Kemi

Strukturformler ved forskellig pH værdi for samme produkter

07. april 2016 af LogR - Niveau: Universitet/Videregående

Hejsa :-)

Jeg har lavet et forsøg hvor jeg skulle bestemme aktiviteten af basisk fosfatase ved forskellige pH-værdier: pH 2

pH 5

pH 7,9

pH 9,8

og pH 12

Jeg skal nu opskrive strukturformlerne for produkterne ved de anvendte pH-værdier. Det er så her jeg skal bruge hjælp. Hvordan skal det gøres? Jeg har vedhæftet reaktionen, hvoraf produkterne fremgår.

På forhånd rigtig mange gange tak for hjælpen! :-( 


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. april 2016 af Heptan

Begge produkter er syrer, dvs. de kan afgive en hydron/flere hydroner hvis pH er stor nok. Hvornår de gør det, afhænger af deres pKs værdier, så dem skal du slå op. Hvis pH > pKs skal du fjerne hydronen.

Phosphorsyre kan afgive flere hydroner. Det er ligemeget hvilken hydron du fjerner først, men sørg for at der er det rigtige antal hydroner på. Du kan med fordel finde et bjerrumdiagram for phosphorsyre, hvor det er let at aflæse hvilken ion der dominerer ved pH-værdien.


Svar #2
08. april 2016 af LogR

Hvorfor gælder det når pH > pKs ? :-) 


Brugbart svar (0)

Svar #3
09. april 2016 af Heptan

Fordi pH er sur op til pH = 7 og basisk over pH = 7. pKs bestemmer hvornår halvdelen af syren er omdannet til sin korresponderende base. Hvis pH > pKs er over halvdelen på sin baseform.


Skriv et svar til: Strukturformler ved forskellig pH værdi for samme produkter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.