Studievejledning

Kan man ændre valgfag i 3.g!! Fra Tysk A til Samf A -> hjææælp

09. august 2016 af KaroBruun (Slettet)

Hej Studieportalen,

Jeg skrev til gym i går for at få svar om jeg kunne ændre fag:


"Hej Peter, 
Jeg ringede op på gymnasiet i dag for at snakke med dig - desværre var du optaget. 
Det drejer sig om, at jeg godt kunne tænke mig at få ændret fag fra tysk A til samfundsfag A.
Jeg håber meget, at dette er muligt. Jeg starter i 3.q, og i 2.g var jeg oppe i samfundsfags eksamen, mens de andre var oppe i tysk eksamen. Har jeg en ekstra mundtlig eksamen næste år, hvis mit skema bliver ændret? Eller kan man bruge min tysk årskarakter som eksamenskarakter?
Mvh Karoline Bruun-Hansen, 3.q"

Han svarede:

"Kære Karoline
Det kan desværre ikke lade sige gøre, da dit valg af valgfag har haft betydning for dit eksamensudtræk i 2.g. Et skifte af valgfag vil bl.a. betyde, at du reelt set er gået ud af 2.g med kun en eksamensbegivenhed, hvilket ikke er lovligt.
Med venlig hilsen
Peter Søgaard Povlsen
Uddannelseschef"

Jeg er bare sikker på, at jeg har hørt om folk, der har fået det ændret! 

Ved i noget?


Brugbart svar (1)

Svar #1
09. august 2016 af sjls

Det kommer meget an på situationen, om det er muligt. I dit tilfælde har du kun haft én eksamen, da du gik ud af 2.g, hvilket - som Peter siger - ikke er lovligt. Man skal nemlig have været igennem minimum 2 eksamener, når man går ud af 2.g.

Hvis det havde været et c-niveau valgfag havde det været en helt anden snak, for så havde du ikke haft en mulig eksamen i faget på et lavereliggende niveau.

Hvis du skulle have haft samfundsfag A i stedet for, skulle du senest have spurgt før eksamensudtrækningen, for så var du højst sandsynligt kommet til eksamen i tysk i stedet for, hvilket havde gjort det "lovligt" for dig, eftersom du så alligevel ville have haft to eksamener, når du afsluttede 2.g.

Det kan meget vel passe, at du har hørt om nogle, der har fået det ændret, men så er det nok et c-niveau valgfag eller et obligatorisk b-fag, som man ikke har kunnet komme til eksamen i i det forrige år. 

Det er meget ærgerligt, kan jeg godt se, men det hænger simpelthen ikke sammen i forhold til din eksamensplan. Hvis du er meget ivrig efter at få samfundsfag A i stedet for, kan du spørge om muligheden for at gå 2.g om. For så vil din eksamensudtrækning i slutningen af 2.g rette sig efter dit valg, således at du ikke kan trække samfundsfag til eksamen.
Det ville dog være lidt "spild" af et år efter min mening.
Det er trods alt kun et år og nogle afleveringer mere, du skal have i tysk. Så kan du altid rette dig efter det samfundsfaglige, når du skal søge videre.
Tysk A og samfundsfag A har nemlig begge den fantastiske egenskab ikke at være adgangsgivende til nogen som helst uddannelser, hvilket - i forhold til dit efterfølgende valg af uddannelse - betyder, at du har adgang til præcis lige mange uddannelser uanset hvilket af de to valgfag, du vælger.


Svar #2
09. august 2016 af KaroBruun (Slettet)

Svar #2

Tak for svaret. Det lyder somom du har styr på det.

Jeg var også oppe i mundtlig eksamen i 1.g i matematik, men det har jeg også opgraderet til B-niveau.

Kan jeg ændre det fag, så jeg har afsluttet det, så den tæller som en eksamen? Så har jeg været oppe i 2 eksamener.


Brugbart svar (1)

Svar #3
09. august 2016 af sjls

#2
Nej, det er desværre heller ikke muligt at rykke rundt med det på den måde. Ellers ville man jo næsten selv kunne vælge hvilke karakterer, der skulle stå på ens bevis. Når man først har afsluttet et fag, er det det højeste niveau, man har taget det på, som tæller med i gennemsnittet og står på beviset.
 


Svar #4
09. august 2016 af KaroBruun (Slettet)

Okay.. Efter jeg har undersøgt det nærmere, kan det ikke lade sig gøre, da min studieretning kun tillader samfundsfag A når jeg har matematik på B. 

Jeg sidder og kigger på HF enkeltfag og overvejer, hvor lang tid det mon tager at tage en 3.g.. Nogen der ved det?

Og hvad hvis jeg skifter gymnasium? Kan det så være, at de kan ændre studieretningen?


Brugbart svar (1)

Svar #5
09. august 2016 af sjls

#4
Ja, den faktor havde jeg faktisk også lige glemt, men man skal have matematik B på alle gymnasier i hele landet for at få lov at tage samfundsfag A.

Nu har jeg ikke forfærdelig meget styr på HF enkeltfag, men jeg kunne forestille mig, at det ville tage to år alligevel, fordi du eksempelvis skal have dansk A, som - så vidt jeg husker - tager to år på HF. 

Hvis du skifter gymnasium til en studieretning med samfundsfag A, står du bare alligevel i dit eksamensplansproblem. For så har du stadig kun været oppe i én eksamen i afslutningen af 2.g, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at få lov at fortsætte i 3.g.
 


Skriv et svar til: Kan man ændre valgfag i 3.g!! Fra Tysk A til Samf A -> hjææælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.