Samfundsfag
Det økonomiske kredsløb?
Hvad sker der hvis folk sætter opsparingen ned og øger forbruget?
Er ikke helt inde i det her, så ville bare høre om nogle af jer havde et bud?
Svar #1
25. april 2011 af phoebebuffay (Slettet)
Altså, hvis folk øger forbruget, så øges efterspørgslen - produktionen øges osv..
Svar #2
25. april 2011 af Musling14 (Slettet)
Så når opsparingen sættes ned, så øges forbruget? Og følgerne er som du skriver? Tror måske jeg er ved at få fat på det.. Måske ;)
Svar #3
25. april 2011 af phoebebuffay (Slettet)
Men prøv at opstille de forskellige størrelser på evt. et stykke papir foran dig, og så start med det du siger med at forbruget øges og så forsøg at tænke over hvad du logisk synes giver mening.. på den måde kan du sætte det sammen som en kæde af "reaktioner" på at forbruget øges..
Svar #4
25. april 2011 af Madsst (Slettet)
Samfundsøkonomisk er det simplificeret sådan at (vi glemmer lige udlandet et øjeblik):
Y = C + I, hvor Y er BNP, C er forbrug og I er investeringer.
Opsparingen er så defineret som:
S = Y-C = I.
Dvs. hvis opsparingen falder må det være fordi forbruget er steget eller BNP er faldet. Således kan man godt sige at opsparingen falder hvis forbruget stiger.
Men bemærk at opsparingen er lig med investeringerne hvorfor en lavere opsparing ikke fører til højere BNP.
Nu er det her selvfølgelig bare et alt for simpelt eksempel, men sammenhængene findes til en grad i praksis. Når opsparingen falder (i verden) så stiger renten hvilket fører til et mindre investeringsniveau.
Svar #5
25. april 2011 af Musling14 (Slettet)
Hmm, jeg prøver
Jeg har skrevet det her:
Hvis opsparingerne sættes ned, og forbruget øges, vil efterspørgslen af produkter stige, fordi folk har flere penge. Dette vil øge produktionen hos virksomhederne, hvilket også giver plads til flere arbejdspladser. Beskæftigelsen stiger fordi der skal produceres mere, og dette kræver flere mennesker i beskæftigelse. Inflationen vil stige, så folk får endnu flere penge i mellem hænderne.
Lyder det helt skidt?
Svar #6
25. april 2011 af ramme2 (Slettet)
Hvis det sker internt i Danmark. Produktionen og efterspørgslen øges og arbejdsløsheden falder. Det vil samtidig få underskudet på de offentlige financer til at falde. Men samtidig vil importen øges mærkbart og det vil forvandle overskudet på betalingsbalancen til et underskud, hvilket er negativt for den danske økonomi. Hvis forbruget øges voldsomt vil der opstå risiko for overophedning af økomien. Erhvervslivet vil efterspørge penge til nye investeringer hvilket vil få renten til at stige. Da forbrugerne samtig flytter deres penge fra opsparing til forbrug, vil udbuddet af penge ligeledes falde hvilket vil få renten til at stige yderligere.
For at gøre det hele endnu mere komplekst så afhænger renten i høj grad om at de øvrige EU-lande også øger deres forbrug, for den danske krone er bundet til euroen. Sker forbrugsstigningen alene i Danmark vil det kun have en ringe indflydelse på renten, men hvis forbrugsstigningen sker i hele Euroområdet så vil det få renten til at stige mærkbart.
Svar #7
25. april 2011 af Walras
#5 Du kører lidt rundt i det samme.
Hvis opsparingen i samfundet falder, og forbruget øges, vil det afføde en øget effektiv efterspørgsel, som får virksomhederne til at øge produktionen og dermed øge beskæftigelsen (jf. Okuns lov). Dette betyder så, at den disponible indkomst øges, hvorfor forbruget vil øges, der resulterer i nok engang en øget effektiv efterspørgsel og så fortsætter (multiplikator-)mekanismen. Den lavere opsparing vil dog samtidig betyde, at efterspørgslen efter rentebærende aktiver i samfundet mindskes, hvorfor kursen på disse falder, og renten stiger således, at investeringerne i samfundet mindskes.
Hvis du skal forklare, hvad der sker i en åben økonomi, er forklaringen derimod en smule mere avanceret, for da skal du ind og se på den valutakurserne/pengemængden også.
Svar #8
25. april 2011 af Musling14 (Slettet)
#7 Jeg forstår ikke hvorfor du skriver at: "Den lavere efterspørgsel vil dog samtidig betyde, at efterspørgslen efter rentebærende aktiver i samfundet mindskes, hvorfor kursen på disse falder, og renten stiger således, at investeringerne i samfundet mindskes." Konkluderede vi ikke lige at efterspørgslen blev øget?
Svar #9
25. april 2011 af Musling14 (Slettet)
Okay, bare glem det, nu står der noget andet.. -.- Forvirring
Svar #10
25. april 2011 af Walras
#8 Skrivefejl! Og en meget pinlig en af slagsen. Rettede den med det samme, jeg fik læst indlægget igennem. Sorry. Det er ikke sådan, når man skal skrive efterspørgsel så mange gange og så pludselig opsparing. :-)
Men der skal helt klart stå OPSPARING. Andet ville være vrøvl.
Svar #11
25. april 2011 af Musling14 (Slettet)
Godt så :D Jeg var bare lidt for hurtig til at læse dit svar ;)
Svar #12
01. oktober 2012 af Louise95 (Slettet)
Er der nogen der kan svare på dette?
Hvilke problemer kan udviklingen i den økonomiske vækst og udviklingen i forbruget have
for den danske samfundsøkonomi? :-)
Skriv et svar til: Det økonomiske kredsløb?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
