Samfundsfag

Repræsentativt demokrati og direkte demokrati

08. september 2014 af Baypigen (Slettet) - Niveau: 9. klasse
Jeg har fået følgene opgave, men jeg forstår det ikke, er der nogen der kan hjælpe mig med at løse den:
Nævn fordele og ulemper ved henholdsvis repræsentativt demokrati og direkte demokrati.

Brugbart svar (0)

Svar #1
09. september 2014 af 123434

Indirekte demokrati, også kaldet repræsentativt demokrati

I Danmark har vi hovedsageligt repræsentativt demokrati. Vi vælger politikere til at repræsentere vores holdninger ved folketingsvalg, regionsvalg og kommunalvalg. I et repræsentativt demokrati har politikerne magt til at træffe valg på borgernes vegne. Det ville nemlig ikke være alle, som gad eller havde tid til at sætte sig ind i alle de lovforslag, som folketinget hvert år behandler og stemmer om.

Direkte demokrati

Ved grundlovsændringer eller når vi afgiver suverænitet til EU, stemmer vi. Så er der tale om indirekte demokrati. Ved direkte demokrati stemmer vi enten ja eller nej til et forslag.


Brugbart svar (0)

Svar #2
09. september 2014 af 123434

Direkte demokrati

Borgernes mening kommer til kende

Borgerne har direkte indflydelse på de beslutninger, som træffes.

Borgerne skal sætte sig ind i rigtig mange lovforslag. Og det er ikke alle mennesker, som har tiden eller ressourcerne til det.

Borgere bliver også trætte af at sætte sig ind i lovforslag, som alligevel ikke berør dem direkte.

Borgerne stemmer ud fra, hvad der er bedst for dem selv, i stedet for hvad der er bedst for samfundet.

Indirekte demokrati

Borgere kan udskifte politikerne, hvis de bliver trætte af dem efter en valgperiode. Man kan altså bare finde nogle andre at stemme på

Borgerne behøver ikke at sætte sig ind i alle lovforslag. Det gør politikerne.

Politikerne vil forsøge at tage hensyn til, hvad der er bedst for samfundet.

Befolkningen får ikke direkte indflydelse på de beslutninger, som træffes.

Der sker, at nogle partier får mere indflydelse end andre.


Skriv et svar til: Repræsentativt demokrati og direkte demokrati

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.