænder ud!

Super