Fysik

Fordampningsvarme

11. oktober 2015 af 656 - Niveau: C-niveau

Jeg har lavet et forsøg om fordampning. Ud fra forsøget skal jeg finde vands fordampningsvarme.

Efter 780 sek var der et vægttab på 65 g (energien er 301 watt). Jeg har regnet fordampningsvarmen sådan her:

(301*780)/65=3612 J/g=3612 kJ/kg

Det afviger meget fra tabelværdien som er 2257 kJ/kg

Derfor vil jeg spørge om der er noget galt med mine beregninger eller om det bare er forsøget der ikke er lavet korrekt?


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. oktober 2015 af Eksperimentalfysikeren

Var vandet varmet op til 100 grader inden du startede tidstagningen?


Svar #2
12. oktober 2015 af 656

Jeg tror at temperaturen har været det samme fra start til slut, for når jeg har sat de forskellige målinger(vejede indholdet hvert minut) ind på en graf ser den pæn lineær ud. Om temperaturen så har været 100 grader kan jeg ikke garantere. Jeg mener at vi havde lidt svært ved at få varmet vandet op til 100 grader med elkedlen. Jeg ved derfor ikke om de 301 watt egetlig var det energien var. Kan du bekræfte om jeg har gjort det rigtigt i mine bergninger?


Brugbart svar (0)

Svar #3
12. oktober 2015 af Eksperimentalfysikeren

Udregningen ser ud til at være korrekt og det er fint med den rette linie.

Der er nogle steder, hvor jeg kan se mulighed for fejl.

Det ene er, at en elkedel ikke er særlig godt isoleret, så der er et varmetab, hvis størrelse, jeg ikke kender.

Har du slukket for elkedlen, mens du vejer den? Hvis du har det, giver det en længere periode med afkøling.

Hvor kender du elkedlens effekt fra? Har du målt den? Dels kan der være forkert angivelse af effekten, dels kan lysnetspændingen have været lav, så effekten ikke er så stor.


Svar #4
12. oktober 2015 af 656

Vi slukkede ikke elkedlen når vi vejede den. Det var en ældre elkedel vi brugte, så jeg tror ikke at den har kunnet varme vandet op til 100 grader. Tak for bekræftelsen med hensyn til udregningen.

Her er målingerne det kan være at du kan finde en fejl ud fra dem.

Tid t/s    Masse m/g
0    2260
60    2255
120    2250
180    2244
240    2237
300    2232
360    2227
420    2223
480    2218
540    2214
600    2210
660    2207
720    2200
780    2195


Brugbart svar (0)

Svar #5
12. oktober 2015 af Eksperimentalfysikeren

Dine data ser pæne ud. Jeg tror, problemet er dårlig isolering i elkedlen.

Hvis vandet har kogt under forsøget, har temperaturen været omkring 100 grader. Temperaturen afhænger af lufttrykket den dag, du har lavet forsøget.


Svar #6
13. oktober 2015 af 656

Det lyder sandsynligt. Tak for det.


Skriv et svar til: Fordampningsvarme

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.