Studievalg og videregående studie

Antal timer på Sukkertoppen

11. februar 2019 af Kat132
Hej!

Jeg skal om under en måned have valgt hvilke gymnasier jeg vil søge ind på.
Jeg var til en orienteringsaften på Sukkertoppen hvor rektoren viste en skema, hvor alle dagene var fra 8-16 og hun sagde at det altid var sådan på Sukkertoppen. Da jeg så en uge senere besøger Vibenhus, siger de at de har timer til kl. 14:30/15:00 og at kun enkelte dage er til kl. 16.
(Jeg tænker at de to gymnasier burde have samme timetal, da de begge er HTX)

Hvis nogle af jer går på Sukkertoppen eller kender nogle der gør det: er det så rigtigt at man får så sent fri, eller er der noget jeg har misforstået?

Brugbart svar (1)

Svar #1
11. februar 2019 af guzbak

Uddannelsens varighed og omfang

§ 3. Højere teknisk eksamen kan opnås som

1) en samlet højere teknisk eksamen efter et 3-årigt, eventuelt 4-årigt uddannelsesforløb.

2) en enkeltfags højere teknisk eksamen, der sammensættes af prøvekarakterer i alle obligatoriske fag, studieområdet og valgfag.

§ 4. Uddannelsestiden er mindst 2630 timer á 60 minutter.

Stk. 2. Uddannelsen omfatter ud over studieområdet og studieretningsprojektet mellem 12 og 14 fag på C-, B- og A-niveau.

Stk. 3. Uddannelsen omfatter op til 26 blokke, hvor en blok svarer til et fag på C-niveau, eller en udbygning af et fag fra C- til B-niveau henholdsvis B- til A-niveau. Fag på B-niveau svarer til 2 blokke og fag på A-niveau svarer til 3 blokke. Skolen kan dog tillade, at en elev gennemfører et forløb, der omfatter op til 28 blokke, hvis den eller de yderligere blokke anvendes til en udbygning af fag fra C- til B-niveau eller fra B- til A-niveau.

Stk. 4. For elever, der har fået godkendt merit kan skolen tilrettelægge individuelle forløb med en uddannelsestid på under 2630 timer.

§ 5. Uddannelsestiden omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiserede af skolen til realisering af uddannelsens formål, herunder faglig og metodisk vejledning, jf. § 34, stk. 1.

Stk. 2. Elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde, de officielle prøver, vejledning til gennemførelse af uddannelsen, jf. § 34, stk. 2, uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. § 34, stk. 3, frivillig undervisning, jf. § 29, og studiekredse, jf. § 30, er ikke omfattet af uddannelsestiden.

Link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=24693#K2

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Skriv et svar til: Antal timer på Sukkertoppen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.