Biologi - kolonier, hvad er det nu for noget?

Når man dyrker bakterier, sker der en opformering, hvilket betyder, at bakteriecellerne øges i antal; bakteriecellerne deler sig, og én celle bliver til to. De to nye celler deler sig ligeledes, og resultatet af alle celledelingerne er en koloni, det vil sige en ansamling af bakterier. Kolonierne kan være små eller store, og koloniens størrelse afhænger af bakteriernes vækstbetingelser. I laboratoriet kan anvendes forskellige vækstmedier, og nogle af disse er specifikke, hvilket betyder, at de eksempelvis kun påviser E. coli, som er en tarmbakterie, hvor andre er alsidige og påviser langt flere bakteriearter. Koloniens størrelse afhænger også af, hvor hurtigt bakterierne deler sig - nogle arter deler sig langsomt, mens andre deler sig lidt hurtigere.

Svampe formerer sig på lidt anden vis, og delingsmetoden afhænger af, om der er tale om gær- eller skimmelsvampe. Vækst af skimmelsvamp er det, som giver mugdannelse på for eksempel brød. Mugdannelsen kan forekomme i forskellige farver, fx hvid, sort og grøn, og den afhænger af svampeart samt af svampens alder. Hvis der er mug på brød, skal brødet ALTID kasseres, da nogle svampearter laver nogle giftstoffer, som er sundhedsskadelige. Gærsvampe kan også forekomme i fødevarer, hvor kolonierne forringer fødevarens æstetik, men de er ikke sundhedsskadelige. Du kender dog nok bedst gærsvampe i forbindelse med brødbagning - gær er en nemlig en gærsvamp. Når dejen hæver, spiser gæret den sukker, som er i dejen, og gærcellerne "spytter noget CO₂ ud", som får brødet til at hæve.