Haster, BREDDEGRADER & LÆNGDEGRADDER & INDEX ERROR

Man kan finde den geografiske bredde ved at måle solhøjden, når solen står højest på himlen, og korrigere for årstidsvariationen. Vi ser i det følgende på forårs jævndøgn, hvor korrektionen er 0. Hvis solen står 35 grader over horisonten, så er den geografisk bredde, b=90 grader minus 35 grader = 55 grader.

Solhøjden skal måles ud fra horisontplanen. Det kan gøres, hvis man anbringer sig med øjnene i jordhøjde. Hvis man, hvad man normalt gør, observerer stående, evt på en bakke, kan man se jorden et stykke ud. De punkter, der ligger der, hvor havoverfladen og himlen mødes, kaldes kimingen. Bruger man ét af disse punkter som om det var horisonten, bliver målingen ikke ud fra den horisont, der går gennem ens øje, men horsonten ved kimingen. Man kan se lidt nedad til kimingen. Den vinkel, man kan se nedad, kaldes kimingdalingen.

På figuren er horisonten angiet med et "P". Kimingen er vist ved "H". Vinklen "dip" er kimingdalingen.

Jo højere man er oppe, des større er kimingdalingen. Tabellen viser kimingdalingens størrelse afhængigt af højden, der både er angivet i engelske fod og i meter. Kimingdalingen er angivet i bueminutter. Man bruger:

º for grader, ´ for minutter og " for sekunder.

Københavns Universitets ALMANAK er en dejlig lille bog med en mangfoldighed af viden og tabeller.
Fik den første gang præsenteret i gymnasiet i 1968 og har siden, hvert år, sikret et eksemplar.
I indeværende års udgave er til eksempel en artikel om udviklingen af meterkonventionens SI system. 

#1
Man kan finde den geografiske bredde ved at måle solhøjden, når solen står højest på himlen, og korrigere for årstidsvariationen. Vi ser i det følgende på forårs jævndøgn, hvor korrektionen er 0. Hvis solen står 35 grader over horisonten, så er den geografisk bredde, b=90 grader minus 35 grader = 55 grader.

Solhøjden skal måles ud fra horisontplanen. Det kan gøres, hvis man anbringer sig med øjnene i jordhøjde. Hvis man, hvad man normalt gør, observerer stående, evt på en bakke, kan man se jorden et stykke ud. De punkter, der ligger der, hvor havoverfladen og himlen mødes, kaldes kimingen. Bruger man ét af disse punkter som om det var horisonten, bliver målingen ikke ud fra den horisont, der går gennem ens øje, men horsonten ved kimingen. Man kan se lidt nedad til kimingen. Den vinkel, man kan se nedad, kaldes kimingdalingen.

På figuren er horisonten angiet med et "P". Kimingen er vist ved "H". Vinklen "dip" er kimingdalingen.

Jo højere man er oppe, des større er kimingdalingen. Tabellen viser kimingdalingens størrelse afhængigt af højden, der både er angivet i engelske fod og i meter. Kimingdalingen er angivet i bueminutter. Man bruger:

º for grader, ´ for minutter og " for sekunder.


Men hvordan beregner man “korrektioner”, da jeg ikke har andre tal? Hvad skal jeg gøre fornat besvarer 1 og 2? Kan jeg få et mere konkret svar mht. besvarelse af den følgende opgave, da jeg skal aflevere tirsdag, så har ikke tid til ukonkrete formler/gæt.

Der er en retvinklet trekant i figuren med H som den rette vinkel, centrum som den ene spidse vinkel og øjet som den anden. Den ene katete, der går fra H til centrum, er jordens radius, som du må finde på nettet. Hypotenusen er jordens radius plus øjehøjden. Du kan så bruge cosinus til at finde vinklen ved centrum. Vinklen dip har to ben, der er vinkelrette på trekantens to sider fra centrum. Derfor er vinklen ved centrum og dip lige store. Husk at vinklen skal angives i bueminutter.

Du kan evt springe cosinus over, idet vinklerne er meget små. Du kan så benytte Pythagoras til at finde kateten fra øjet til H. Den længde dividerer du så med jordens radius. Så har du vinklen i radianer, som du regner om til grader og minutter. Udfør regningerne i et regneark, så du blot kan trække formlerne ned og så indtaste de forskellige øjenhøjder.

#4

Der er en retvinklet trekant i figuren med H som den rette vinkel, centrum som den ene spidse vinkel og øjet som den anden. Den ene katete, der går fra H til centrum, er jordens radius, som du må finde på nettet. Hypotenusen er jordens radius plus øjehøjden. Du kan så bruge cosinus til at finde vinklen ved centrum. Vinklen dip har to ben, der er vinkelrette på trekantens to sider fra centrum. Derfor er vinklen ved centrum og dip lige store. Husk at vinklen skal angives i bueminutter.

Du kan evt springe cosinus over, idet vinklerne er meget små. Du kan så benytte Pythagoras til at finde kateten fra øjet til H. Den længde dividerer du så med jordens radius. Så har du vinklen i radianer, som du regner om til grader og minutter. Udfør regningerne i et regneark, så du blot kan trække formlerne ned og så indtaste de forskellige øjenhøjder.

Dit svar giver ingen mening. Der står at jeg skal bruge nedenstående figur til at beregen korrektionerne, men hvad f* menes der med ''korrektioner'', for der står bare nogle random tal.